Brænder du for at se mennesker blive mere af det, som Gud har skabt dem til at være? Er du optaget af, hvordan forbøn og sjælesorg kan bringe åndelig og følelsesmæssig udvikling? Er du engageret i en forbøns- eller sjælesorgstjeneste i din lokale kirke, og vil du gerne blive bedre til det, du gør?
Kan du svare ja på ét eller flere af disse spørgsmål, så er det en oplagt mulighed at deltage i dette kursus, der finder sted den 14.-16. september 2012.
Kurset vil byde på grundlæggende undervisning i forbøn og sjælesorg, og vil tage emner som opvækst, selvaccept, tilgivelse og bekendelse op.
På weekenden vil du stifte bekendtskab med den åndelige disciplin 'Helbredende bøn', der har et stærkt og sundt fokus på, hvordan Gud gennem forbøn kan helbrede menneskets indre.
Undervisningsmodulerne indledes med lovsang og bøn, og undervisningen vil blive oversat til dansk.
Engelske Lin Button er leder af rådgivnings- og sjælesorgsarbejdet i den anglikanske All Saints' Church. Derudover leder hun konferencer udover hele Europa, hvor hun gennem undervisning og forbøn søger at bibringe en bibelsk forståelse af menneskelivet, og derigennem se mennesker blive mere af det, som Gud har skabt dem til at være. I mere end 30 år har hun beskæftiget sig med sjælesorg, rådgivning og forbøn, og igennem en årrække har hun arbejdet tæt sammen med forfatter og forkynder Leanne Payne. I de seneste år har hendes arbejde oplevet en bemærkelsesværdig vækst, og hun har været vidne til, at manges liv er blevet markant ændret.
Lin er gift med Ron, og sammen har de to sønner og seks børnebørn. Lin vil sammen med et team af erfarne medarbejdere lede os gennem weekenden.
Klik her for tilmelding
Læs PDF