Må jeg stille nogle spørgsmål ved et I gør?
Der har været meget fokus på de mennesker som ikke har fået helbredelse - hvad med dem som vender "skuffet" tilbage uden lægedom og derfor har stor risiko for at blive større tvivlere end troende? Hvorfor bliver de ikke helbredte? Gør det således ikke i det hele taget større skade end gavn?
- For det første er der tale om et bud:
opfyldes betingelsen bærer Gud ansvaret! Han byder også at elske ham: skal vi holde op med dette fordi det falder svært eller umuligt for nogle? Fordi man ikke kan føle kærligheden? Nej, langtfra. I stedet udfordres vi til stadighed på dette område og ligeledes er der til tider kamp omkring sygdom og svaghed. Som kærligheden oftest tager tid, således skal troen også have lov til at modnes.
Det ophæver stadig ikke sandheden i Guds ord og ofte er Han snar til at udløse velsignelsen: der kræves kun tro på størrelse af et sennepsfrø. Og den opnåede tro bygger bro til den fulde tro - forløsningen til liv i Kristus - sprængbrættet til fylde med Helligånden!
- For det andet er det os ikke givet at få svar på alle spørgsmål.
Beder vi for hundrede og kun én bliver helbredt er det dog bedre end ingenting. Det er oftest vores frygt for denne "fiasko" som afholder os derfra, men er der egentlig tale om fiasko? Betragter vi det også som en fiasko hvis vi vidner til 100 og 1 bliver frelst? Nej, vi jubler over den ene som bliver frelst! Jesus forlader endog de 99 får for at finde det ene vildfarne lam - vi bør gøre som Ham!
- For det tredje er det også til velsignelse for giverne!
For den som giver skal der endog gives i overflod. Det givende princip er Guds fundamentale velsignelse. Ved at give aktiveres man og Gud "får mulighed for at belønne" giverglæden, hvilket glæder Gud, fordi Han elsker at give sine børn gaver - store gaver. Hvorfor giver Han ikke bare alligevel? For at vi gennem ordet skal bringes i overensstemmelse med Guds fulde natur og modnes gennem lydigheden til Ham. Et barn som ikke disciplineres er vanskeligt at gøre tilpas.
Guds skaberplan bygger ikke på tilfældigheder, men indebærer den skabende kraft ved at bringe Herredømmet til mennesket selv. Erkender vi således sandhedens balance, i overensstemmelse med Guds natur, og fuldt ud vælger at vandre i denne, er der slet ingen grænse for som menneske at skue Guds herlighed.
Endelig er det en enorm gensidig velsignelse af se glæden brede sig og mennesker bliver ovenud lykkelige!
- For det fjerde bringer det kærligheden og barmhjertigheden op i os selv.
Det medvirker til at nedbryde egoismens åg og skaber hjertelige relationer mellem mennesker. Det udviser omsorg i praksis og er således til gavn for alle!
Vi har fundet stor inspiration af en polsk Præst, ganske ukendt, som af en journalist blev spurgt til hans helbredelsesprocent: 100% svarede han! Han brugte god tid til den enkelte, selv om der altid var en masse mennesker som stod timevis i kø på præstegården. En del af disse personer kom flere gange for at få forbøn, og hvis de holdt fast resulterede det altid i lægedom på ét eller andet tidspunkt!
Den "ro" som er over en forbønssituation giver bedre mulighed for at betjene den enkelte og tid til at lytte til Guds stemme og kende fred ved situationen. Det kan jo sagtens være at Gud har noget langt vigtigere at fortælle os. Det kan også være at Han gerne vil "betjene os uden ord" og på den måde vise Hans ufattelige kærlighed til os!
Gud er universets mest følsomme personlighed og længtes efter samvær med dig! Han vil gå langt for blot en lille stund med dig som Han elsker så højt - uanset om du annerkender Ham eller ej, så er du Hans øjesten og Han længtes efter samvær med dig!!!
Næste punkt: Film