E-mail: admin@tro.dk

Undgå drukne døden!

Hvem gør det?

Det er Jesus Kristus som er helbrederen og udfrieren. Vi andre er kun nogle af Hans tjenere med et stort hjerte for personer som lider under sygdom eller anden form for plage. Vi er overbeviste om at Gud i sin gavmildhed står på spring for at videregive lægedom som en stor kærlighedsgave fra Ham. Det er én blandt mange måder, omend en meget konkret måde, at vise Hans store kærlighed og omsorg for os under alle forhold. Gud er ikke ophavsmand til sygdom og ønsker således al sygdom afskaffet fra jordens overflade, hvis det står til Ham.
Af os mennesker kræves faktisk kun én ting: tro. Troen på at der kun findes én kraft som kan gendrive al ondskab og sygdom: Jesus Kristus!

Hvis du selv er en kristen er her en opfordring at tænke på:

Ordet og kraften er givet til enhver som er født på ny og tror at Jesus Kristus er universets Herre og har besejret Satan i kraft af hans død og opstandelse. Den som erkender opstandelseskraften i dag, har magt til at illustrere sin tro efter ordets retningslinier - ja, mere end det: pligt. Der er tale om handlinger i lydighed mod ham som har givet os alt - også autoriteten og ved Ham magten til at sætte fangne i frihed. Jesu "strategi" var enkel: (be)vis Faderens kærlighed omsat i praksis (undere) og tal herefter det livgivende og forandrende ord. Gerningerne åbnede for det som er det væsentlige: modtagelighed for ordet til gennem omvendelse at komme til tro på Ham. Ja, mere end det; overgivelse af sit eget liv, at dø for dit eget og lade Hans livgivende kraft overtage vor indre plads; total forandring - en hel ny fødsel; et helt nyt hjerte.

Ganske få "kristne" vandrer i denne kendsgerning, men mange flere kan! Nøglen er her lydighed mod ordet givet af frelseren selv og gennem troen at gribe og omsætte dette til praksis. Det eneste vi skal stille til rådighed er os selv; Han gør "det hårde arbejde" og tager "ansvaret" for at Hans ord stadfæstes. Hvad holder os tilbage? Det er tid til at gå og Herren har i sin nåde forløst en særlig salvelse i denne tid for enhver som træder ud i lydighed - nu er det dagen! Herren hører den retfærdiges bøn - færdes du ret ind for Gud og tror Han kan og vil er det nu: træd ud og gør som Han siger - nøjes ikke med at kalde Ham: "Herre, Herre", som der sås skal der indhøstes!

Det er tid til bringe høsten ind. Måske har Herrens nærvær aldrig været større over Danmark end netop nu og Hans nåde skaber vejen og gør tingene lettere for os. Der vil være forskellige måder at "omsætte det på" for den enkelte, men ét er sikkert: det er tid til at træde ud i tro! Da disciplene havde set Jesu gerninger, sendte Jesus dem blot ud med bud om at gøre det samme - det var "instruktionen". Resultatet: de vendte forundret tilbage med bud om at det virkede og Jesus adresserede straks faren for stolthed: glæd jer over at jeres navne er skrevet i himlens bog!

Næste punkt: Hvem tror I på?

Brug aldrig bønnen som en salve for samvittigheden, når Gud kalder dig til at handle.
frit efter Oswald Chambers