E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
29 Apr 2017 21:39

De etablerede medier har i flere år tromlet danskernes bekymringer over muslimsk indvandring ned. Nu kommer det frem, at dansk forskning om indvandrere er fake med venstreradikal slagside.

Af André Rossmann

 

I Danmark har den kulturradikale politiske elite og medierne igennem årene undertrykt advarende indvandrerkritiske røster, tilbageholdt politisk ukorrekte informationer om muslimsk indvandring og tabuiseret dens konsekvenser.

Især for de venstreradikale medier har indvandrer- og flygtningepolitik et nærmest religiøst præg, hvor fakta skjules, såfremt det stiller migranter i dårligt lys, og hvor omtalen af etnicitet undlades, selv når oplysningen er relevant.

Nu kommer det frem, at dansk forskning, der afdækker problemer i minoritetsmiljøer, bliver modarbejdet, og forskernes redelighed bliver draget i tvivl.

I 2011 har Trygfonden og Dannerhuset udarbejdet en rapport om etniske minoritetskvinder på krisecentre. Rapporten viser bl.a., at 48 pct. af kvinder på krisecentre har etnisk minoritetsbaggrund. Ifølge Berlingske har Kvinfo, der forsker i køn og samfund, i flere år ignoreret nævnte rapport, da den indeholder ubehagelige fakta om vold og social kontrol i de muslimske miljøer.

Ifølge medforfatter på rapporten, Sofie Danneskiold-Samsøe, der i dag forsker på Professions Højskolen Metropol, bliver forskning, der viser negative sider af virkeligheden i minoritetsmiljøer, dysset ned i det danske forskningsmiljø.

"Der hersker en forestilling om, at forskningen skal opveje den massivt negative omtale, som minoriteter bliver udsat for. Man skal i stedet vægte mere positive sider af minoritetsmiljøet og undlade at udpege forskelle", siger Sofie Danneskiold-Samsøe.

Kultursociolog Mehmet Necef, der er lektor ved Syddansk Universitet og selv forsker i forholdene i minoritetsmiljøer, er enig i, at forskning, der viser en ubehagelig virkelighed, er ildeset. "Påpegning af negative aspekter ved nydansk kultur er kontroversielt i forskningsmiljøet. Det er ikke noget, som de fleste forskere vil snakke om eller arbejde med", siger Mehmet Necef.

Yvonne Mørck, som er lektor på RUC, mener, at berøringsangsten skyldes en angst for at sætte etniske minoriteter i et dårligt lys. "I forskningsmiljøet og det feministiske miljø mener modstanderne af den type forskning, at man bærer ved til racisternes bål. Man er bange for, at dokumentation for vold mod kvinder i etniske minoritetsmiljøer vil blive taget op af højrefløjen".

"dagens by 3-okt-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Thisted

Thisteds våben.pngThisted er en købstad og havneby ved Limfjorden med 13.079 indbyggere, beliggende i Thy. Byen er centrum i Thisted Kommune der er en del af Region Nordjylland. Thisted ligger nogenlunde midt i kommunen og har en ca. fem km lang kystlinie langs fjorden. Limfjordsbyen er politisk, økonomisk og kulturelt centrum i kommunen og Thisted er den største by i Nordvestjylland.

Der har levet mennnesker her siden stenalderen. Den store aflange gravhøj, Langdos i Vestbyen, minder om en stor bebyggelse. Bynavnet efter guden Tyr stammer fra 6-700-tallet, og stedet har måske været et Vi (helligt sted) hvor man har udført blot (offer handlinger) i jernalder og vikingetid.

Der blev bygget en trækirke ved vikingetidens slutning, senere afløst af en romansk kirke. Den første navngivne stormand er Tord Amdisøn, hans navn findes på en runesten fra 1100-tallet, i dag indmuret i kirketårnets fod. Der er fundet spor af en tidlig middelalderby og handelsplads, fra 1200-tallet, under det nuværende Storetorv og Storegade. Byens navn optræder i et dokument fra 1367 som Thystadth, og nogle år senere som Tystad. Der var bispegård på engen vest for byen, ad Bisgårdsgade, som tilhørte Børglum bisperne. En gravsten over en af dem er indmuret i kirken.

Byen voksede og den nuværende gotiske kirke - Vor Frue, afløste den mindre romanske kirke omkring 1490. Kirken havde Latinskole tilknyttet. Thisted fik købstadsstatus af Christian II d. 10 aug. 1524, hvilket er byens officielle fødselsdag som købstad. Byen er kortlagt i Resens atlas fra 1670.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
At have et inderligt ønske om noget er ikke det samme som at bede.
Edwin L. Cole