E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
01 Dec 2013 22:58
Forfatter
Simon Griis


Bibelen er Guds åbenbarede Ord. Den er skrevet af hellige mænd under Åndens inspiration, og den har inspireret og fascineret mennesker gennem alle tider.  

Overnaturlig orden
En af de mest fascinerende sider af Bibelen er dens matematiske opbyggelse, både i den hebraiske og den græske tekst. Hvert bogstav i de to alfabeter har sin egen talværdi, og ved ord og sætninger dannes der forskellige matematiske kombinationer. Man skulle umiddelbart tro, at disse kombinationer var vilkårlige og tilfældige, men ved studie af de bibelske skrifter kan man ikke blive andet end overrasket over den fascinerende orden, der synes at være i ordenes matematik. Denne orden er så gennemført, at den kun kan bære vidnesbyrd om en overnaturlig guddommelig inspiration. 

Ivan Panin  

Dr. Ivan Panin, født i Rusland 1855, brugte 50 år af sit liv på at studere Bibelens skjulte matematik. Han nåede frem til mildest talt overraskende resultater. Det vi kender ham bedst for, er nok hans studier i Bibelens 7-tals system. 7-tallet har en speciel betydning både for jøder og kristne. Gennem hele Bibelen finder vi dette tal igen og igen, som et symbol på guddommelig fuldkommenhed: de 7 skabelsesdage, Sabatten pa den 7. dag, af alle rene dyr skulle Noa tage 7 par, Salomos tempelbyggen varede 7 år. I Åbenbaringsbogen finder vi de 7 menigheder, de 7 segl, de 7 basuner, de syv skåle, lammet med de syv øjne osv. 

Tallet 7 forekommer 287 gange i det Gamle Testamente (7 x 41), mens ordet syvende forekommer 98 gange (7 x 14). Ordet svvfold forekommer 7 gange, og her kan også nævnes at tallet 70 forekommer 56 gange (7 x 8). 

7-tallet i grundteksten
Det er almindeligt accepteret, at tallet 7 har en speciel status i Skriften, som vi også kan se i de åbenbare og indlysende eksempler, der her er plukket ud, men Panin opdagede, at under overfladen var 7-tals systemet omend endnu mere gennemført. I selve tekstens grammatiske sammensætning dukkede tallet op så ofte, at det umuligt kunne være tilfældigt. Panin undersøgte hebraiske kilder uden for bibelen i et forsøg på at finde lignende matematiske kombinationer, men kunne ingen finde. De matematiske mønstre findes kun i de bibelske skrifter. Vi skal her se på et af eksemplerne. 

Et vers: 30 kombinationer
Panin undersøgte 1. Mose bog, kapitell, vers 1, og fandt, at verset bestod af 7 hebræiske ord, der indeholdt 28 bogstaver. Ved et nærmere studie fandt han ikke mindre end 30 matematiske koder med tallet 7 i Bibelens første vers. 

Her er 9 af dem: 

1) Antallet af hebraiske ord er 7 

2) Antallet af bogstaver er 28 

3) De første 3 hebraiske ord (I begyndelsen skabte Gud) består af 14 bogstaver (7 x 2). 

4) De sidste fire hebraiske ord (himlen og jorden) består af 14 bogstaver (7x2). 

5) De tre nøgleord Gud, himlen og jorden har 14 bogstaver (7x2). 

6) De sidste fire ord i sætningen har også en talværdi på 14 (7x2). 

7) Det korteste ord i sætningen, er det midterste og har 7 bogstaver. 

8) Den hebraiske talværdi af det første, det midterste og det sidste bogstav er 133 (7x19). 

9) Den hebraiske talværdi af de første og de sidste bogstaver i alle 7 ord er 1393 (7x199). 

De lærdes forsøg
Professorer ved det matematiske fakultet ved Harvard blev præsenteret for Panins opdagelser. De forsøgte at gøre Bibelen kunsten efter. De brugte det engelske sprog og gav hvert bogstav en talværdi. De kunne vælge mellem 400.000 ord, som kunne kombineres i sætninger, og de måtte selv vælge emnet. Sammenligner vi dette med Bibelen, finder vi, at Bibelens forfattere på hebraisk kun har gjort brug af 4.500 ord, og havde altså kun 1% af de muligheder, harvardprofessorerne sad inde med. 

På trods af professorernes store matematiske evner og moderne værktøjer, lykkedes det dem end ikke tilnærmelsesvis at konstruere en sætning med 30 kombinationer af tallet 7, som den i 1. Mosebog 1.1.

"dagens by 20-maj-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Nykøbing Falster

Nykøbing Falsters Segl.jpgNykøbing Falster er en gammel købstad og den største by på Falster med 16.446 indbyggere, inkl. satellitbyer 22.159. Byen er via Frederik d. 9's Bro knyttet sammen med Sundby på Lollandssiden samt Tingsted på Falster og landsbyen Nagelsti på Lolland.

Nykøbing Falster blev grundlagt i slutningen af 1100-tallet i forbindelse med etableringen af det slot, som senere kom til at hedde Nykøbing Slot. Slottet lå på det smalleste sted ved Guldborgsund og skulle beskytte området modvendiske sørøvere. Efterhånden voksede en by frem omkring slottet.

Byen fik handelslignende rettigheder af Valdemar Sejr (1170-1241), men blev først egentlig købstad i 1560. I 1253 angreb tropper fra hansestaden Lübeck, og borgen blev indtaget og byen nedbrændt. Slottet fungerede herefter som enkesæde for Margrete Sambiria med tilnavnet Margrethe Sprænghest. Efter at adelsmanden Marsk Stig havde myrdet Erik Klipping og var gjort fredløs og landflygtig, vendte han tilbage med en hær for at angribe danske havnebyer, heriblandt Nykøbing Falster. Understøttet af norske soldater brændte han i 1287 Nykøbing Slot ned. Slottet blev dog efterfølgende genopbygget og indtaget af Christoffer 2. i 1329, og efter dennes død i 1332 pantsattes det en række år, hvorefter Valdemar Atterdag indløste det i 1365 og sluttede fred med Hansestæderne.

Efter at Erik af Pommern havde stiftet et gråbrødrekloster ved Sankt Nicolai Kapel i 1419, blev der opført et helligåndshus i byen i omkring 1440, og denne bygning tjente som hjemsted og hospital for mange syge og fattige i Nykøbing. Gråbrødrene holdt i 1482 kapitel her. I 1486 skænkede kong Hans nabobyens kirke, Idestrup Kirke, til hospitalet mod, at han selv og kongehuset skulle have jus patronatus til helligåndskapellet fremover, hvilket blev opfyldt. Den gotiske kirke, Klosterkirken, blev opført ved århundredskiftet og var en del af franciskanerklosteret indtil 1532, hvor den blev sognekirke. I 1507 sluttede kong Hans endnu engang fred med Hansestæderne, men to år senere var freden slut.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Det kan godt være at dine bønner er underlige, og at de mangler energi.
Men heldigvis defineres bønnens kraft ikke af den, som beder dem, men af ham, som hører dem.
Max Lucado