E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
29 Apr 2017 21:39

De etablerede medier har i flere år tromlet danskernes bekymringer over muslimsk indvandring ned. Nu kommer det frem, at dansk forskning om indvandrere er fake med venstreradikal slagside.

Af André Rossmann

 

I Danmark har den kulturradikale politiske elite og medierne igennem årene undertrykt advarende indvandrerkritiske røster, tilbageholdt politisk ukorrekte informationer om muslimsk indvandring og tabuiseret dens konsekvenser.

Især for de venstreradikale medier har indvandrer- og flygtningepolitik et nærmest religiøst præg, hvor fakta skjules, såfremt det stiller migranter i dårligt lys, og hvor omtalen af etnicitet undlades, selv når oplysningen er relevant.

Nu kommer det frem, at dansk forskning, der afdækker problemer i minoritetsmiljøer, bliver modarbejdet, og forskernes redelighed bliver draget i tvivl.

I 2011 har Trygfonden og Dannerhuset udarbejdet en rapport om etniske minoritetskvinder på krisecentre. Rapporten viser bl.a., at 48 pct. af kvinder på krisecentre har etnisk minoritetsbaggrund. Ifølge Berlingske har Kvinfo, der forsker i køn og samfund, i flere år ignoreret nævnte rapport, da den indeholder ubehagelige fakta om vold og social kontrol i de muslimske miljøer.

Ifølge medforfatter på rapporten, Sofie Danneskiold-Samsøe, der i dag forsker på Professions Højskolen Metropol, bliver forskning, der viser negative sider af virkeligheden i minoritetsmiljøer, dysset ned i det danske forskningsmiljø.

"Der hersker en forestilling om, at forskningen skal opveje den massivt negative omtale, som minoriteter bliver udsat for. Man skal i stedet vægte mere positive sider af minoritetsmiljøet og undlade at udpege forskelle", siger Sofie Danneskiold-Samsøe.

Kultursociolog Mehmet Necef, der er lektor ved Syddansk Universitet og selv forsker i forholdene i minoritetsmiljøer, er enig i, at forskning, der viser en ubehagelig virkelighed, er ildeset. "Påpegning af negative aspekter ved nydansk kultur er kontroversielt i forskningsmiljøet. Det er ikke noget, som de fleste forskere vil snakke om eller arbejde med", siger Mehmet Necef.

Yvonne Mørck, som er lektor på RUC, mener, at berøringsangsten skyldes en angst for at sætte etniske minoriteter i et dårligt lys. "I forskningsmiljøet og det feministiske miljø mener modstanderne af den type forskning, at man bærer ved til racisternes bål. Man er bange for, at dokumentation for vold mod kvinder i etniske minoritetsmiljøer vil blive taget op af højrefløjen".

"dagens by 8-maj-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Holsted

Holsted - Centralhotellet1.JPGHolsted er en by i Sydjylland med 3.109 indbyggere (2014) i Holsted Sogn. Byen ligger i Vejen Kommune og tilhører Region Syddanmark. Navnet er en afledning af det olddanske hol med betydningen "hul i en å" dvs. som bro eller overgangssted ved Holsted Å.

Byen består dels af Det Gamle Holsted mod nord ved åen, dels af Holsted Stationsby. De er efterhånden er vokset sammen. Det gør den lille by enormt langstrakt med 4 km mellem de to yderste boligkvarterer. Holsted har to kirker: Holsted Kirke opført i 1885 og Sct. Peders Kirke opført i stationbyen i 1928.

Sportsligt har Holsted gennem en årrække markeret sig inden for speedway, og byens hold Holsted Speedway Klub har til huse på Moldow Speedway Arena et par kilometer syd for stationsbyen.

En anden seværdighed er 4 km mod øst i Tirslundstenen. Det er Danmarks næststørste sten, næsten 4 m høj. Stenen ligger på en bakketop i Tirslund Plantage og kom med indlandsisen fra den skandinaviske halvø i løbet af istiden.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
“Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden ...“
Paulus (Kol 3,12-13)