E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
24 Apr 2013 00:53

Den Åndlige død!

1Tim 5,6

men den, der fører et udsvævende liv, er levende død.

Jak 2,26

For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt.

Ef 5,14-15

v 14 For alt, hvad der kommer for dagen, er lys. Derfor hedder det: Vågn op, du som sover, stå op fra de døde, og Kristus vil lyse for dig.
v15 Se derfor til, hvordan I lever, ikke som uvise, men som vise.

1Pet 4,6

For derfor blev evangeliet forkyndt også for døde, for at de skulle dømmes i kødet, som mennesker dømmes, men leve i Ånden, som Gud lever.

Matt 22,2-5

v2 "Himmeriget ligner en konge, der holdt sin søns bryllup.
v3 Han sendte sine tjenere ud for at kalde de indbudte til brylluppet, men de ville ikke komme.
v4 Så sendte han nogle andre tjenere ud, der skulle sige til de indbudte: Nu er der dækket op til fest; mine okser og fedekalve er slagtet, og alt er rede. Kom til brylluppet!
v5 Men det tog de sig ikke af og gik, én til sin mark, en anden til sin forretning,

Matt 25,24-25

v24 Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt,
v25 og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er.

Luk 14,17-20

v17 Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede!
v18 Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt.
v19 En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt.
v20 Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme.

Joh 5,25

Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den time kommer, ja, den er nu, da de døde skal høre Guds søns røst, og de, der hører den, skal leve.

Åb 3,16-17

v16 Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund.
v17 Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig,

Åb 3,20

Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig.

Rom 8,5-8

v5 De kødelige vil det kødelige, og de åndelige vil det åndelige.
v6 Det, kødet vil, er død, og det, Ånden vil, er liv og fred.
v7 For det, kødet vil, er fjendskab med Gud; det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller ikke.
v8 De, som er i kødet, kan ikke være Gud til behag.

Jak 5,5

I har levet mageligt og overdådigt her på jorden, I har fedet jer selv op til slagtedagen!

Rom 7,1-3

"dagens by 5-okt-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Slangerup

Slangerupkirke1.jpgSlangerup er en by i Nordsjælland med 6.794 indbyggere (2014). Byen ligger i Frederikssund Kommune og tilhører Region Hovedstaden. Tidligere var Slangerup købstad.

Slangerup omtales allerede som købstad i 1252, og bevarede købstadsrettighederne indtil 1809, men Slangerup er endnu ældre. Saxo har nævnt Slangerup i sin krønike.

Byens navn skrives i ældre tid Slangethorp, i senere tid Slangerup. Navnets oprindelse og betydning har man forsøgt at forklare på forskellige måder, ligefra den mest urimelige, at en slange i den hedenske tid skulle være blevet dyrket der.

Nogle mener navnets oprindelse stammer fra et feltslag eller en mand ved navn Slag, da byens navn også skulle være skrevet som Slagethorp. Andre mener, at navnet skyldes en forbiløbende å, som går i slangebugter og atter andre den mængde slanger(snoge), som fandtes i åen og i de nærliggende enge.

Alle disse forklaringer er temmelig usandsynlige. Da begyndelsen af sammensatte stednavne på dansk hyppigst består af den persons navn, som var den første beboer af stedet. Dette gælder især, hvor stednavnet har endelser som: rud, botha, um, lev og torp. Den mest sandsynlige forklaring er derfor, at den første beboer af stedet hed Slange eller Slangir. En samling af huse eller en udflyttergård hed thorp, hvilket senere blev til trup, drup eller rup.

Sandsynligheden taler altså for, at en bonde ved navn Slangir er flyttet fra den højere beliggende landsby Jordhøj til vadestedet over Brobækken, hvor han da har grundlagt en boplads.

I nærheden af Slangerup ligger både Manderup og Kvinderup. Som bekendt var der foruden en slange i Paradis også en mand og en kvinde.

Byen har i tidens løb huset mange kendte personer, bl.a. Jakob Worm, Anders Bording, der udgav Danmarks første avis (Den Danske Mercurius) og Thomas Kingo.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Hvis du kunne se den forskel, som dine bønner forårsager - ved både at se det utal af mennesker, som dine bønner har indflydelse på, og ved at se de følgevirkninger, som dine bønner vil medføre i de kommende århundreder. Så ville du uden tvivl blive lamslået af forundring over bønnens kraft og du ville sikkert tilbringe resten af dit liv i bøn.
frit efter Peter Kreeft