E-mail: admin@tro.dk

 

Generne er uskyldige

Dato for offentliggørelse
21 Jul 2017 21:11

Bruce Lipton er cellebiolog og startede med klone stamceller tilbage i 1967, før man begyndte at tale om den slags. Han opdagede cellerne opføre sig anderledes, end han forelæste om på universitetet. Hans mentor dengang lærte ham, at når han lagde en kultur i en petriskål og kom tilbage og fandt dem 'syge', skulle han lede efter betingelser i deres miljø og ikke efter præprorammeret genetik.

Videnskaben gentager stadig i dag den læresætning, at vi er genetiske robotter. Vi får et blueprint ved fødslen, og det er så dét. Miljø spiller en meget lille rolle. Det er genetisk determinisme. Vi er ofre for sygdomme og vi har ingen kontrol over dem. Vi bliver opgivende og aptiske og uansvarlige.

Altså menneskets evne til at helbrede sig selv er langst større, end videnskaben generelt bilder os ind. Man kunne få en lumsk mistanke om, at der findes en uhellig alliance mellem videnskab og medicinalindustri, hvor sidstnævnte bestemmer, hvad videnskaben har af teser og forskningspræmisser. Kan videnskabelige teorier korrumperes og købes? Der har været mennesker på denne Jord i millioner af ård, som har klaret deres sygdomme ... ret godt. Det er først i vor tid, at vi får at vide, at den slags går slet ikke.

Med den 'ny biologi' får vi denne mulighed og evne tilbage. Det er uendelig meget lettere at ændre vores attituder og forestillinger end at ændre vores genetik. Med den 'gamle biologi' er vi totalt afhængige af farmaceuter, og den fortsætter ganske uanfægtet af nye opdagelser. Der er en direkte parallel til afbrænding af fossilt brændstof, der også fortsætter ganske ufortrødent. Olieindustrien kan ikke sælge fri energi, fordi den er ... fri. Så den er ikke interesseret. Medicinalindustrien kan ikke sælge sundhed, fordi medicin er baseret på, at vi konstant er syge. Så den er ikke interesseret.

Meget medicin baserer sig i forvejen på placebo-effekten, så man kunne i virkeligheden med større fordel sælge placebo uden bivirkninger. Men uden bivirkninger skønnes der ikke at genereres sygdomme nok til at få forretningen til at løbe rundt. Prozac er bivist som placebo-baseret. Men det sælger for milliarder. 

Gener er overvurderede - fejlvurderede i cellebiologien. De er blueprint til at fabrikere proteiner. Hvilket selvfølgelig i sig selv er meget vigtigt. De er som et kæmpe samlesæt, hvormed kroppen kan danne og forny alle sine forskellige celler. Men man har tillagt dem roller, de slet ikke kan have. Fx. selv-teterminering. En dag siger en celle til sig selv: herefter vil jeg udvikle cancer!, og det gør den så. Det kan den ikke. De er muligheder og materiale. Det personen og bevidstheden, der har kontrollen. 

I konventionel biologi anskues kroppen som et køretøj/fartøj, der styres af en autopilot = generne. Man har ikke forstået, hvem der egentlig styrer køretøjet. Kun ca. 2-5% af vores sygdomme er styret af drevet af genetik. Resten er 'en interaktion mellem vores dna og den kvalitet, hvormed vi lever vores liv'. For at blive i køretøjs-analogien: en bil kommer ud fra samlebåndet. Der er to mulige købere: en ældre forsigtig dame og en ældre teenager-dreng, der lige har fået kørekort. Det giver meget forskellige resultater for køretøjet efter et par år.

60% af al cancer kan undgås ved kostforandring. Det samme med hjerte-karsygdomme. En læge, Dean Ornish, skrev en bog om sin forskning/praksis. Han gav ikke sine patienter i hjertesygdomme medicin, men gav dem stresshåndtering, lærte dem meditation, ændrede deres kost. Han resultater viste, at ikke blot standsede han nedbrydelsen, men hjertet blev bedre en før. Det har intet medikament kunne gøre, for man er tilfreds med at stoppe nedbrydelsen.

Der gælder det samme for autoimmun-defekter. Ordet betyder jo selv-destruktion. Selvdestruktion bliver lagret ind i os fra ganske små. Et barn under 6 kan ikke genneskue, når dens forældre råber ad det: 'din dumme, uduelige, syg-i-hovedet møgunge'. Inden 6 år 'downloader' barnet alt ukritisk, og lægger ikke distance til. Ergo downloader det, at det er en dum, uduelig, syg-i-hovedet møgunge, og lagrer det i underbevidstheden. Underbevidstheden er 85-95% af vores liv. I senere situationer i livet kører underbevidstheden det program, den downloadede som barn, især når dagsbevidstheden ikke holder øje med det. Og det gør den ikke hos de fleste mennesker. Den har travlt med at befinde sig i fortiden og fremtiden og et andet sted end nutiden og nærværet. Vi er ikke tilstede.

Et eksempel med en overraskende vinkel: kvinde på 45 udvikler brystcancer. Det er svært for kvinder at klare sig i et mandedomineret konkurrencesamfund. Underbevidstheden registrerer det - og tilbyder at hjælpe kvinden at slippe af med sine bryster, da de åbenbart er i vejen for hendes livsudfoldelse. Det er underbevidsthedens logik: kvinde = problem, ingen kvinde = intet problem. Den går i destruktions-mode udfra et simpelt regnestykke. Kvinden var stresset og havde en dyb indre konflikt, som hendes underbevidsthed tilbyder at hjælpe hende med.

Over årtusinder har den menneskelige organisme haft en evne til at helbrede sig selv. Allerede i fostret modtager vi påvirkninger. Der er lavet et 'sonogram' af et foster i maven på en kvinde, der befinder sig i et skænderi med sin mand. Vi tænker på navlestrengs-livmoder-forbindelsen mellem mor og foster som mest næringsstoffer. Vi glemmer, at kvinden producerer en hel kemi, der har at gøre med hendes emotionelle tilstand, og alt dette selvfølgelig når forstret via blodet. Hormonerne er hyperaktive. Fostret vendte og vred sig og 'hang oppe under lofter' - af moderens stress. Et foster, der vokser op i en forhold med misbrug, vil allerede have downloaded misbrugests mønstre før, det bliver født. 

Det under-6-årige barn er i det fuldstændig programmerbare stadie. Her oplever det mor og far der udbryde: lille Anton er ikke rask, vi må til lægen. Lille Anton's underbevidsthed / bevidsthed resonnerer: først må vi altså til lægen - og ikke: først må jeg helbrede mig selv. Når vi går til lægen er vi i virkeligheden allerede i gang med at helbrede os selv. Det ligger i intentionens kraft, men vi skyder dette led med lægen ind først. Han giver os så et medikament, der forstærker denne helbredelse vi at forstærke intentionen. Og når de kemiske virkninger af medikamentet sætter ind, for de findes selvfølgelig i visse tilfælde, bliver bevidstheden bekræftet i sin intention og forstærker effekten yderligere.

Hvis man går videre med kvantemekanikken, kan det samme være tilfældet med den bil, der pludselig virker på vejen til mekanikeren. Men den er lidt hårdere at forstå for 'normalt' tænkende mennesker.

Men i cellen er det sådan. Vi ser på os selv som en enhed. Hvis vi tog den ned til celleniveau og så Verden i det perspektiv, ville vi vide, at 'vi' er et samfund bestående af 50 milliarder medlemmer. Jeg er det kongelige JEG, samfundet det er mig. Sygdom kan forstås som: er der harmoni i samfundet, eller er der disharmoni? Hjælper 'folk' hinanden, eller modarbejder de hinanden? 

Vores tanker kan sammenlignes med samfundets regering i vores hoveder. Hjernen prøver hele tiden at fortolke, hvad der sker i kroppen og hvad der sker udenfor os. Hvad vi ikke helt er klar over er, at vores tanker laver feedback til vores celler. Psykologer kan fortælle os, at 70% af vore tanker er enten negative eller overflødige. Altså 70% negative feedback. Eller se tankerne som en radio-tv-station, der hver dag bombarderer mennesker med overflødige og negative tilbagemeldinger fra regeringen om, hvor dårligt det hele ser ud. Befolkningen bliver mere og mere miserabel og modløs. Der skabes en tilstand af frygt og befolkningen/cellerne bliver syge. 

En celle kan være i to tilstande: frygt eller vækst. Hvis man er i en tilstand af frygt, lukker man af for samfundet og kan heller ikke modtage hjælp (næring), når den kommer. Samfundet er i fuld gang, hjulene kører, der er vækst. Så lyder luftalarmen og folk løber til beskyttelsesrummene. Resultat: al vækst og produktion og læring stopper. Og hvis man forestiller sig, at alarmen ikke blive afblæst, vil folk langsomt dø. Systemet sparer helbredende energi, da det drejer sig om overlevelse. Når adrenalerne overtager, lukker immunforsvaret ned.

I dag er der så meget mere at være på vagt overfor. Hele mediefladen bombarderer os med dårlige nyheder. Når en nation er truet - eller snarere kan bilde sine borgere ind, at den er truet (war against terror), vil man smide pengene over på forsvar (adrenalerne) og skrue ned for uddannelse, velstand, helbred (immunforsvaret), produktion, miljø og vækst i samfundet - og kroppens celler. Undtagelsestilstand er til undtagelser og ikke for at være permanent, det kan ingen krop eller sammenfund holde til. Så bliver samfundet træt af, at fjenden ikke rigtig manifesterer sig, så vælger man en anden præsident, der siger, at han vil lægge ressourcer over på immunforsvaret, og således frem og tilbage.

De samme hormoner, der sætter gang i adrenalinproduktionen lukker ned for immunsystemet. Og så bliver vi syge. Men det er ikke helt som vi tror. For når vi bliver syge, er vi allerede inficeret af virusen. Disse organismer hedder 'opportunale organismer', dvs. de tager chancen, når den er der. Så hvis man ikke giver dem chancen - bliver i harmoni, ro, afstress og balance - så får de ikke et ben til jorden. Vores immunsystem kan være ufatteligt effektivt.

Bruce Lipton er amerikaner. Situationen i hans eget land er et det bedste, han overhovedet kan finde. Fordi man har brugt så meget energi på militær, stinker uddannelsessystemet, sundhedssystemet er et af de dårligste i Verden, selvom de har nogle af Verdens dygtigste læger, og ernæringssituationen - oh my God! 

Hvad med medicinalbranchen - burde de ikke vide bedre? Den førende årsag til død i dag er: medicinsk intervention, altså brugen af medicin. I USA dør hvert år 700.000 mennesker af ... medicin. Det er så markant, at ingen vover at tale om det. Er det lægernes skyld? Læger praktiserer på det niveau og efter de præmisser, de er blevet uddannet. Det er uddannelsen, der halter. Det er de videnskabelige institutioner, der underviser i en ikke-opdateret biologi med gen-automatik og offergørelse. Dernæst er det den farmaceutiske industri. Repræsentanter herfra kontakter læger og giver dem kurser i, hvordan de grundlæggende skal promovere deres produkter.

Medicinalbranchen er storsponsor for nyhedsmedierne i USA. CBS og ABC lever nærmest af deres penge. Mon de så lige modsiger deres interesser? En stemme i en dokumentarudsendelse gik så langt som til at sige: 'Dette program er sponsoreret af følgende firmaer (liste over medicinal-koncerner), hvilket bevirker programmets udformning. Tag venligst højde for det'.

Et tænkt tilfælde: Hashrygning er ikke just befordrende for organismen, men den kommer på ingen måde ind i den tunge ende af livstruende stoffer. Hvis fx. hashrygning slog 750.000 mennesker ihjel om året (USA-tal alene), så ville man oprette et helt korps af hash-politimænd. Men nu er det medicin. Er der et helt korps af medicin-strømere, der slæber medicinalbranchens pushere i retten? Det er der så ikke. Der er snarere eksempler på, at de medvirker til at slæbe kritikerne i fængsel. Koncerner og syndikater i den kaliber har råd og mulighed (og moral) til at købe sig til hvadsomhelst.

Psykologer er i samme skuffe - især psykiatere, der efterhånden helt har givet op og siger: giv dem noget medicin. Men en ny gren er ved at udvikle sig: energi-psykologi. Rob Williams og hans 'Psychology of Change' og 'Psych-K' er et eksempel. Lipton og Williams arbejder nu sammen. Lipton forklarer, hvordan kroppen fungerer, Williams demonstrerer, at man kan gøre noget effektivt ved det.

Spontan evolution
Her udyber Bruce Lipton sin synkrone forståelse af mikrosamfund celler/krop og makrosamfund menneske/samfund.

Mennesket kan først egentlig forstås med en ny (genoplivet?) forståelse af dets fraktale geometriske struktur. Den geometri, vi har lært i skolen - den euklidiske - kan man ikke modellere et menneske efter. I skolen tegnede vi et 'euklidisk træ' med en cylinder forneden og en kugle foroven. Det er bare ikke rigtig sådan, naturen har lavet træet.

I 1983 skete der et forståelsesskift med Mandelbrot fra IBM og hans fraktale logaritme. Senere talte man om hologrammer, og det er billedsiden af disse logaritmer. Indbygget i matematikkens natur er en virkelighed, hvor ethvert medlem af en organisation gentager sig selv på alle niveauer i organisationen. Det er en ny forståelse, men samtidig en urgammel. Dengang hed det 'som foroven, så forneden'. I dag hedder det fx. 'global skalering' (Hartmut Müller). 

Det er derfor BL og andre kan studere en celles natur og forstå menneskets natur. Vi er skabt i cellens billede, vi er blot en større udgave af en celle. Når man studerer cellen, opdager man, at alle menneskets egenskaber allerede er tilstede i cellen. Cellens respons til sin Verden er nøjagtig den respons vi har til vores Verden. I det fraktale menneske-univers er cellen nulpunktet i kroppen, den fraktale grundenhed. De har langt hen ad vejen deres eget liv. Når man fjerne dem fra cellen fortsætter de ufortrødent. 

Situationen i dag: vi har skubbet vores eksistens ud til kanten - af udryddelse. Fordi vi ikke kan finde ud af det med 7 millarder mennesker. Men inde i kroppen lige nu er der 50 trilliarder celler, der alle har deres job, bliver taget hånd om, for sygesikring, beskyttelse, de får endda 'løn' for deres arbejde. Så inde i mennesket er der altså en civilisation, der er 50.000.000 gange mere tilspasningsdygtig end mennesket. Og de har været her i - mindst - en million år. Når du er lykkelig, er der 50 trilliarder indbyggere, der også er lykkelig sammen med dig.

Hvis vi har brug for at lære noget om et samfund, kan vi passende studere cellerne. God økonomi? Celler får løn, og de er ikke kommunister, for hudcellen og nervecellen får ikke det samme i løn. Nervecellen tjener MEGET mere, men den har også et større job. Pointen er, at der ikke er succes i samfundet, før alle har ydet deres og fået deres løn. 

Hvis det menneskelige samfund er fraktalt opbygget skal vi, når vi taler om udvikling, ikke se så meget på mennesket som individ. Det er allerede udviklet i den forstand, at alle muligheder er tilstede, hjernen har den størrelse, den skal have, arme og ben sidder som de skal... Det er organisationen, civilisationen, der udvikler sig. I biosfæren taler vi om mennesket som en superorganisme. 

Det betyder, at man kan gå tilbage og studere civlisationer udfra denne vinkel. I biosfæren er altså denne organisme, der har været styret af trossystemer, der har motiveret dets handlinger. Lige nu er vi ved vejs ende. Civilisation som vi kender det i vor tid har nået et endepunkt. For at overleve er det nu nødvendigt at forandre vores livsform. Selv mainstream-videnskab kan fortælle om det. Jorden har oplevet 5 masseudryddelser indtil videre grundet ydre årsager. Vi er nu i gang med den 6. Ikke noget med måske, ikke noget med at vi flirter med den. Den ER startet. Arter forsvinder i et tempo, der ikke er set før. Vil menneskene overleve? Ikke noget med 'kunne man forestille sig, at spørgsmålet kan stilles om hvorvidt menneskene vil overleve?'. Vi er forbi det punkt. Som det sker i øjeblikket, vil fisk være forsvundet i havene om 40 år.

Situationen er i virkeligheden ikke ny. Der har været en stribe civilisationer, der har udviklet sig, bygget deres liv op på strukturer i forhold til naturen og sig selv, der så ikke holdt i længden. Så forsvandt det og ny kom til. 

Det biologske imperativ
Folk kan mærke det hver dag, uden at de ved, hvordan de skal formulere det. Mavefornemmelsen er ganske tydelig. Der er noget dybere på spil. Det kaldes 'Det Biologiske Imperativ'. Når en organisme bliver truet på livet, vil det tage alle tilgængelige - og nogen gange utilgængelige - skridt for at overleve. 

Det er spændende for nogle og ødelæggende for andre. Udfordring eller forhindring? Parathed eller frygt? Det biologiske imperativ fremmer frygt, det er frygteligt. Frygt er overlevelsesmekanismen, og det er ganske paradoksalt i den nuværende situation for menneskeheden. Frygt fremmer alle de velkendte mønstre med konkurrence, fjendebilleder, undertrykkelse, krig, aggression, panik, udnyttelse, misbrug, osv. Men det Verden og det biologiske imperativ tvinger os til, når dagen er omme, er at skabe en ny livsform, der netop ikke baserer sig på frygt og alle dens side-egenskaber.

Evolutionen set i cellens lys
BL er klart en opdatering af Darwin. Fair nok. Ikke noget med devolution, tabte højkulturer og yugas her. Men måske han, som den visionære og glimrende tænker han er, i virkeligheden ikke ser nogen modsætning her. Det kan faktisk godt tænkes.

De første mennesker kom til Verden og startede, så snart deres hjerne var i stand til det, med at stille spørgsmål om hvorfor er vi her, hvem er vi? Hvordan kan vi få det bedste ud af det? Det er de vedvarende spørgsmål til alle tider (perennial questions)? Vi plejer at kalde dem 'animister'. Lad os her se bort fra den lumre og nedladende tone, der sniger sig ind i begrebet, men se det positivt-neutralt. Animisme = alt er liv. De indfødte amerikanere, de første druider i Europa, aboriginalerne i Australien, osv. Det skal senere vise sig, at animisme ikke udelukker højkultur - ejheller hi-tech ;-). 

Disse gamle folk vidste, at de boede i en fysisk Verden, men de var også meget bekendte med en ikke fysiske Verden, som var ligeså virkelig for dem. For dem drejede det sig om en gensidig harmoni og befrugtning mellem disse verdener. Vigtigt: de var ikke adskilt. En jæger fx. anderkendte og appellerede til det spirituelle felt, samtidig med at han jagtede det fysiske væsen. Alt fysisk havde en komplementær energi forbundet med det. 

Hvad frembringer en civilisation og hvad får den til at forsvinde? 
Det er menneskenes accept af en bestemt forklaring på de evige spørgsmål, der afgør det. Dem der leverer svarene på disse spørgsmål - og menneskene skal acceptere dem, før de kan levere - er sandheds-leverandørerne. 
Sandheds-leverandørernes svar afgør, hvordan vi former vores liv med hinanden og den planet, vi bebor.

Det skaber nye civilisationer. Det betyder ikke, at man afskaffer alt fra den gamle civilisation. Man tager det gamle brugbare og tilføjer det nye brugbare - og blander det på en tredje måde. Tese, antitese og syntese.

Animisternes svar på spørgsmålet, hvem og hvad? var 'Fader Himmel og Moder Jord'. Det lyder hyggemytologisk, men er faktisk meget videnskabeligt korrekt - selv i dag. Vi er skabt udfra Jordens elementer, atomerne, de fysiske materialer og Solens energi. Det giver 'energisk jord' - materiale ladet med energi. Det er liv. Det er organisk kemi. Deres svar på hvorfor? var 'Vi er her for at passe på haven'. De vidste, at alt var en del af helheden, og hvis man passede på den, ville alting gro. Rigtig god ide! Hvordan gør vi det? Ved at lære at leve i harmoni med hinanden og naturen.

Næste niveau af kulturel evolution byder ind med et nyt værdisystem og nye sandheds-leverandører. Man sagde: Ånd er adskilt fra materie. Der er guder. Vandets gud, jordens gud, gud for ditten og gud for datten. Det hedder polyteisme. Ånd og materie var adskilt. Mennesket mistede sin ånd, vi blev som stenene og træerne, og den åndelige verden befolket med guder blev den vigtige verden på bekostning af den materielle. Præsterne fik magt og menneskene mistede noget af deres. Så vi ville gerne leve i harmoni med ånden. Grækernes svar på hvor vi kom fra var: vi kom fra kaos. De havde en ny måde at formulere det på, ikke nødvendigvis forkert, men anderledes end folk før dem. Men hvorfor er vi her så? Det havde grækerne lidt problemer med at formulere. Hvordan får vi så det bedste ud af det? Iflg grækerne hed det: lad være med at gøre guderne vrede! I polyteisme kunne guderne tage alle slags former, og den person, der sad ved siden af dig kunne derfor være gud. Så derfor bør man være god ved alle. Heller ingen dårlig ide. 

Civilisationer opstår, modnes, kulminerer og visner. En ny civilisation er som et barn: lad os prøve det hele - for sjov. Som voksne lægger vi os fast på, hvordan hvordan livet er. Mens børnene prøver alle grænser, holder vi fast og sætter grænser. En vis rigiditet opstår. Problemet med rigiditet er at INTET i Universet er rigidt, men - som grækerne også sagde: alting flyder. Når man låser i rigiditet, begynder udfordringer at bygge sig op, og når de er store nok signalere det kulturens fald. Grupper opstår, der udvikler nye svar på spørgsmålene. 

I polyteismen levede guderne, ånderne stadigvæk på Jorden. Ikke lige midt i byen, men fx. på en helligt bjerg. En ny civilisation tager over og kaldes monoteisme. Ånd er stadigvæk adskilt fra materie, men nu findes den ikke engang på denne planet længere. Der er kun en ånd, og den er langt ude i Universet. Hvordan kom vi her? Ved guddomelig intervention. Hvorfor er vi her? Vi har overhovedet ikke lyst til at være her, her er ad helvede til, for Gud er helt deroppe, og vi hænger fast i en skide trafikkø - hernede. Men vi er ikke klar til at tage afsted. For dette er en skole, et teststed. Hvis vi klarer eksamen, får vi lov til at gå over til det andet bedre sted. Materien er forbandet og ondt. Hvordan får vi det bedste ud af dette onde sted så? Vi lever efter skriftens / Bibelens love.

Der er (mindst) ét problem med monoteisme. Og det er, at kirken påstår, at de sidder inde med absolut viden. Hvis man stillede spørgsmål ved det for 500 år siden, var det ligegyldigt, hvem ens sagfører var - man klarede ikke retssagen. Det var kirkens måde at forhindre, at ny viden kom ind.  Det bliver vor tids arvestykke: Viden er magt. Absolut viden er absolut magt. Og absolut magt er lig med korruption. Lad os forsage det materielle, råbte kirken .. mens det indsamlede det meste af den materielle Verden. Derfor reformationen, der korrigerede den hykleriske anti-materialisme med: hvis Gud elsker dig, vil han måske belønne dig med materiel velstand.

I 1859 kom Darwin med sin teori om udvikling. Darwins teori var egentlig temmelig nem at forstå. I en tid før fjernsyn, mobilbamse og gameboy og uden centrale forsyningsnet hyggede man sig med at dyrke planter og opdrætte dyr. Alle kendte til mor-far-barn og en sær fætter indimellem. Og hvis man tog den sære fætter og avlede lidt, så fik man i løbet af et par generationer en ny fætter-art. Det gav mere mening end den med Gud, der fiksede Verden på 7 dage. Og allerede fra 1600-tallet var man startet med at stille spørgsmål. Det var oplysningstid. 

Og videnskaben bliver den nye sandheds-leverandører. Hvordan kom vi her? Tilfældig mutation. Hvorfor er vi her? Totalt uden grund. Det var genetisk terningespil. Det var tilfældigt. Men mens vi er her, er det hovedsageligt for at kunne formere os. Det er det nærmeste vi kommer til et hvorfor. Hvordan får vi det beste ud af det. Thomas Malthus konstaterer, at dyr formerer sig selv i modsætninge til planter. Derfor kommer der flere og flere dyr (gjorde der?), så vi løber ind i at skulle kæmpe for vores overlevelse, da der bliver flere dyr og mennesker end der er mad. The survival of the fittest. Vi får kun det bedste ud af det hele ved at udkonkurrere de andre. Faktisk gør det ikke noget, at de dør af det, for det er naturens orden. Denne tanke har nået et stadie af yderste perversion i dag (Georgia Guidestones). Regeringer overtog darwinismen som præmis.

Den ny orden hedder videnskabelig materialisme. Ånd og materie er helt adskilt og materien står over ånden. I fysikken hedder det newtonianisme. Så igen: hvordan får man det beste ud af det hele? Man lever efter jungleloven. Videnskaben er umoralsk: den der står oprejst på slagmarken efter kampen er vinderen, og det er godt. Jo mere materie man har samlet sig i den materielle Verden, jo mere succes. Når vi ser på Verden og konstaterer, at den er voldelig, skyldes det ene og alene, at vi er overbevist om, at det er sådan Verden er skruet sammen - og vi handler derefter. Husk også, hvad vi arvede fra monoteismen: Viden er magt - absolut viden er absolut magt - absolut magt korrumperer. Videnskaben i dag er korrumperet og opfører sig nøjagtig som biskopper og kirkelærde for hundreder af år siden. Og: den er ansvarlig for vores forhold til naturen, der nu er ved at bukke under. Det er tidens største udfordring, som gør, at et nyt paradigme er højst påkrævet. For der er ikke længere et nyt uafbrændt landområde, vi kan emigrere til.

Bruce Lipton siger, som den videnskabsmand, han er, at videnskaben har nye svar til de evige spørgsmål. Han glemmer måske at uddybe det til: i dag vil det ikke være videnskaben blot, der kan komme op med de nye svar. Det vil ske simultant i alle livsfelter. Men lad os lige høre dem alligevel, for det er bestemt ikke irrelevant.

Hvordan kom vi her? IKKE tilfældig mutation. Naturen bringer alle nye organismer ind i miljøet som en mekanisme til at bringe balance og harmoni. Lige i begyndelsen vil den nye organisme forstyrre harmonien. Da mennesket blev introduceret i miljøet, blev vi introduceret som en art, der kan stille sig på midten af vippen. Vi er tættere på 'Skaberen' i den forstand, at vores placering på vippen kan afgøre hele planetens tilstand. Det er større magt en nogen anden art og samtidig større ansvar. Dette ansvar har vi ikke lært at håndtere endnu, for videnskaben har forsømt sin opgave i lang tid med at levere DET svar. Hårdt presset af grådige moralske undermålere fra BigBusiness og deres korrupte håndlangere i politik har de ikke fornyet myten før det stort set er for sent.

Hvorfor kom vi her? Vi kom her gennem en proces af tilpasning. Tilpasning til hvad? Tilpasning for at holde ballancen på vippen. Vi er her for at hjælpe Skabelsen med at opretholde denne ballance. Så hvorfor er vi her: for at passe haven .... jamen var det ikke det, de gamle sagde fra starten? Hvordan er vi så lige til at passe haven? Vi scorer laveste point på skalaen. Økosystemet er et netværk. Vi sidder på toppen af dette netværk og er i færd med at fjerne basis for dette netværk - og dermed os selv.

Alle vores institutioner: de økonomiske, de politiske, de videnskabelige, de uddannelsesmæssige, de sundhedsmæssige bygger allesammen på videnskabelig materialisme. I 350 år har det heddet sig, at mennesker kan kontrollere naturen. Hvad naturen ønsker er underordnet, hvad vi ønsker. Institutionene er bygget på dette forældede trossystem. Institutioner har det som civilisationer. I starten var de dynamiske og var til for menneskenes ve og vel. Når de bliver store og gamle, antager de et liv for deres egen skyld og glemmer, hvorfor de var der. De har deres eget biologiske imperativ: at betjene sig selv. Er sundhedsvæsenet for mennesker? Nej, det er til for tjene penge penge til sig selv. Er uddannelsessystemet for at hjælpe de studerende? Nej, de har et budget, der skal opfyldes, de har folk, der har karrierer indenfor det, deres publikationer fylder mange meter hver, de har hierarkier, de har dogmer. De har sig selv. Kirken da? Den starter med Moder Theresa og ender med en bank og pædofili.

Deres præmis er ikke længere sandt. Falder de så sammen? Ja for pokker, det er lige, hvad de gør! Som Einstein sagde: man kan ikke løse et problem med den samme tænkning, som skabte det - eller han sagde vistnok: et problem kan ikke løses på problemets eget niveau, men det er det samme. Institutionerne har skabt problemerne. Hvis vi støtter dem, støtter de/vi bare problemerne. De er ikke en del af løsningen, de er en del af problemet.

Lignelsen med larven og sommerfuglen
I den forandringsproces, der er i gang i øjeblikket, hvor institutionene er ved at at falde sammen - samfundet grundlæggende - for at give plads til et nyt er der kaos og folk bliver forfærdede. Vi har to muligheder. En lignelse:

Cellerne i en larve har det fint, der er gang i den, alle har travlt med at æde og blive større og flere. På et tidspunkt går en ny proces i gang og organismen gør klar til at transformere til en sommerfugl. En række celler går i panik, da de er klar over, at de ikke kan fortsætte, som de plejer. Nogle af dem går endda så vidt som til at begå selvmord, kaldet poptosis. Men andre celler har evnen til at omgruppere sig og forny sig selv. Det er de kreative celler. De vil være med til at danne sommerfuglen og få den op og flyve.

Vi kan opføre os som den ene eller anden slags celle. Det er faktisk muligt at se det sådan: det er en mulighed for at være med til at danne noget helt nyt, der er meget bedre end det bestående. Lad os omstrukturere og se det hele på en anden måde. Lad os åbne dørene for alt det nye, der er lovende og give det mulighed for at bevide, at det er 100x bedre end det bestående. 

I det gamle trossystem er menneskene passive. De er styret af udefra eller indefra kommende determinatorer. I kirken var det Guds vilje, I videnskaben var det genetikken. Hos kommunisterne var det kapitallogikken og dernæst var det politbureauet og centralkommiteen, proletariatets diktatur, kapitalen, I Indien var det kastesystemet og den ubønhørlige karma, for muslimerne stod det skrevet. Alle havde de en gnist af sandhed, men intetsteds har mennesket egentlig frihed - og ansvar. Det kommer ud af Hilmen og påtvinger mennesket sin skæbne. Dette trossystem bliver påført barnet hele vejen fra fosteret til 6-års-alderen, hvor løbet stort set er kørt. Medmindre barnet har været så heldigt at have forældre, der er gået imod strømmen eller at barnet - den voksne - oplever noget, der ryster dets grundvold og tvinger det til at omorganisere sig selv. Eller det møder en psykolog, der kan noget med forandring via underbevidstheden, hvor man radikalt kan omprogrammere.

Ideen om de første 6 år er ikke ny. Jesuitterne - goddamn them, de dukker hele tiden op, når der er noget l.o.r.t. i farvandet, det kan ikke længere være tilfældigt! - kendte til det. De sagde: giv mig barnet, og jeg skal vise dig den voksne. Det var deres opdragelsesmetoder for børn, så de fuldstændig kunne danne det, som de ville. Hvis de fik fat i et 6-års barn, ville det tilhøre kirken/sekten for evigt. Denne viden har været hos et lille, bevidst, skrupuløst fåtal, der har haft evnen til at placere sig i kontrolrummet i samfundet. Hvis man spørger mennesker, hvordan de ønsker deres liv, vil over 90% svare, frihed, et sted at bo, noget at leve af, fred og lykke for min familie, osv. Meget få af dem, vil beskrive den Verden vi lever i. Ikke desto mindre er det lykkedes for dette lille fåtal af kontrollører, meningsdannere og manupulatorer af trossystemer, religiøse, videnskabelig, politiske, ideologisk, u-name-it at skabe en Verden, som vi ser den. Og at forsinke det skift, der kunne være sket for mindst 100 år siden. Bla. ved at bilde os ind, at vi allesammen er magtesløse mennesker.

Den 'institution', der vil danne sig i støvet af de gamle hedder OS ALLESAMMEN. Bruce Liptons Utopia er allerede eksisterende som vores fraktale undersamfund: cellerne. Han har, som siger, rejst igennem det samfund og se, hvor perfekt de organiserer sig, når de får lov til det.