USA: Amerikanske forskere har fundet ud af, at et stof, der stammer fra marihuana, kan stoppe spredningen af mange former for aggressiv kræft og potentielt undgå dødsfald som følge af sygdommen.

- Det tog os cirka 20 års forskning at nå frem til dette, men vi er meget begejstrede. Vi vil i gang med forsøg hurtigst muligt, siger en af forskerne bag opdagelsen, Pierre Desprez fra California Pacific Medical Center i San Fransisco, til Huffington Post.

Desprez, som er molekylærbiolog, har i årtier studeret genet ID-1, der forårsager spredning af kræft. Samtidig har hans kollega, Sean McAllister, undersøgt virkningen af stoffet cannabidiol, som findes i cannabisplanten. Og sammen har de to kombineret cannabidiol og celler med højt ID-1-niveau for at undersøge effekten.

- Vi fandt ud af, at cannabidiol kan »slukke« for ID-1, siger Desprez til Huffington Post.

Desprez og McAllister offentliggjorde for første gang deres forskningsresultater i 2007, og siden har de fundet ud af, at cannabidiol ikke blot virker i laboratoriet, men også på dyr.

I begyndelsen fokuserede forskerholdet desuden på brystkræft, men har nu fundet ud af, at cannabidiol virker mod mange aggressive kræftformer - for eksempel i hjernen og i prostata.

Desprez understreger, at man aldrig vil kunne få den ønskede virkning blot ved at ryge marijuana. Samtidig siger han, at forskerholdet er gået i gang med at producere stoffet syntetisk i stedet for at bruge cannabisplanter (red: hvilket aldrig vil virke. Det drejer sig bare om patenter).


Historisk tilbageblik:

Hash bliver stueren super-medicin

Af PER MEISTRUP

Debatten er til tider heftig, når det drejer sig om fri hash, hampedyrkning og cannabis som medicin. Med et dårligt image som forbudt narkotika, virker al tale om medicinsk brug for nogle, blot som et forsøg på at “lovliggøre" et unødvendigt rusmiddel. Men sagen er tilsyneladende ikke så ligefrem, der var angiveligt en skjult dagsorden i forbuddet. For øjeblikket pibler forskernes positive studier frem, og nærmest klassificerer cannabisplanten som et naturmedicinsk vidundermiddel.

 
Her dyrkes et medicinsk vidundermiddel hos medicinalvirksomheden Bayer, det cannabis-baserede Sativex, en canabinoid medicin der anvendes til lindring af multiple sklerose.

Tvivlsomt grundlag for cannabis' dårlige image 


Det ulovlige rusmiddel alkohol destrueres under spiritus-forbuddet i USA.
   

At hash i det hele taget blev ulovligt og udråbt som narkotika, synes i sig selv at været en lidt speget sag. Cannabis var indtil begyndelsen af 1900-tallet et almindelig medikament i de fleste hjems medicinskab. I 1920 indførtes et omfattende spiritusforbud i USA. Formålet var at opnå alkohol-afholdenhed ad juridisk vej, hvor man med en tillægsartikel til forfatningen forbød fremstilling, transport og salg af alkoholiske drikke. En af forbuddets bagmænd var efter sigende, Harry J Anslinger, kommissær i Bureau of Prohibition, den særlige myndighed der forestod forbuddets håndhævelse, som det ofte ses på gamle fotos, hvor spiritustønder bankes op og indholdet hældes i kloakken. Det er fra den tid vi kender gangster-fortællingerne om Al Capone, “Hollænder" Schultz, og alle de andre, der tjente tykt på ulovligt spiritussalg. Da forbuddet blev ophævet i 1930, blev Anslinger den første kommissær i det nyetablerede Federal Bureau of Narcotics - en ny enhed, som det siges han fik oprettet for, at styrken af medarbejdere fra forbudstidens bureau ikke blev overflødige.


Også uden for USA havde cannabis en plads i medicinskabet - her en svensk reklame, angiveligt fra slutningen af 1800-tallet.
   

Restriktioner for cannabis som et lægemiddel før 1940 - ofte benævnt “Indisk hamp" i den tids dokumenter - begyndte med lokale love i New York helt tilbage i 1860, og blev efterfulgt af mange andre stater mellem 1910 og 1920, uden større offentlig opmærksomhed. Bekymring om marihuana var primært relateret til frygt for, at hash eller marihuana brug ville sprede sig, som en erstatning for opium. I 1925 støttede USA i den internationale Opium-konvention, at indisk hamp - altså cannabis - måtte bruges som et lægemiddel. Da Anslingers nye bureau opstod, modtog han - efter sin egen opfattelse - rapporter om foruroligende stigning af marihuana rygning, som fortsatte med at eskalere. Tidligere havde rygning af marihuana været relativt begrænset til de sydvestlige stater, især langs den mexicanske grænse. Anslingers bureau affyrede en to-trins raket, hvor det første trin bestod af forslag til Kongressen for udarbejdelse af en ny lov, det andet af en massiv kampagne mod hash i radio og større medier.

Gennem massemedierne fremdrev Anslinger en anti-marihuana stemning fra statsligt niveau til en national bevægelse, ofte med skæmme-eksempler, grænsende til racisme, der mindende om sammendrag fra politirapporter:

  • Farvede studerende på Minnesota Universitetet festede med hvide kvindelige studerende, ryger marihuana, og får deres sympati med historier om racistisk forfølgelse. Resultat: graviditet.
       
  • To negre tog en fjorten år gammel pige, og tilbageholdt hende i to dage under indflydelse af hamp. Ved frigivelsen viste det sig, at hun var smittet med syfilis.
       
  • En hel familie blev myrdet af en ung narkoman i Florida. Da politiet ankom til hjemmet, fandt de den unge vaklende rundt i et menneske slagteri. Med en økse, havde han dræbt sin far, mor, to brødre og en søster. Han syntes at være omtåget. Han havde ingen erindring om, at have begået adskillige drab. Betjentene kendte ham i forvejen, som en almindelig fornuftig person, nærmest en stille ung mand, men nu var han ynkeligt forrykt. De forsøgte at finde årsagen. Drengen sagde, at han havde været i vane med at ryge noget, som hans unge venner kaldte “muggles", et barnligt navn for marihuana.

Patent US6630507 fra 2003 (WikiMedia pdf).
   

Nogle af Anslingers kritikere påstår, at både han og kampagnen mod marihuana havde en skjult dagsorden - firmaet DuPonts petrokemiske interesser. Samen med avisudgiver og politiker, rigmandssønnen William Randolph Hearst, skabtes den meget sensationsprægede anti-marihuana kampagne. Formålet var, at eliminere hamp som en industriel konkurrent. Faktisk anså Anslinger ikke selv marihuana som en alvorlig trussel mod det amerikanske samfund, men i det fjerde år af sin embedsperiode skete der noget. Fra 1934 skulle anti-marihuana-kampagnen alarmere offentligheden, og den blev en del af regeringens bredere indsats for at forbyde alle former for narkotika. En indsats der kom til at strække sig langt uden for de Forenede Stater. Om der var en skjult dagsorden, det må stå hen i det uvisse til konspirationsteoretikernes løsen, men det har i den forbindelse vagt undren, at USA på regeringsniveau senere udtager verdensomspændende patent på udvikling og salg af cannabinoid og cannabidiol baserede lægemidler som antioxidanter og neuromedicin (lidelser i nervesystemet).

Da USA drages ind i Anden Verdenskrig i begyndelsen af 1940'erne bliver det ny forbud mod marihuana noget ambivalent, for der er pludselig brug for cannabisplanten - eller rettere hamp - da plantens stærke fibre er en nødvendighed i krigen, for eksempel til stof og som tovværk hos flåden. Mens ulovlige marihuana marker afbrændes, dyrkes planten med myndighedernes billigelse på andre.

Det lykkedes USA at eksportere sit  - angiveligt politiske - forbud mod marihuana, til en lang række af verdens lande, pakket sammen med andre bilaterale aftaler om bekæmpelse af narkotika. Hele dette paradoks gennemgås i en DR TV-dokumentar fra 1997, “Kampen for hampen", der fik følgende foromtale: »Store dele af befolkningen har prøvet at ryge hash, selvom det er forbudt. Men hvorfor er det forbudt? Dette er historien om, hvordan Danmark og den øvrige verden blev ført bag lyset af USA og derfor gik i krig mod en plante. Programmet afslører at hele grundlaget for forbudet er manipuleret, mangelfuldt og misvisende.«  (se YouTube video under artiklen.) 


Lægeplante siden oldtiden 


Spalte 41 i det cirka 3500 år gamle Ebers Papyrus fra Luxor, Egypten, hvor en eliksir af cannabis-olie mod betændelse nævnes.
   

Cannabis som kulturplante kan spores mindst 10.000 år tilbage, og menes at have bredt sig med forskellige civilisationer fra Kina til Europa, og senere Nordamerika. Plantens afskallede frø, der ligner frø fra andre dyrkede kornarter som hvede og rug, har et højt indhold af protein og de sunde fedtstoffer, som kan dække behovet af essentielle fedtsyrer i kosten. Den ældste historiske dokumentation af medicinsk brug stammer fra oldtidens Egypten. I vinteren 1872 købte en tysk egyptolog, Georg Ebers, en gammel papyrusrulle af en amerikansk farmer i Luxor. Rullen, der kom til at bære hans navn som “Ebers Papyrus", stammer fra et gravfund ved Theben (Luxor), og er dateret til cirka 1500 før vor tidsregning. Teksten er skrevet med hieratiske tegn, en form for hellig kursivskrift anvendt ved hoffet, og da det endelig lykkedes at oversætte den i 1890, viste det sig at være den ældste komplette bog om medicin - i dag vil vi nok kalde det naturlægemidler. Enkelte af anvisningerne er 3500 år senere, stadig standard behandling. Teksten beskriver blandt andet også en eliksir, “Sum-Sum-et", der er olie fra cannabisplanten. Egyptologerne mener, at der angiveligt er tale om afskrifter fra lagt tidligere tekster tilbage fra omkring 3400 før vor tidsregning. Behandling med cannabis omtales i adskillige af oldtidens egyptiske lægebøger, blandt andet i Ramessum-samlingen.


 

Den kinesiske kejser Shen-nung - der angiveligt er en mytologisk, nærmere end historisk person - var også var en farmaceut, og han tilskrives en årtusinder gammel bog om behandlingsmetoder, der blandt andet omfatter de medicinske fordele ved cannabis. Shen-nung anbefaler midlet mod mange lidelser, herunder forstoppelse, gigt og åndsfraværelse. Cannabis-planten er en af de 50 fundamentale urter i traditionel kinesisk medicin. Her siges, at alle dele af den kan anvendes: tørrede blomster, frø, olie, blade, stilk, rod og saft. Listen med anvisninger for virkemåder af de enkelte ting fra planten er omfattende, for eksempel kan olien anvendes mod hårtab, svovl forgiftning og tør hals. Vedvarende spisning af frø giver en fast hud og forhindrer alderdom - i dag markedsføres hampefrøolie som et naturprodukt for blandt andet sund hud. Frugtknuder derimod, anses for at være giftige - dog kan de i små doser stimulere nervesystemet - men ved indtagelse af større mængde, vil det medføre hallucinationer og vaklende gang. Den kinesiske læge, Hua Tuo, anvendte stødt cannabis opløst i vin som bedøvelsesmiddel, allerede omkring år 200.

 
Professor i medicinsk kemi og natur produkter, Raphael Mechoulam.
   

Uanset hash eller marihuana må have en rus effekt, og uanset hvilken mening man må have om “fri hash" - der er noget varierende videnskabelige studier om, hvorvidt længere tids hashrygning eventuelt kan skade, eller alligevel ikke skade hjernen - så har sortlistning af cannabis-planten utvivlsomt medført, at moderne forskning i medicinske virkninger blev nedprioriteret i en længere årrække. Der blev heldigvis rådet begyndende bod på den manglende forskning i 1964, da den israelske professor i medicinsk kemi og natur produkter, Raphael Mechoulam, fra Hebrew University i Jerusalem, identificerede stoffet THC, tetrahydrocannabinol, i cannabis.


Mod enhver sygdom findes en plante 


Cannabis sativa prøver i laboratoriet hos Bayer Sativex.
   

Lægekunstens fader, antikkens græske læge Hippokrates, sagde: »Mod enhver sygdom findes en plante.« Der er angiveligt mange planter, videnskaben endnu ikke har fundet og forsket i, men én “super-plante" er - atter - på vej ind på listen. Cannabis forskning typer nemlig på, at plantens flere hundrede indholdsstoffer kan lindre en lang række sygdomme.

Det første egentlige gennembrud kom i 1982, da man fandt to cannabinoid receptorer, CB1 og CB2, i menneskekroppen. De fungerer som signalmodtagere og regulerer kommunikation mellem cellerne. Det viste sig, at THC fra cannabis, tetrahydrocannabinol, efterligner to af kroppen molekyler, anadamid og 2-AG, som påvirker kommunikations receptorerne CB1 og CB2, og dæmper nervecellers indbyrdes signalvej. Forskerne kalder dem for kroppens cannabis-system. Efterfølgende fandt man ud af, at cannabisplanten faktisk har mindst 80 såkaldte cannabinoider, mens menneskekroppen kun har to. Dette righoldige udvalg af cannabinoid stoffer, kan angiveligt danne grundlag for en lang række medicinske behandlings muligheder.


Cannabis indeholder også stoffet canabidiol, normalt forkortet til CBD, og det er særligt interessant, da det dels indeholder flere end 1/3 af cannabinoiderne, og tilsyneladende ikke påvirker adfærd på samme måde som THC, der er psykotisk aktivt - THC har med andre ord en større effekt som rusmiddel end CBD. Der er forskel på på indholdet af henholdsvis THC og CBD i forskellige varianter af cannabisplanten. Cannabis indica har et højt indhold af CBD - den medicinske cannabis der for indtil for 75 år siden blev solgt som “Indisk hamp" - mens cannabis sativa har et højt indhold af THC.

Der er allerede foretaget flere end 20.000 videnskabelige undersøgelser, og for øjeblikket kommer der omkring et par tusinde nye til om året. Før et stof kan komme på apotekernes hylder, skal det igennem en række studier, herunder de bekostelige fase I, II og III studier, hvorfor medicinalindustrien er interesseret i at kunne syntetiserer stoffet - det vil sige, fremstille det kemisk - så det kan beskyttes med en patenteret fremstillingsmetode. Uden patentbeskyttelsen er det vanskeligt at få dækket forskningsudgifterne, og uden forskning er det ikke muligt at finde de aktive virkninger, og eliminerer de uønskede. Det kan være et problem ved selvdiagnosticering med cannabis, hvor man for eksempel ryger hash for at dæmpe smerter, men samtidig måske øger appetit, eller påvirker hjernen med uoprettelige skader. Mange selvmedicinerende brugere mener dog, at fordelene langt overstiger eventuelle uheldige bivirkninger.


Bayers Sativex er baseret på naturligt ekstrakt af cannabis sativa.
   

Et argument for at anvende cannabis i en mere naturlig form er, at når man syntetiserer nogle få aktive komponenter ud af en helhed, øges risiko for bivirkninger - da man ikke bør udtage enkeltkomponenter af helheden - hvilket er forskellen på industrielt, kemisk fremstillede lægemidler og holistisk naturmedicin, der overvejende er bivirkningsfri.

Forskernes første resultater, i form af fire godkendte medicinske præparater baseret på cannabis, er dog allerede på apotekernes hylder, blandt andre produkterne Marinol, der primært anvendes som appetitstimulering ved anorexia - vægttab, for eksempel i forbindelse med kemoterapi eller AIDS - og Sativex, der bruges i behandling af multiple sklerose og som smertelindring hos kræftpatienter. Smertelindring er et af de meget undersøgte områder, da cannabinoider fungerer anderledes end morfin, og derfor bedre kan lindre kroniske smerter, samt supplere andre smertestillende midler.


Fremtidens medicinskab vil bugne af cannabis 

Cancer / Kræft  
Den for mange nok mest interessante forskning drejer sig om cancer. Både CBD og THC virker mod mange kræftformer, blandt andre brystkræft, hjernekræft og prostatakræft. Receptorerne til kræftcellerne bliver slukket og deaktiverer dermed dannelsen af nye blodkar, hvorved kræftknuden går til grunde. Yderligere ser det ud til, at cannabinoiderne aktiverer et i kræftcellerne indbygget “selvmordsprogram", der begynder en kædereaktion, hvor alle kræftcellerne opløses. Foreløbigt er forskerne nået til de såkaldte prækliniske studier - det vil sige, et klart pejlemærke om et stof er effektivt og sikkert at anvende - så der er en del vej endnu. Alternative cannabis-behandlinger, som blandt andre canadieren Rick Simpson har udført, tyder på, at cannabinoider kan virke effektivt mod de fleste kræftformer.


Bayers cannabinoid sklerose-medicin Sativex, der blandt andet findes hos danske apoteker, er hele planteekstrakter af cannabis sativa. Den indeholder delta-9-tetrahydrocannabinol (THC), og reducerer overaktivitet af nerver beskadiget af Multiple Sklerose ved at interagere med cannabinoid receptorer, der normalt ville resultere i spasticitet.
   

Autoimmune sygdomme  
Der er mange andre behandlingsmuligheder på vej - ud over appetitstimulering og multipel sklerose, som allerede er på markedet. Ved multipel sklerose forstyrrer immunforsvaret nervernes signalvej ved fejlagtigt at angribe den beskyttende fedtskede. Her kan et cannabis ekstrakt dæmpe det løbske immunforsvar. ALS, Amyotrofisk Lateral Sklerose, den sjældne nervecellesygdom som blandt andre den kendte professor Stephen Hawking lider af, har i forsøg haft tilsvarende symptomlindring som ved multiple sklerose. Der er en lang række andre lidelser, som også skyldes et løbsk immunforsvar, blandt andre gigt og mavesår, hvor der for øjeblikket foretages kliniske studier med cannabis-behandling.

Chrons sygdom 
En anden autoimmun sygdom er tarmsygdommen, Crohns sygdom. Et helt nyt dansk studie, offentliggjort i april, 2013, viser, at den af uforklarlige årsager er dobbelt så udbredt i Vesteuropa som i Østeuropa. En mulig forklaring er, at immunforsvaret kan blive dovent, når levestandarden bliver bedre. Sygdommen opstår, fordi immunforsvaret  fejlagtigt “genkender" uskadelige tarmbakterier som skadelige og går til angreb på dem. Det skaber en betændelsestilstand - en inflammation - i for eksempel tyktarmsvæggen. Men også her er en mulig hjælp på vej. Det viser en helt ny undersøgelse offentliggjort i maj, 2013, i tidsskriftetClinical Gastroenterology and Hepatology. Forsøgspersoner med Crohns sygdom opnåede lindring fra cannabis. Det var en lille undersøgelse, men den blev udført som en dobbelt blindtest - randomiseret placebo-kontrolleret klinisk forsøg.

Demens 
Forskning på Scripps Research Institute i Californien viser, at THC mere effektivt end kommercielt markedsførte lægemidler kan forhindrer dannelsen af de plak-aflejringer i hjernen, der er forbundet med Alzheimers demens. THC er også mere effektiv til at blokere for klumper af protein, som kan hæmme hukommelsen. En teori går ud på, at aktivering af cannabinoid systemet kan udløse en “anti-oxidant renselse" i hjernen ved at fjerne beskadigede celler, og forbedre effektiviteten af mitokondrier. De omtales ofte som “cellens kraftværker", da de producerer hovedparten af cellens adenosintrifosfat (ATP), der rummer kemisk energi. Mitokondrier er desuden involveret i blandt andre processer som cellesignalering, celledeling og programmeret celledød (apoptose), samt medvirkende ved overvågning af cellens cyklus og vækst, hvor de menes at spille en rolle i aldringsprocessen. Forsøg tyder også på lindring af Parkinsons sygdom. En mulig cannabinoid medicin mod demens er for øjeblikket i prækliniske studier. 

Diabetes og fedme 
Fedme og diabetes har en sammenhæng, da fedme øger risikoen for sukkersyge og hjerte-lidelser. En undersøgelse offentliggjort på Journal of American Medicinei maj, 2013, viste, at regelmæssigt brug af marihuana er forbundet med bedre blodsukkerregulering ved lavere fasteinsulin, og mindre tilbøjelighed til insulin resistens. Undersøgelsen viste også, at der er signifikant sammenhæng mellem brug af marihuana og et mindre taljemål. Da cannabisreceptorer er vigtige for kroppens regulering af energi, vil en blokering medføre at fedtopbygningen bremses, og sukkeroptaget øges. Herved reduceres risikoen for type 2-diabetes. Der foregår for øjeblikket kliniske forsøg, så en cannabinoid-medicin er inden for rækkevidde.

Epilepsi og psykiske lidelser 
Nye undersøgelser tyder på, at epileptiske anfald, der ofte begynder som elektriske ubalancer i hjernen, skyldes uorden i endo-cannabinoiderne, som er kroppens eget cannabisstof. Prækliniske studier viser, at cannabis ser ud til at kunne dæmpe nervesignalerne og dermed mindske risikoen for anfald. Flere undersøgelser indikerer også, at psykiske lidelser som angst, depression og skizofreni kan dæmpes af cannabis.

  

Ekstrakt af blomstrende Cannabis Indica i 60% alkohol, der sikkert kunne lindre en hel del, dengang det kunne købes lovligt i begyndelsen af 1900-tallet.
   

Grøn stær  
Ved grøn stær, glaukoma, har THC vist sig at kunne reducere det intraokulære tryk (IOP). Sygdommen medfører nemlig et forhøjet tryk i øjet, og det presser blodårerne sammen, hvorved blodtilførslen mindskes og nervetråde destrueres. Synsfeltet bliver gradvis indsnævret, og der kan optræde blinde pletter. Cannabis kan gennemsnitligt reducere trykket med cirka 25 procent, hvilket svarer til hvad andre medikamenter på markedet kan gøre. Varigheden efter cannabis-indtagelse er imidlertid ganske kort, omkring tre timer. Det optimale for behandling af patienter med grøn stær er en medicin, der kun skal indtages to gange dagligt. 


Smertelindring og betændelsestilstande
  
Det er efterhånden gammel viden, at hash kan lindre smerter, og det er nok også et af de mest undersøgte områder. Cannabisstofferne blokerer for smerter i nervesystem og væv, ved at aktivere særlige stoffer, der dæmper for smerternes nervesignaler. Det interessante er, at smertelindringen foregår på en helt anden måde end andre smertestillende midler. Cannabis kan derfor lindre en række kroniske smerter, som andre medikamenter ikke påvirker, og tillige kan cannabinoider supplere virkningen af de almindelige smertestillende lægemidler, som for eksempel ibuprofen og acetyl salicylsyre (Aspirin), samt morfin, med en samlet bedre effekt. Kliniske studier viser tillige, at flere stoffer i cannabis også har antibiotisk virkning mod betændelsestilstande - det nævnes der for øvrigt allerede i den mere end 3.500 år gamle Ebers Papyrus - så mon ikke forskernes liste med mulige virkninger bliver endnu længere? 


Mens vi venter på fremtiden 
- en opfordring til de ansvarlige myndigheder og politikere
  

Der er imidlertid nogen, som kan ikke vente på fremtiden, for dem kommer den nemlig aldrig, hvis ikke der sker noget lige nu.

»Min mand har en hjernetumor: glioblastoma grad 4, han er opgivet af lægerne. Han har været gennem operation, stråler, og kemo... ...Han er startet på THC oliekuren. Jeg håber virkelig det kan redde ham.« 
Sådan står der for eksempel i en af kommentarerne til Peter PJ Engbergs artikel “THC olie er det ægte sorte guld!" En anden skriver: 
»Hvad skal man gøre? Jeg har en veninde der har brystkræft med spredning til lunge og lever... ...Men da det ikke er mig selv der skal anvende det, rækker mine overtalelses evner desværre ikke til at hun skal betale næsten 40.000 kroner for 60 gram olie. What to do?« 
Og endnu en: 
»Jeg ville så gerne have fat i olien, men har ikke råd til at miste pengene, og må have vished for om det er den ægte olie?«

I avisen Information fortalte Dorthe, mor til fem-årige Frederik, der lider af en sjælden epileptisk sygdom, at cannabis kunne være en bedre mulighed for lindring af hendes søn, i stedet medicinsk bedøvelse. Historien spredtes hurtigt til de andre medier, og når der bliver tilpas meget omtale, så kommer der nogle politikere på banen med udtalelser om, at patienter med uhelbredelige sygdomme bør have bedre adgang til medicinsk cannabis, hvis det kan hjælpe dem.

»Intet skal være uprøvet, når man har fået denne diagnose som cancer, vil absolut prøve at give min elskede søster Else opskriften,« var også en kommentar til THC olie-artiklen.

Kære politikere og ansvarlige myndigheder, 
I vil gerne hjælpe fem-årige Frederik. Vil I også hjælpe Else og alle andre borgere i det velfærdssamfund, der påberåber sig at have et af verdens bedste sundhedssystemer, men hvor nogle alligevel kan komme i en situation, hvor først sundhedsvæsenet opgiver, og derefter privat pengemangel umuliggør det oplagte alternativ, hvor man er henvist til et grå-sort marked, da det anses som ulovligt?


Organisk cannabis indica (indisk hamp) kan købes legalt flere steder i USA. Californien var i 1996 den første stat, der tillod medicinsk brug af marihuana. Siden har yderligere 17 andre stater, samt Washington D.C. tilladt det.
   

Cannabis er jo ikke noget kostbart middel, hvis bare nogen får lov til at dyrke det under kontrollerede forhold til medicinsk brug. Hash indtaget oralt har ifølge medicinske studier, mindre eller slet ingen euforiserende virkning - som rusmiddel fungerer det altså ringe eller slet ikke. Og det er angiveligt heller ikke specielt farligt - og skulle det være det, eller have ukendte bivirkninger, så betyder det vel mindre for de, der allerede er “dødsdømte" og opgivet af sundhedsvæsenet. Ifølge det anerkendte videnskabelige tidsskrift The Lancet, findes der på verdensplan ingen bekræftede rapporter om dødsfald forårsaget af cannabis forgiftning. Ifølge en nylig artikel i Berlingske, udtaler en anerkendt amerikansk professor, Mark Kleiman, at det ikke giver mening at marihuana er ulovligt, når alkohol og nikotin er lovligt - når man drikker alkohol, så indtager man et rusmiddel.

Og der er vist masser af videnskabelige studier om såvel alkohols, som tobaks skadelige virkninger, foruden adskillige bekræftede rapporter om dødsfald, på  grund af forgiftning med “beruselsesmidlet" alkohol.

Det var da forbuddet mod det ulovlige rusmiddel alkohol blev ophævet, at en angiveligt speget “handel" med marihuana indgik i stedet.

Ringen er sluttet - og de ansvarlige myndigheder har mulighed for bryde den her!

Per Meistrup
Maenam Beach, 05-08-2013


Kilder
Wikipedia 
Helse Nyt (2009) 
Illustreret Videnskab (2013) 
Videnskab.dk 

Links: 
Hash giver varige skader i hjernen (Videnskab.dk 28-08-2012)
Hash giver måske ikke varige skader i hjernen alligevel (Videnskab.dk 25-02-2013) 
Crohns: Vores tarme er dobbelt så syge som østeuropæernes (Videnskab.dk)
Mitokondrie (Wikipedia) 
Mor til femårig: Min Frederik har gavn af cannabis (Information 22-07-2013)
Ordførere: Medicinsk canabis skal kunne skaffes lettere (MetroXpress 23-07-2013)
Professor: Hash er ikke farligere end alkohol (MetroXpress 31-07-2013)

Læs mere: 
Harry J Anslinger (Wikipedia, eng.)
Hamp: Naturens glemte fødevare (Helse Nyt, 2009)
Medical Cannabis (Wikipedia, eng.)
Illustreret Videnskab 7/2013 
Cannabis mod diabetes og fedme (Alternativinfo 16-05-2013)

Se også: 
Cannabis: CBD eller THC...? 
Hvad er Holisme og Holistisk behandling? 
Lovlig medicinsk cannabis 
Mirakelolien, Rick Simpsons bog udkommer nu på dansk 
Nu kan du lovligt købe CBD-cannabis i EU (03-09-2015)
THC olie er det ægte sorte guld! Hash olie kan angiveligt kurere kræft. 

Andre interessante links: 
Mand forlader hospice efter behandling med cannabis (Ude og Hjemme 16-01-2015)
Det er næsten ikke til at tro, at historien om Stan Rutner kan være sand. Ifølge den 80-årige pensionerede tandlæge var han alvorligt syg af kræft, da han begyndte en alternativ behandling med to slags cannabis-olie med højt indhold af THC. Efter ni måneders behandling kunne Stan Rutner forlade hospice som en rask mand.

Hamp kan udsende store mængder strøm (Videnskab.dk 26-08-2014)
Canadiske forskere har fundet ud af, at fibre fra en særlig cannabis-plante kan bruges til at lagre elektrisk energi. Fibre fra planten kan udsende store mængder strøm på kort tid og lades helt op på sekunder.

Kræftramte Flemming: Cannabis-smileys vil være en kæmpe hjælp (DR-nyheder 28-02-2014)
En klat på størrelse med et riskorn af en olie så tyk som tjære. Det har gjort, hvad alverdens smertestillende medicin ikke kunne gøre for 45-årige Flemming Holland. Han fik i 2010 konstateret kræft, og da lægerne opgav behandlingen, opsøgte han alternative metoder. Han opdagede cannabisolie og en lille dosis tre gange om dagen har fjernet alle hans symptomer.

Fremtidens spiseolie kan komme fra hamp (DR-nyheder 11-02-2014)
Olie fra en nyudviklet type hampefrø, kan vise sig at blive en af fremtidens primære fødevarer, hampeplanten indeholder så mange sunde oliesyrer, at den kan blive en væsentlig ingrediens i køkkenet.

Cannabis kan dræbe kræftceller og bremse sklerose (Videnskab.dk 17-12-2013)
Man bør ikke medicinere sig selv med cannabis, lød advarslen for nyligt fra Sundhedsstyrelsen. Men stoffet kan faktisk lindre smerte og kvalme, bekæmpe kramper og endda slå kræftceller ihjel, viser forskning.

Pushere: Syge strømmer til Staden (Ekstra Bladet 25-10-2013)
Cannabis-olie er blevet så efterspurgt et middel blandt alvorligt syge, at der bliver solgt flere doser på Christiania hver dag.

Mor vælger marihuana som behandling til kræftramt søn (MetroXpress 01-10-2013)
En amerikansk mor til en tre-årig kræftramt dreng fravalgte kemoterapi og strålebehandling. I stedet behandles hendes søn nu med marihuana.

Dyrker hash i vindueskarmen for at undgå rockerne (DR-nyheder 10-08-2013)
Danskere dyrker hash i derhjemme for at undgå det kriminelle miljø, vurderer Jan Danum, der sælger skunkfrø over nettet. Salget er fordoblet i år i forhold til sidste år. Flere af hans kunder køber frø for at dyrke hash til medicinsk brug.

Fri hash i Uruguay kan bane vej for fri hash i København (DR-nyheder, 01-08-2013)
Som det allerførste land i verden er Uruguay parat til lovligt at producere, sælge og bruge hash. Det kan få betydning i Danmark, da tiltaget rydder en af de store hindringer for et dansk forsøg med legal hash af vejen.

Fotos: 
Sativex Growing Facility, pressefoto, © Bayer/Sativex. 
Removal of liquor during prohibition,  public domain (Wikipedia). 
Maltos Cannabis reklame, public domain (Wikipedia). 
Ebers papyrus (Wikipedia CC3). 
Cannabis collage baseret på “The Dutch Patient" © 2011, (Wikipedia CC3). 
Professor Raphael Mechoulam, foto af Tzahy (WikiCommons), all use permitted. 
Cannabis Sativa prøver i laboratorium, pressefoto, © Bayer/Sativex. 
Sativex laboratorium, © Bayer/Sativex. 
Sativex medicin, pressefoto, © Bayer/Sativex. 
Flaske med alkohol ekstrakt af cannabis (public domain).
Medical cannabis, © 2011 Mjpresson (Wikipedia CC3). 
Cannabis sativa-plante, US Fish and Wildlife Service, public domain (Wikipedia).
Cannabis indica-plante, Selkem (Wikipedia GNU). 

YouTube Video: Kampen for hampen - DR dokumentar 1997

Programbeskrivelse fra DR: Store dele af befolkningen har prøvet at ryge hash, selvom det er forbudt. Men hvorfor er det forbudt? Dette er historien om, hvordan Danmark og den øvrige verden blev ført bag lyset af USA og derfor gik i krig mod en plante. Programmet afslører at hele grundlaget for forbudet er manipuleret, mangelfuldt og misvisende.

Tilrettelæggelse: Ulrik Holmstrup. Fotograf: Lars Schou.
Medvirkende:
Preben Brandt, formand for regeringens narkotikaråd; John McWilliams, professor, Pennisylvania State University, USA; Hazel Rodgers, grøn stær-patient, USA; Lester Grinspoon, professor, Harvard University, USA; Dennis Peron , initiativtager til forslag om medicinsk marihuana, USA; Yvonne Westbrook, sclerose-patient, USA; Kim Stefanac, AIDS-patient, USA; Bob Doe, ingeniør, Oakland USA; Luke Samson, narkotikakoordinator, New Delhi, Indien; Werner Schneider, narkotikakoordinator, Frankfurt, Tyskland; Hans Henrik Brydensholt, Landsdommer; James P. Gray, Landsdommer, Californien, USA; John Felenchak, politimand, Washington D.C., USA; Ethan Nadelmann, professor og direktør for The Lindesmith Center, USA; Dirk Korff, seniorforsker, Amsterdam Universite, Holland; Peter Schiøler, tidl. narkotikakonsulent; Hans Henrik Brydensholt, landsdommer; Elvy Musika, øjenpatient, USA; Steve Kubby, kræftpatient, kampagnen for medicinsk Marijuhana, USA; Arnold Trebach, professor og præsident for Drug Policy Foundation, USA; John Mo