E-mail: admin@tro.dk

 

De fremtidige templer i Jerusalem

Jesu Genkomst, bind 4, s. 506

Dato for offentliggørelse
28 Apr 2010 01:14
Dokumenttype
Undervisning
Emner
Jerusalem + Tusindårsriget
Forfatter
Oskar Edin Indergaard

JESU GENKOMST, bind 4, s. 506-.

Bibelforkynder og forfatter Oskar Edin Indergaard, 6630 Tingvoll,Norge.

DE FREMTIDIGE TEMPLER I JERUSALEM.

Vi ved at der i fremtiden skal bygges to templer i Jerusalem. Det er:

1.     TRÆNGSELSTIDEN TEMPEL. Dette skal blive bygget på tempelpladsen med tilladelse af Antikrist. Vi ved at Antikrist skal indgå en freds-og samarbejdsaftale med jøderne, og at han skal få istand en fredsaftale med jøderne og araberne. Denne fredsaftale vil bare holde en kort stund.

Antikristen vil udvirke at jøderne kan bygge et nyt tempel på tempelpladsen. Dette kan godt blive bygget ved siden af de to muhammedanske bygninger, som allerede står der. Vi ved at der er ledig plads på tempelområdet, således at jøderne kan bygge et tempel der.

En anden mulighed er at de to muhammedanske bygninger enten bliver ødelagt eller flyttet til et andet sted. De kan enten blive ødelagt under kommende stor-krigen i Midt-Østen, som er Gog-krigen, eller bygningerne kan blive flyttet. (Om Gog-krigen, se min bog: Jesu Gjenkomst, bind 2, s. 361-.)

De gammel-testamentlige ofrene skal forettes i dette tempel- indtil midten af den store trængsel. Efter den tid skal Antikrist invadere Jerusalem og sætte sig i templet og kræve guddommelig tilbedelse. Han vil dermed ødelægge gudstjenesten og vanhellige templet: 2.Tess. 2,3-4.

Jeg vil i.d.f. sitere noget som John Walvoord har skrevet om dette tempel: "... fremtidens tempel vil blive krænket på omtrendt samme måde som Antiokus vanhelligede templet i sin tid i det andet århundrede f. Kr., ofringerne vil stoppes og vil bruges til hedensk formål."

Dette tempel som også er beskrevet i Åb. 11,1-2, skal bestå til det bliver ødelagt af den store trængsel

Jeg vil sitere det som Hal Lindsay har begrundet hvorfor at dette tempel måtte blive ødelagt: Guds vudering af dette fremtidige tempel bestemmer dermed om det virkelig opfylder sit tiltænkte kald.. Uheldigvis viser det sig at være et sted for AFGUDS-TILBEDELSE. Dets rekonstruktion er ikke baseret på en erkendelse af Jesus som Messias, men på et nationalistisk ønske om endnu engang at eje et nationalt religiøst symbol og drage folket tilbage til en tro på Gud.

På samme måde som det skete både med det første og det andet tempel, skal også dette temple blive OPBRÆNDT MED ILD: Es. 64,9-10. (Se min bog Jesu Gjenkomst, bind 3, kap: Guds tempel i Jerusalem. Den tredie parantes.)

I.f.m Jesu genkomst vil resterne af dette tempel blive ødelagt fuldstændig, for Oliebjerget skal deles i to, og det topografiske udeseende i Jerusalem skal få en ny karakter: Sak. 14,4.

2.     TEMPLET I 1000 ÅRS-RIGET. Når Jesus kommer tilbage, skal han selv bygge det tempel som skal vare i 1000 års-riget. Han vil bygge det efter de forskellige forskrifter som er beskrevt i Esekiel 40-44. I tillæg til dette vil han vide fuldkomment hvordan templet skal se ud: Sak. 6,12-13.

Ved siden af at Jesus og jøderne skal bygge dette tempel, skal også troende hedninger fra hele verden komme til Jerusalem og deltage i bygningen af templet: Sak. 6,15.

 

TIDEN FOR JESU GENKOMST.

De gamle rabbinere ved Elia-skolen mente at VERDEN skulle bestå i 6000 år. I Talmud står der flg. om dette: "Verden står i 6000 år. 2000 år af denne tid er kaos. 2000 år er lovens tid, og 2000 år er Messias` dage. " (Sanhedrin 97.)

De kaldte nuværende verden for "olam ha zeh". De sagde at Gud SKJULTE SIG i den nuværende verden, for de tre sidste bogstaver, "ayin", ""lamed" og "men", som udgør ordet "verden", udtrykker en "forsvinding".

Dette betyder ikke at Gud forsvandt helt i den nuværende verden, men det betyder at han ikke var så synlig, som han skulle blive i den kommende verden.

De sidste 2000 år blev kaldt for MESSIAS` DAGER. Dette er på hebraisk "Jemoth ha Masiach". I denne tid skulle Mesias styre verden i samsvar med det som de mange profetiske udsagn i Tanach fortalte om..

I denne opfattelse bliver det som vi kalder for 1000 års-riget, hørende med til "den kommende verden".

Andre rabbinere mente at verden ville bestå i 7000 år. De baserede dette syn på det forhold at Gud brugte 6 dage på at skabe verden, og han hvilede på den 7. Dag. Disse 7 dage i verdensugen var på hvert 1000 år. De begrunnede dette med det forhold at for Gud er 1000 år som en dag: 1.Mos. 2,2. Salme 90,4.

Dette syn kommer bl.a. frem i 2.Enoks Bog, som er skrevet i det 1. Århundrede efter Messias. Der hedder det at den nuværende verden vil bestå i 7 dage, som hver varer 1000 år. Den syvende dag vil blive efterfulgt af en ottende dag, som vil vare evig. (32,2 ff.)

Rabbi Ketina skrev i Gemara (som er en kommentar til Talmud), verden vil lide i 6000 år, og i 1000 år skal den blive lagt øde (det vil sige: Guds fjender skal blive ødelagt), for det er sagt: Bare Gud skal være ophøjet på denne dag. På samme måde som hvert 7, år er et EFTERGIVELSESÅR, skal ud af de 7000 af verdensforløbet det 7. Tusindeår blive 1000 år med eftergivelse. Bare Gud skal være ophøjet på den dag."

I den kommende verden (hebra. Olam ha ba) ville Gud ikke være i baggrunden længere, men han ville forandre hele skaberværket, således at det skulle være i harmoni både med sig selv og med Gud. Det var i denne sammenhæng at f.eks. profetien fra Esajas 11 om at lammet skulle ligge sammen med løven, skulle blive realiseret. Jøderne refererede til den tid som "det messianske tusindårsrige."

Denne periode skulle være en tid med fred, og den skulle gå forud for det som jøderne lagde i begrebet "Herrens dag", som var en dag med dom, opgør og udrensning. (I parantes gør vi opmærksom på at begrebet "Herrens dag", som var en dag med dom, opgør og udrensning. (I parantes gør vi omærksom på at begrebet "Herrens dag" (hebr. yom JHVH) i bibelsk betydning betyder flg. 5 forhold:

a.     Det betyder den dag da Gud straffer sine fjender. I Tanach er dette udtryk brugt på denne måde.

b.     Det er hele den fremtidige trængselstid på 7 år.

c.     Det er den dag da Jesus kommer tilbage, for at dømme verden og oprette 1000 års-riget.

d.     Det er hele tiden for 1000 års-riget.

e.     Det er dommen efter at 1000 års-riget er afsluttet.

Efter det som vi har skrevet ovenfor, var der to opfattelser blandt rabbinerne om HVOR LÆNGE "Messias` dage" ville vare, og hvornår "den kommende verden" ville begynde.

a.     Den ene opfattelse var at " Messias`dage" ville vare i 2000 år, og at vi ville få "den kommende verden" efter denne tid.

b.     Den anden opfattelse var at "Messias` dage" ville vare de sidste 1000 år indenfor rammen af 7000 år i verdensugen. Efter de 6000 år ville der komme en periode på 1000 år med fornyelse. Disse 1000 år ville høre med til den nuværende verden. Det var først efter de 7000 år at den "kommende verden" ville komme.

Ud fra den bibelske vudering og det profetiske ord har begge vuderinger noget rigtigt i sig:

a.     Dersom jøderne havde taget imod Jesus fra Nasaret ved hans første komme, ville Riget for Israel have blevet oprettet efter de 4000 år. Jesus ville da have styret både Israel og resten af verden i de næste 2000 år. De jødiske rabbinere havde regnet ud fra Daniel 9,24-27 at Messias skulle komme efter de 4000 år. (Se min bog: Jødernes Konge,bind 4, kap: Rabbinerne vidste at endetiden var kommet.)

b.     I og med at jøderne ikke ville tage imod Jesus fra Nasaret som deres Messias, blev Messiases dag udsat med 2000 år. De ville da kombinere udsagnene i Daniel 9,24-27 og Hoseas 5,15 - 6,3.

Udfra gammel rabbinsk tankegang var også "Messias`dage" og "den kommende verden" udtryk for det samme. Dette er også delvis en rigtig vudering. Jeg vil i.d.flg.. sitere en artikel af Jan Ranterud: Tusindårsriget en glød bag kulisserne. Artiklen stod i Ordet & Israel, nr. 1. 1993. "Rabbineske tekster fra tannaisk og amoraisk tid (d.v.s. århundrede før og efter ny-testamentlig tid) bruger to udtryk for at betegne endetiden og fuldendelsen. Jemoth Ha Masjiach- Messias`dage og Olam Ha Ba - den kommende verden. Vi ser også at Jesus bruger de helt tilsvarende udtryk i sine endetidstaler. Se f.eks. Luk. 17,26 og 20,35.

Det antages at OPRINDELIG VAR DISSE TO BEGREBER SYNONYME BETEGNELSER på endens tid - det som fulgte efter opstandelsen og dommen på den sidste dag. Men vi har konkrete belæg for at disse begreber fik forskelligt indhold ganske tidligt.

Endetiden blev set på som et drama i flere agter, hvor "Messias`dager" betegnede en spesiel tidsperiode før den almindelige opstandelse og dommen, og "den kommende verden" betegnede evigheden og den nye skabelse ,efter opstandelsen og dommen. Messias`dage blev derfor set på som en del af historien, en tidsperiode af en bestemt varighed. Indholdet i det rabbinerne siger om Messias`dage, er ganske parallelt med det som Åbenbaringsbogen siger om tusindårsriget."

Jesus brugte ikke udtrykket "Messias`dage", men han brugte udtrykket "Menneskesønnens dage" om det samme. Han sagde at "Menneskesønnes dage" og " den kommende verden" var det samme. Han regnede 1000 ÅRS-RIGET MED TIL "DEN KOMMENDE VERDEN": Men han sagde til sine disiple: Luk. 17,22. (og i DEN KOMMENDE TIDSALDER TIDSALDERLIG LIV: Mark. 10,29-30.

Jesus kombinerede disse to syner, som rabbinerne havde haft, med henblik på tiden for Messias`styre:

a.     Han var enig med dem som mente at "Messias`dage" kunne have begyndt efter de 4000 år, men på grund af at jøderne forkastede deres Messias, så blev Riget for Israel ikke oprettet på dette tidspunkt.

b.     Jesus ville komme tilbage og styre verden efter 6000 år. Han vil da styre verden i 1000 år.

c.     Jesus regnede de 1000 år med til "den kommende verden".

d.     Efter den tid vil Den treenige Gud styre verden i al evighed: Luk. 1,32-33.

At tusindårsriget hører med til de kommende tidsalder, ser vi også af det forhold at de retfærdiges opstandelse skal ske før oprettelsen af Riget for Israel. DE RETFÆRDIGES OPSTANDELSE INDLEDER DEN NYE TIDSALDER. det var de retfærdige som skulle få del i den kommende tidsalder: Luk. 20,35. Åb. 20,4.

I og med at rebbinerne mente "at den kommende verden" både kunne begynde med de 6000 år og efter de 7000 år, opstod der forvirring og usikkerhed på dette område. Efter bibelsk vudering får vi både en "ny verden" efter de 6000 år og efter de 7000 år, men det er IKKE DEN SAMME NYE VERDEN.

Efter de 6000 år får vi 1000 års-riget. Denne periode representerer en DELVIS NYSKABT JORD efter at de retfærdige er opstået: Amos 9,13.

Efter de 7000 år får vi dommen over de ufrelste og en HELT NY HIMMEL og EN HELT NY JORD: 2.Pet.3,10-13.

Vi må altså præcisere hvad vi lægger i begrebet "den kommende verden".

Rabbinerne mente endvidere at indholdet i "Messias`dage" er meget beskrevet i Tanach, men "den kommende verden" er det bare Gud som kender til. Vi har to udsagn fra Tamud som giver udtryk for den opfattelse. "Alle profeter talte om tiden til og med Messias`dage, men den kommende verden kender bare Gud til." : Talmud Bavli Berakoth 34 B.)

"Den enste forskel mellem denne verden og Messias`dage, er det rige som da vil råde. Det vil sige: Messias`dage er den tid da Messias skal herske i Jerusalem på Davids trone og alle hedninger skal være ham lydige. Men ellers vil verden være grundlæggende set normal. Forventningen om den nyskabte verden (restaurerede) med fantastisk frugtbarhed, paradiskiske forhold i skaberværket, og Guds umiddelbare nærhed, som vil gøre solens lys overflødig, tillægges den kommende verden: (Talmud Bavli Keth 111 b og Sjabbat 30 B,Talmud Jerusjalmi Taan 64 A, Sjemott Rabba 25,21.)

Rabbinerne hvade ret når de mente, at vi har meget begrændsede oplysninger om selve "evigheden". Begreberne "den nye himmel og den nye jord" er bare brugt to gange i Tanach, og da er de bare brugt som begreber, uden at beskrive noget. Se Es. 65,17 og 66,20.

Når vi kommer til ny-testamentlig tid, har vi større oplysninger om dette, for vi har beskrivelser om det i Åbenbaringsbogen kap. 21.22,

Der var forskellige opfattelser blandt rabbinerne om hvor længe "Messias`dage" ville vare. Opfattelserne varierede fra 40 år til 7000 år. I Tanchuma Ekev og Talmud Bavli Sanhedrin 97 a og 99 a er der givet ikke midre end 13 forskellige opfattelser om hvor længe "Messias`dage" skal vare.

Rabbi Eliezer ben Hyrcanos mente at "Messias`dage" ville vare i 1000 år. Han levede samtidig med at N-T- blev skrevet. Han blev anset for at være en af de meste lærdeste rabbinere som har levet. Det blev sagt om ham at hvis alle verdens lærde var i en vægtskål, og rabbi Eliezer i den anden, så ville vækskålen tippe over til Eliezars side. (Misjna Avoth 2,11-12.)

 

KIRKENS OPFATTELSE AF TUSINDÅRSRIGET.

Barnabas-brevet, som er et anerkendt brev indenfor Kirken, og som blev skrevet ca. 130 efter Messias, hævder at Messias - riget skal vare i 1000 år. Vi siterer fra dette brev:

"Dertil er der skrevet om sabbaten i de 10 bud, som han talte til Moses, ansigt til ansigt, på fjeldet Sinai. Du skal helligholde Herrens sabbat med rene hænder og et rent hjerte. Og et andet sted siger han: Dersom mine sønner holder sabbaten, vil jeg udøse min nåde over dem. Han taler om sabbaten ved skabelsens begyndelse. Og Gud gjorde sine hænders værk på 6 dage, og på den 7, dag afsluttede han det, og han hvilede på den og afsluttede den.

Barn, læg mærke til hvad det betyder at han afsluttede værket på 6 dage. Det betyder at Herren vil afslutte alt EFTER 6000 ÅR. For en dag betyder for ham 1000 år. Han er selv mit vidne når han siger: Se Herrens dag er som tusinde år. Salme 90,4. Altså mit barn, vil universet nå sit slutpunkt efter 6 dage, det vil sige de 6000 år. Og han hvilede på den syvende dag. Dette betyder at når hans Søn kommer for at gøre ende på den lovløses tid (Antikrist) og dømmer de ugudelige og omskifter solen og månen og stjernerne, da skal han visselig hvile på dn syvende dag.

Og i tillæg til dette siger han til dem: deres nymåner og sabbater tåler jeg ikke: Es. 1,13. Ser i hvad han egentlig siger? De nuværende sabbater er ikke til behag for mig, men bare den sabbat jeg har fastsat. På den dag vil jeg give hvile til alt, og jeg vil skabe begyndelse til en ottende dag med glæde, for på den stod Jesus op fra de døde, og efter at have åbenbaret sig, for` han op til himmelen." Barnabas Brev, 15,1-9.

Jeg vil sitere fra Erling Utnems bog: Jesu genkomst - verdens håb, s. 112: "Justin Martyr (død 165) siger i sin dialog med Tryfon at kirken venter at Jerusalem skal bygges op igen meget større , og at Kristus skal komme tilbage igen og regere sammen med de udvalgte af det jødiske folk som er blevet omvendt til Messias. Han siger også: "Jeg og enhver kristen, som er otodoks i alle ting, ved at de vil blive en kødets opstandelse og et tusinde år i Jerusalem - bygget, prydet og udvidet ,således som Esekiel, Esajas og profeter har lovet."

Både Tertullian og Ireneus bekræfter hans syn. Irenæus har overtgaet den lære fra synagogen, at verden skal bestå i 7000 år. Den sidste syvende årtusindeuge vil Messias beherske. Det vil blive en overgang til den evige salighed. Han deler det syn, at i slutningen af den sjette uge vil ondskaben på jorden nå sit klimaks under Antikrist. Kristus vil da åbenbare sig og slå ned alle sine fjender og udfri sit folk. Alle de hellige vil opstå og Guds rige vil blive oprettet på jorden. I dette rige skal Jerusalem genrejses og fred og retfærdighed herske på jorden. Også naturfornyelse vil finde sted. Først efter de 1000 år kommer den endelige dom og fornyelsen af hele skaberværket, ifølge Ireneus."

Vi skal idet flg. opsætte i punkter det som vi har beskrevet ovenfor, for dette var kirkens syn i de første 300 år:

a.     Verden skal bestå i 7000 år.

b.     Efter at der er gået 6000 år, vil Jesus komme tilbage og dømme Antikrist og verdensmenneskene.

c.     Jesus vil sammen med de troende hedninger og jøder styre verden i 1000 år.

d.     Jerusalem vil blive midstpunktet i dette styre, for Jesus skal styre ud fra denne by.

e.     I disse 1000 år skal der være fred.

f.      Der vil også finde sted en fornyelse af naturen i denne tid.

g.     Efter de 1000 år vil den endelige dom og den virkelige verdensfornyelse komme.

Dette, som er DEN RIGTIGE LÆRE, når det gælder det indbyrdes forhold mellem de forskellige tidsperioder, blev desværre forandret af teologerne eftersom tiden gik. De som har det STØRSTE ANSVAR FOR DENNE FORANDRING ER Origenes og Augustin. Den første hævder at vi må tolke Bibelen på en allegorisk måde. Det vil sige at Bibelen fortæller os ikke om konkrete eskatalogiske og historiske hændelser, men fremstillingen må forstås som billeder på det som skal ske.

Augistin mente at de kristne levede i 1000 års-riget på hans tid, og at det ville ende ca. 1000 år efter Messias. Kirkens periode var det samme som 1000 års-riget.

Han mente at det eskatalogiske ord i Bibelen ikke skulle tolkes på fremtiden, men at det skulle tolkes ind i kirkehistorien.

Der er to grunde til at kirken forandrede opfattelsen af sit oprindelige syn:

a.     For det første tøvede det med Jesu genkomst. De første troende mente at Jesus ville komme tilbage i nærmeste fremtid og oprette Riget for Israel. Han ville komme PLUDSELIG og tage dem med sig til himmelen.. Men da Jesu genkomst ikke åbenbaredes, blev dette håb svækket, og der fandt en meget uheldig nytolkning sted, af kirkens oprindelige syn.

b.     For det andet blev kirken efterhånden EN MAGTFAKTOR i verden.Kristendommen blev den offisielle religion i Rommerriget i 380 og i 392 blev kristendommen den eneste tilladte religion i Rommerriget. Da kirken havde slået sig ned i verden, troede den efterhånden at 1000 års-riget var kommet. Og endvidere troede den at skulle gennemsyre verden med de kristne værdier, således at når Jesus engang kom tilbage, så ville verden være kristnet. De ville med andre ord oprette riget uden at kongen, Jesus fra Nasaret, var til stede.

Denne vudering har vist sig ikke at være rigtig. Den udvikling som den romersk katolske kirke har haft, har til fulde vist os at kirkens samarbejde med staten og verden bare kan føre til KORRUPERET KRISTENDOMSFORKYNDELSE og FORSTÅELSE AF EVANGELIET. Den romerske katolske kirke er blevet SENTRUM I SKØGEKRISTENDOMMEN I VERDEN. Den lutherske kirke og de protostantiske kirker er i mange sammenhænge blevet dens lærevillige døtre. (Se min bog: Jesu Gjenkomst, bind 3)

På baggrund af det som er sket med den romersk katolske kirke,er det mere end bemærkelsesværdigat kirken enten har afskaffet 1000 års-riget, eller tror at Jesus først skal komme tilbage, når verden er blevet "kristnet". Dette kalder vi for "rekonstruktions" eller "hersketeologien". Denne udbredelse er særlig stor i U.S.A., men den findes i stadig stærkere grad i Europa.

De personer som står for denne teologi, har ikke lært noget af de fejltolkninger af det profetiske ord som er blev gjort op gennem historien fra kirkens side. De er villige til at gøre de samme fejl om igen. Den som ikke har lært noget af historien, må nødvendigvis gøre de samme fejlgreb om igen, , men denne udvikling vil ikke fremme Guds-rigets udbredelse. Den vil bare være med til at lægge en platform for Antikrist når han kommer.

Han vil bygge på en storstilet allianse som er grundet på disse egne religiøse tanker og ideer, skøgekirkens ideer, de falske religioner og filosofiske systemer i verden. Hans rige er af denne verden og for denne verdens gud og hersker, som er Satan. Når Jesus kommer tilbage vil han TILINTETGØRE Antikristens rige med sin åndepust, som er hans ord, og oprette sit eget rige.

Både Bibelens udsagn og udviklingen i verden for øvrigt, viser os at verden ikke kommer til at blive "kristnet" før Jesus kommer tilbage. Samarbejdet mellem den verdslige stat og kirke er dømt til at MISLYKKES, for de hører begge med til forskellige sfære og åndelige områder. Staten hører med til den verdslige sfære og verdslige område, medens kirken burde høre med til Guds-rigets sfære og område.

Det er først når Jesus kommer tilbage, at verden kan blive gennemsyret af evangeliet. Der bliver ikke noget konkret og historisk Guds-rige på jorden før KONGEN KOMMER.

De fleste teologer indenfor den lutherske kirke har desværre forladt de oprindelige tanker om Guds-riget på jorden, men vi har en del hæderlige undtagelser..

Jeg vil i den forbindelse gerne sitere det som Ludvig Hope skrev om 1000 års-riget i sin bog: I desse siste dagar, s. 96-98: "Men Guds ord siger os også en anden hviledags-helligdag, ikke som en stor part af menneskeheden uden at gå gennem døden.

Der skal komme en tid her på jorden, før denne tidsalders afslutning, en hviletid efter mange og lange stridsår - Som fredsriget til Salomo kom efter alle krigene David havde ført, således skal der oigså efter en lang og tung stridstid komme en velsignet hviletid.

Da skal lammet og løven æde græs på samme vold, da skal alle krigsklæder brændes, kanoner og sværd gøres til plouvjern, og freden hvile over jorden som vandet dækker havets bund.

Det er den fredens hvilehelligdag som vore trætte , skræmte æt ser frem til med større længsel end nogen tid før, og vi må vel have grund til at tro at HAN IKKE ER LANGT BORTE..

Det er denne tid som har fået navnet 1000 års-riget. Om det vil jeg ikke sige noget nu.

For nogle år siden kom en træst arbejdsmand gående i Oslo og standsede ved boghandelerens vindue hvor der var et billede som gjorde så stærkt indtryk på ham at han græd. Hvad var det han græd for?

Indenfor glasruden hang det kendte billede af løven, lammet og kalven og barnet som havde en palmegren i hånden for at lægge det om halsen på løven. Dette billede som fortalte om fred og hvile, han længtes mod den tid da det skulle opfyldes.

Mellem alle de Guds Ord som jeg ikke forstår helt og fuldt, er også dette om skabningen ,som sukker og lider såre endnu. Ja ikke bare det, men også vi som har Åndens førstegrøde, også vi sukker med os selv, og venter på barnekår, vort legemes forløsning: Rom. 8,22-23.

Jeg ved en stund da bud der kommer

Om hvilen efter dagens strid

Da flytter verdens vintertid

For evighedens glade sommer.

Da foldes blomsterknoppen ud,

Og rosen blomstrer skønt hos Gud.

Da har den sprængt sit fængsel.

Gennem hele Bibelen går dette løndomsfyldte 6-tal og 7-tal, som sikkert indebær i sig guddommelig mål på vor tidsalder.

I 6 dage skabte Gud verden og på den 7. Hvilede han. I 6 år skulle de så og høste. Det 7, år skulle jord, dyr og folk hvile. Efter 7 gange 7 kom jubbelåret, hvor trællen var fri, og alle som af en eller anden grund havde mistet sin ejendom, skulle få tilbage uden vederlag.

Det 50. År skulle holdes hellig, og da var der udråbt frihed for alle bundne i landet. Jubelåret begyndte på den store forsoningsdag. Hvor Luren larmede gennem landet. Medens offerlammet var lagt på alteret, og blodet strøget på nådestolen, folket kaldtes ud fra trældom til frihed.

Efter denne ordning i det gamle Israel har kristne ment at arbejdstiden er 6000 år. DET 7. ÅRTUSINDE BLIVER DA 1000 ÅRS-RIGET.

Jeg har stor grund til at tro at dette er en guddommelig ordning, og at jeg har ret til at vente dette FREDSRIGE med sin helligdags-hvile. 6 tallet er tallet til dyret, denne verdens tal: 666, men 7-tallet er Guds tal.

Jeg har sagt det før, men lad mig tage det op her: VOR TRÆTTE ÆST MODNES FOR DEN LYSE TID. MÅTTE HAN SNART KOMME !

(Det var vanskeligt for mig at oversætte det norske sprog- referent)

Jeg er enig med Ludvig Hope og alle de andre, som hævder at denne tid snart vil komme. Når vi ser på kalenderen, skriver vi i dag 1995, og om ikke alt for længe runder vi et nyt 1000 år.

Vi er da færdige med de 6000 år, som er arbejds og stridstiden til menneskene.

Det næste 1000 år er menneskenes hviletid og jordens sabbatshvile.

Denne periode skal vare i 1000 år. Efter den tid kommer den nye himmel og den nye jord, som har sine egne tidsperioder, som ikke er åbenbaret endnu. (Se min bog: Jesu Gjenkomst, bind 1, kap.: Den rigtige oversættelse af de græske ord "aion" og "aionios".) oskaredi@online.no www.home,no/oeindergaard

Herning@dlgnet.dk www.yeshuattsion.webbyen.dk