E-mail: admin@tro.dk

 

Den frie nåde

Jødedom og Kristendom – Jesus og Paulus; side 515

Dato for offentliggørelse
28 Apr 2010 01:08
Dokumenttype
Undervisning
Emner
Den frie nåde
Forfatter
Oskar Edin Indergaard

                                   Jødedom og Kristendom – Jesus og Paulus; side 515-.

                 "Kristen Bokproduksjon" oskaredi@online.no www.home.no/oeindergaard

                              Referent; yeshuatt@mail.dk  www.yeshuattsion.webbyen.dk

 

                                                              DEN FRIE NÅDE;

   (Denne artikel er en fortsættelse af artiklen; "En genfødt kristen kan ikke falde ud af nåden".)

 

                                    Bibelen regner med 4 typer mennesker, og det er:

 

                                    A "Det naturlige" eller "Det sjæliske menneske".

                                    B "Småbørn i Kristus".

                                    C "Kødelige kristne".

 

   Den første gruppe hører ikke med til det kristne legeme. De er medlemmer af kirken i den forstand at de benytter sig af kirkens tilbud, når det passer dem selv. De ser på kirken som en serviceorgan. Mange af dem benytter sig af kirken 4 gange i løbet af deres liv, og det er dåb, konfirmation, vielse og død. I det første og sidste tilfælle bliver de båret til kirken.

   Der findes også dem som har stærkere tilknytning til kirken. De deltager i Guds-tjenesten og mener selv at de er kristne, men det er de ikke, for at være en kristen i ordets rette betydning, må man være "født på ny" og have Den Hellige Ånd  i sit hjerte som indsegl og pant til forløsningens dag.

   I forhold til kristen forkyndelse fungerer de bare på det sjæliske område. De kan forstå forkyndelsen rent intellektuelt, men deres ånd tager ikke imod det som hører Guds rige til, for de er ikke blevet en NY SKABNING. Meget af forkyndelsen er dårskab for dem.

   Paulus siger flg. om denne gruppe: "Men det naturlige menneske tager ikke imod det som hører Guds Ånd til, for det er ham en dårskab, og han kan ikke kende det, for det dømmes åndelig." 1.Kor.2,14.

 

   Paulus slår gruppe b og c sammen. Der kan være flere grunder til at man blot er et småbarn i Kristus. Det kan være at man ikke har forstået de paulinske åbenbaringer eller de ikke gider at sætte sig ind i dem. Eller det kan være det at man lever et kødeligt liv. Det vil sige at man lever sit liv i spændingsfeltet mellem kødet og Ånden. Man er ikke villig til at lægge sit kød (den uomvendte natur) ind under Den Hellige Ånds kontrol og overhøjhed.

   En kødelig kristen lever et bevidst liv i spændingsfeltet mellem kødet og Den Hellige Ånd. Han lever i BEVIDST SYND. Han ved af erfaring at han er et Guds barn, og at han vil forblive at være det, men der bliver ingen åndelige vækster i et sådant liv, for Gud må hele tiden tage vedkommende tilbage til udgangspunktet, som er hans genfødelse.

   Dette er ingen god måde at leve et kristenliv på. Man må hele tiden foretage "brandslukning" i sit eget liv. En således kristen har konstant dårlig samvittighed og ved at det han gør, ikke er ret, men han magter ikke at få forandring i sit liv. Der bliver ingen glæde i et sådant liv, for man gør hele tiden "Den Hellige Ånd sorg". Ef.4,30.

   Paulus siger flg. om denne gruppe: "Og jeg, BRØDRE, kunne ikke tale til jer som til ÅNDELIGE, men bare som til KØDELIGE, som til SMÅBØRN i Kristus." 2.Kor.3,1.

 

   En åndelig kristen lever sit liv i samsvar med Paulus` lære om DEN FRIE NÅDE. Vedkommende forstår den paulinske lære og lever et sejrende kristenliv, for han ved at alt er af nåde og ikke af gerninger, og han ved at Den Hellige Ånd kan hjælpe ham med at leve et godt kristenliv.

   Der er IKKE MANGE kristne i Norge i dag som lever i overensstemmelse med de paulinske læresætninger. De vil gerne have nogle gerninger i tillæg til nåden. Det er forkyndelsen som er skyld i dette, og grunden til at det bliver galt forkyndt, er at man trækker de jødiske Skrifter ind i den paulinske forkyndelse. Man trækker lovgerninger ind i den frie nåde.

   Paulus siger flg om denne gruppe: "men den åndelige dømmer alt, men selv dømmes han af ingen." 1.Kor.2,15.

   Både gruppe b, c og d er frelst. Paulus kalder dem for "BRØDRE", og at de "ER I KRISTUS". (Når ordene "bror" eller "brødre" bliver brugt i de Ny - testamentlige breve, så betyder det at "vedkommende er frelst".)

   Det er Paulus vi skal holde os til i denne tidsperiode. Han fik sine åbenbaringer (hemmeligheder) af den opstandne Kristus. "Men han som er mægtig at styrke jer efter MIT EVANGELIUM og JESU KRISTI FORKYNDELSE (fra himmelen), efter åbenbaringen af den HEMMELIGHED som har været fortiet i tidsalderlige tider, men NU er kommet for lyset ved profetiske Skrifter (Paulus` breve) efter den tidsalderlige Guds befaling, kundgjort for alle folk for at virke TROSLYDIGHED." Rom.16,25-26.

   Paulus kaldte sig selv for "hedningernes apostel". 2.Tim.1,11.

   Det budskab som han forkyndte, kaldte han for "GUDS NÅDES EVANGELIUM". Ap.Gr. 20,24.

   Den husholdning som Paulus fik kendskab til, og som han skulle formidle videre til den kristne menighed, kaldte han for "HUSHOLDNINGEN MED DEN GUDS NÅDE". "om i ellers har hørt om den Guds nåde som er mig givet for jer." Ef.3,2.

   Han kaldte sit evangelium for "MIT EVANGELIUM" og "MINE VEJE I Kristus". Rom.16,25 og 1. Kor.4,17.

   Han fik NÅDE fra Gud til at formidle "hedningernes evangelium om Guds uransagelige rigdom."

"Mig, den allerringeste af de hellige, blev denne nåde givet at forkynde hedningerne evangeliet om Kristi uransagelige rigdom." Ef.3,9.

   Paulus gik FØRST til den jødiske synagoge MED SIT EVANGELIUM. Han opsøgte synagogerne i de byer som han besøgte. Derefter forkyndte han for hedningerne. "For jeg skammer mig ikke ved evangeliet, for det er en Guds kraft til frelse for hver den som tror, for JØDE FØRST og så for GRÆKER." Rom.1,16.

   Den tidshusholdning som vi lever i dag, er HELT ENESTÅENDE. Paulus kom med en NY FORKYNDELSE som ikke havde været før. I alle andre tidsperioder har loven i en eller anden form være koblet til troen. I vor tidsperiode er loven koblet fra selve frelsen. Det er som når man kobler en anhænger fra en bil. Bilen kører videre og traileren bliver stående.

   I "Riget for Israel" skal "lovens tilhænger" igen blive koblet til evangeliet. Dette er ikke det paulinske evangeliet, men det er evangeliet om "Riget for Israel". Dette kommer klart til udtryk i Tanach og de jødiske Skrifter i N.T.

 

   I vor tidsperiode er både selve genfødselen og vandringen som kristen af bare nåde. Det betyder at en som er frelst, IKKE KAN FALDE UD AF GUDS FRELSENDE NÅDE. Det er en umulighed for vedkommende er "I KRISTUS". Jesus danner en ÅNDELIG ENHED med sin menighed, som ofte bliver beskrevet som lemmer på et legeme. Kristus er hovedet for menigheden og de troende er lemmerne. Kristus er menigheden og menigheden er Kristus. "Denne hemmelighed er stor, jeg tænker hermed på Kristus og menigheden." Ef.5,32. (Hemmeligheden er at til trods for at der er tale om to parter her, Kristus og menigheden, så er det bare eet legeme.)

   Den kristne menighed er allerede sat ind i himmelen sammen med Jesus. "og opvagte os MED HAM og satte os MED HAM i himmelen I KRISTUS JESUS." Ef.2,6.

   Vi som tror, er pladsseret sammen med Jesus i himmelen. Det gælder dem som allerede er kommet til tro på Jesus, og de som i fremtiden kommer til tro på Jesus. Når Jesu legeme er fuldtalligt, kommer han ned i lufthimmelen og henter sin menighed. 1.Kor.15,51-52 og 1.Tess.4,14-18.

   Der er ikke mange i Norge som vover at forkynde det, at den som en gang er genfødt og har fået Den Hellige Ånd som indsegl og pant, den kan aldrig falde ud af nåden. Den frie nåde udelukker enhver gerning. "For af nåde er i frelst ved tro, og det er ikke af jer selv, der er GUDS GAVE, ikke af gerninger, for at ingen skal rose sig." Ef.2,8-9.

 

   Når Paulus  skrev om nåden, så skrev han om DE FORSKELLOIGE TYPER NÅDE so m menigheden kan benytte sig af. Der er flg. typer nåde i de paulinske Skrifter.

 

   A   DEN FRELSENDE NÅDE. Rom.3,24.

   B   DEN BEVARENDE og OPBYGGENDE NÅDE. Ap.Gr.20,32. Rom.5,2 og 6,14.

   C   DEN VOKSENDE NÅDE. Rom.5,20.

   D   DEN HERSKENDE NÅDE. Rom.5,21. 11,5-6. 16,24.

   E   DEN VIRKENDE NÅDE. 1.Kor.15,10.

   F   DEN KALDENDE NÅDE. Gal.1,15 og Titus 2,11.

   G   DEN ÅNDSGIVENDE NÅDE. Gal.3,2.

   H   DEN KRAFTGIVENDE og HELBREDENDE NÅDE. Ap.Gr.14,3 og Gal.3,5.

   I    DEN TRØSTENDE og HÅB-GIVENDE NÅDE. 2.Tess.2,16.

   J   DEN EVIGE NÅDE 2.Tim.1,9.

   DEN STYRKENDE NÅDE. 2.Tim.2,1.

   L   DEN IBOENDE NÅDE. 2.im.4,22.

   M DEN ÅBENBAREDE NÅDE. Titus 2,11.

   N  DEN OPTUGTENDE, OPDRAGENDE OG HELLIGGØRENDE NÅDE. Titus 2,12.

   O  DEN UDVÆLGENDE NÅDE. Rom.11,5-6

        (Se min bog: Matteus Evangeliet. Jesu liv og lære. S. 327-328.)

 

   Jeg vil sitere fra Åge Åleskjærs nye bog: Nu taler han fra himmelen. S.118. "Nåde efter. Nåden

STÅR I KØ ! Frelsen er af nåde, fyldt af nåde, fylden er af nåde, helliggørelsen er af nåde, det nye

liv er af nåde, nådegaverne og tjenesten er af nåde.#

   Vi er omgivet af nåde på alle kanter. Til og med de gode gerninger vi gør, er af nåde. "For vi er

HANS VÆRK, skabt I KRISTUS JESUS til gode gerninger, som Gud FORUD HAR LAGT

FÆRDIGE, art vi skulle vandre i dem," Ef.2,10.

   Dette betyder at de gode gerninger som vi gør, ikke er vore egne gerninger. De kommer fra Gud.

Dette er også udtryk for Guds nåde.

   Guds nåde omgiver os på alle områder. Der er ikke gjort plads til en eneste gerning i Guds nåde.

"For kom døden til at herske ved den ene (Adam) på grund af den enes fald, så skal meget mere de

som får nådens og retfærdighedsgavens OVERVÆTTES RIGDOM, leve og herske ved den ene

(Kristus)." Rom.5,17.

 

   "Og Gud er mægtig til at give jer AL NÅDE i rigelig mål, for at i altid og i alle ting kan have alt

ting kan have alt det i trænger til., og endda rigelig til al god gerning." 2.Kor.9,8.

   "i hvem vi har forløsningen ved hans blod, syndernes forladelse, efter hans NÅDES RIGDOM, som han RIGELIG gav ods i og med al visdom og forstand". Ef.1,7-8.

   Vi er velsignet "med AL ÅNDELIG VELSIGNELSE i himmelen i Kristus." Ef.1,3.

   Dette betyder ikke at denne velsignelse er gemt der, således at vi kan tage den ud når vi engang kommer til himmelen. Nej, det er meningen at vi skal tage den ud og benytte os af den, medens vi er på jorden. NÅDEN ER TILPASSET ENHVER SITRUATION.

   At den er gemt i himmelen, er ikke så rart, for Jesus er der, men det er Den Hellige Ånd som uddeler den nåde, som er gemt i himmelen for os. Han er kaldt for "NÅDENS ÅND". Hebr.10,29.

   Den som tror på Jesus, er allerede RETFÆRDIGGJORT, HELLIGGJORT og HERLIGGJORT." og dem som han FORUD BESTEMTE, dem har han også KALDT, og dem som han kaldte, dem har han også RETFÆRDIGGJORT, og dem som han retfærdiggjorde, dem har han også HERLIGGJORT." Rom.8,30.

   "Men af ham er i Kristus Jesus, som er blevet os visdom fra Gud, RETFÆRDIGHED, HELLIGGØRELSE OG FORLØSNING," 1.Kor.1,30.

   Retfærdiggørelsen står for GENFØDELSEN. Helligånden står for DEN PERFREKTE VANDRING. Helliggørelsen og forløsningen står for BORTRYKKELSEN og FRELSEN. Alt dette har vi i Jesus Kristus. Dette borger for at den som en gang er frelst, er frelst for altid.

   Dette har vi fælles med alle genfødte troende i den kristne menighed. Dette er en TREFOLDIG NÅDESPAKKE som vi får uddelt når vi kommer til tro på Jesus.

   Når det gælder de forskellige typer af nåde, som vi anførte ovenfor, så vil de blive uddelt i mindre eller større grad til de troende. Det er Den Hellige Ånd som deler dem ud på vegne af Jesus. Vi kan ikke diktere ham hvad han vil uddele til den enkelte. Han gør det som er bedst for os. "Og vi ved at ALLE TING (alle typer nåde) tjener dem til gode som elsker Gud. De som efter hans råd er kallede." Rom.8,28.

   Når der står i N.T. at Jesus er ALT I ALLE; Ef.1,23, så betyder det at alle nådegaverne er i ham og udgår fra ham. Som en åndelig enhed med Jesus har vi fået alle ting med ham, men som enkeltindivider har vi muligheden til at få al den nåde som Jesus har. Det er op til enhver enkelt af os om vi vil tage imod FYLDEN AF GUDS NÅDE.

   Brevet til Romerne, kap. 8 behandler FRELSENS VISHED for den som kommer til tro på Jesus. "Og jeg ved at ALLE TING (nådens forskellige aspekter) tjener dem til gode som elsker Gud, dem som efter hans råd er kaldt." Rom.8,28. Vi har til rådighed AL GUDS NÅDE dersom vi benytter os af den.

 

   Indenfor menigheden i Korint var der en mand som levede i hor sammen med sin mor. Denne mand var en genfødt kristen, men på grund af at hen levede i hor sammen med sin mor, skulle han udvises af menigheden, således at han kunne gå i sig selv og få sejer over denne synd. Paulus sagde at han skulle overgives til satan, for at hans syndige natur skulle blive ødelagt. Dette skulle føre til at hans ånd kunne blive frelst på den Herre Jesu Kristi dag, som er Jesu komme for den kristne menighed. "overgives til satan til KØDETS ØDELÆGGELSE, for at han skulle  blive frelst på den Herre Jesu Kristi dag." 1.Kor.5,5.

   Dette betyder at vedkommende skulle udelukkes fra menigheden. Udenfor menigheden var det satan som rådede. Han skulle i sin ensomme situation få anledning til at tænke over sin åndelige situation. Dersom han ønskede det, ville Den Hellige ånd give ham kraft til at sejre over sin synd. Når det skete, ville kødet eller den onde natur i ham blive ødelagt, og hans ånd, sjæl og legeme ville være fuldt helliggjort igen.

   Den mand som der her er tale om, angrede sin synd og blev optaget i menigheden igen. 2.Kor.2,6-

   I den forbindelse kom Paulus med et påbud om at dersom der var nogen i menigheden, som levede et udsvævende liv, så skulle de troende ikke have nogen omgang med dem. De skulle ikke engang spise sammen med dem. De skulle udvises af menigheden. "Jeg skrev til jer i mit brev at i ikke skulle have samkvem med utugtige mennesker; jeg mente ikke i al almindelighed denne verdens utugtige eller havesyge og røvere eller afgudsdyrkere, så måtte I jo gå ud af verden (1.Kor.5.9-13.), men det jeg skriver til jer, var at i ikke skulle have omgang med nogen som KALDES EN DRODER og en horkarl eller havesyg eller afgudsdyrker eller bagtaler eller dranker eller røver, så i ikke engang spiser sammen med dem.. For hvad har jeg vel med at dømme dem som er UDENFOR (menigheden)? Men dem som er UDENFOR, skal Gud dømme. Stød da DEN ONDE ud fra jer."

   1.Kor.6.9-10 skrev Paulus om de som levede i åbenbar synd UDENFOR MENIGHEDEN. Dem skulle de ikke bryde sig om. Dem skal Gud dømme.

   I 1.Kor.5,9-13 skrev Paulus om dem som levede i åbenbar synd INDENFOR MENIGHEDEN. De skulle udstødes af fælleskabet på samme måde som det skete med den mand der levede i åbenbar synd med sin mor.

   Dette er SAND KIRKETUGT. Vi skal møde dem som er genfødte kristne, og som lever i åbenbar synd, med fasthed og ikke med humanisme og misforstået kærlighed. Vi skal pege på at et syndigt liv ikke er foreneligt med en genfødt liv. Vi skal ikke have omgang med dem, for det kan forståes derhen at vi godkender deres syndige liv.

   Hedenskabet var så stærkt i Korint at selv om menneskene gik over til kristendommen, så var det vanskelig for dem at skille sig helt med det hedenskab som de før havde levet i. Vi må have en vis forståelse for dette – det er ikke således at man skal leve et helliggjort liv.

 

   Jeg siterer fra Bibelværket. Første Korinterbrev, af Erling Danbolt s.78-79: "Man har undret sig over at et folk som levede i så grove synder, kunne gå for at være kristne, men det vise bare hvor gennem råddent hedenskabet i Korint var. Det er ligeledes den dag i dag i hedenske lande. Det var i idealisering af hedenskabet som ikke ser det. Særlig har man spurgt hvordan afgudsdyrkelsen kunne forekomme. At blive en kristen er at bryde med afguderne, og det er nok således, men vi ser stadig på missionsmarken at folk, som brød med hedenskabet og blev kristne, ja, måske ledende i menigheden, samtidig i al hemmelighed kan fastholde hedenske tryllemidler og føle sig bundet af hedenske skikke. Dette ser vi også her hvor Paulus tager dette emne op i kap.8-10."

 

   Når man bliver en genfødt kristen, er spørgsmålet ikke, hvor langt borte fra Gud kan man leve sit liv, men hor nært til Kristus man kan leve. Det går ikke an at falde ud af den frelsende og bevarende nåde, men det går an at falde ud af den helliggørende nåde.

   De allerfleste troende i Norge i dag forstår ikke den nåde som Paulus beskrev. De forstår ikke at en kan leve et kristenliv, som ikke er renset og helliggjort og alligevel være i Guds frelsende og bevarende nåde. De forstår ikke at Guds nåde dækker os på alle områder. De stiller det samme spørgsmål som blev stillet på Paulus` hans tid: "Hvad skal vi da sige? Skal vi fortsætte at synde, for at nåden kan blive endnu større? Langtfra! (Lad dette ikke ske!) Vi som er afdød fra synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den." Rom.6, 1-2.

 

   Hvad der gælder en genfødt kristens forhold til Jesu forsoning, så må vi skille mellem følgende to forhold, og det er:

 

   A   Den STILLING som vi har i Kristus. Vi er frelst ved troen på Jesus. Vi er i Kristus, og han er i os. Det nye liv danner en åndelig enhed med Jesus.

   B   Den status som vi har i kristenlivet. Den kan være god eller dårlig og den kontinuerlige helliggørelse kommer ind.

 

   Jeg vi sitere fra Edvard Hoems bog: Mor og Fars historie s.92, hvor han beskriver en del af sin Fars teologi: "Jesus Kristus har sonet for os alle én gang. Og dersom vi vil leve med ham, da må vi vende om, at leve med ham indebærer at han skal stryge vore synder ud og vi skal ikke vende et blad

(fiskeri er forbudt). Men en ting vil han (Knut Hoem) have klart og tydeligt frem, at det er IKKE VORE EGNE GERNINGER, som bestemmer udfaldet i vor saligheds sag. For Gud adskiller ikke om VI LEVER PYNTELIG eller URYDDELIG, Syndere er i hvert fald. Det som kan frelse os, er hans UNDERFULDE NÅDE."

   Dette betyder ikke at Knut Hoem, som var lægprædikant et helt liv, opfordrer folk til at leve et mindre helliggjort liv, men det betyder at han havde både oplevet og forstået Guds underfulde nåde.

   Dersom vi er frelst af nåde og opretholdt af bare nåde, så forstår vi at det må være således, at den som er frelst, vil altid forblive at være frelst. Den som lever et dårligt kristenliv, får også lov til at være et lem på det kristne legeme, men han er en SKAMPLET på Jesu legeme.

 

   Åbenbar synd kan ikke tolereres i den kristne menighed af følgende to grunder:

 

   A   En liden surdeig syrer helle legemet. 1.Kor.5,6.  "Surdeigen" står for "synd". Den må renses ud af legemet. Den som lever et dårligt kristenliv, må bortvises fra menigheden. Dersom han renser sig fra sin synd, kan han igen optages i det kristne fællesskab.

   B   Vort legeme er et tempel for Den Hellige Ånd. Vi kan ikke have åbenbar synd i Jesu legeme.

1.Kor.6,19-20.

 

   Mange kristne vil protestere på det som jeg har skrevet ovenfor, og grunden til det er at de graderer den ene synd op imod den anden. De mener at det at være en bagtaler og en havesyg på den ene side er en MINDR SYND end det at være horkarl eller en afgudsdyrker på den anden side.

De graderer synden, men det gør Gud ikke, for ham er al synd ilde. Gud akcepterer ingen synd.

   En som lever i åbenbar synd, kan når som helst omvende sig fra den. Dette betyder ikke at han pluselig bliver et Guds barn igen. Det har han været hele tiden, men det betyder at han har fået sejer over denne synd og er blevet en mere helstøbt kristen.

   Når vi ser på vort eget liv, er der mange ting der som kunne have været bedre, men af erfaring ved vi at vi får lov til at være et Guds barn til trods for vore svagheder og mangler. Når vi har gjort en bevidst synd, får vi lov at begynde på ny igen.

 

   At der er to typer mennesker i det kristne legeme viser også det andet brev til Timotius 2,20-21 hvor der står: "Men I ET STORT HUS (den kristne menighed) er der ikke bare kar (mennesker) af guld og sølv, men også kar f træ og ler, og NOGEN TIL ÆRE og ANDRE TIL VANÆRE. Holder da nogen sig fra disse, da vil han være et kar til ære, helliget og nyttig for husbonden, rede til AL GOD GERNING.

   I dette tilfælde bliver den kristne menighed sammenlignet med "et stor hus". Man skal holde sig bort fra de som vanærer menigheden ved deres dårlige livsførelse. Disse skal stænges ud fra menigheden. Dersom man holder sig borte fra de urene medlemmer af Guds menighed og ikke gøre deres gerninger, vil man være "et kar til ære" for husbonden (Gud). Da har man forudsætninger for at vandre i de gerninger som Gud har lagt færdige for os.

   I brevet til Titus 2,1-8 beskriver Paulus også hvordan en god og ren kristen skal leve.

 

   Vi skal alle sammen fremstiles for Jesu domstol i himmelen for at få igen det som er sket med legemet – enten det er godt eller ondt. Grundvolden er Jesu frelsesværk. Dersom vi har bygget med "træ, hø og strå" på Jesu forsoning, skal dette ikke holde sig i dommen, men det skal brænde op. En således kristen taber nådelønnen, men selv skal han blive frelst. 1.Kor.3,11-15.

   Vi skal også lægge mærke til at den løn vi får foran Jesu domstol, bliver kaldt NÅDELØN Alt i vor tidsperiode afhænger af Guds nåde og ikke af gerninger.

   Det som de troende trænger, er IKKE GENFØDELSE og HERLIGGØRELSE, for det har vi i troen på Jesus. Det vi trænger er OMVENDELSE og HELLIGJORT LIVSFØRELSE. Vi trænger alle sammen ET HELLIGT LIV. Vi ved at Jesu er vor helliggørelse. 1.Kor.1,30, men i N.T. er der tale om to typer helliggørelse.

 

   Og det er:

   A   Guds helliggørelse.

   B   Ånden, sjælen og legemets helliggørelse. 1.Tess.5,23.

 

   Den første type helligørelse har med frelsen at gøre. Vi er helt igennem helliggjorte i troen på Jesus, men for at vi skal vokse i kristenlivet, behøver vi også den etiske helliggørelse. Den Hellige Ånd vil hjælpe os dermed. Den Hellige Ånd vil give os sejer i kristenlivet. Dette magter vi ikke selv. Den etiske helligørelse er også af Guds nåde. Den Hellige Ånd er til rådighed for at hjælpe os dermed. Han går i forbøn for de troende – ikke for at de skal blive genfødt -  men for at de skal leve et helliggjort liv. "Men i lige måde kommer også Ånden VOR SKRØBELIGHED til hjælp, for vi ved ikke hvad vi skal bede om, således som vi trænger det, emn Ånden selv går i forbøn for os med uusigelige sukke, og han som (Gud) ransager hjerterne, ved hvad Åndens attrå er, for efter Guds vilje går han i forbøn for de hellige." Rom.8,26-27.

   Den Hellige Ånd bor i enhver som er genfødt. Han er PANT og INDSEGL til forløsningens dag. 2.Kor.5,5 og Ef.4,30, men tager sig ikke selv tilrette i vore liv. Han overstyrer ikke vore liv. Vi må selv ønske at leve et kristent liv i sejer. Når vi har bestemt os for dette, vil Den Hellige Ånd gribe ind i vore liv, således at vi både kan "ville og virke efter Guds vilje", "for Gud er den som virker i jer både at ville og virke til hans behag." Fil.2,13.

 

 Vi kender alle den kamp som der er i en kristens liv mellem Den Hellige Ånd og den uomvendte natur (kødet), som fortsat er i os. Dersom vi selv (vor vilje) ønsker at minimalisere denne kamp, må vi bede Den Hellige Ånd om at hjælpe os med dette. Han vil da gribe ind og vi vil få sejer over synden. "Ånden kommer vor skrøbelighed til hjælp." Rom.8,26.

   Vi som er frelst, har Den Hellige Ånd i vore hjerter som frelsespant, men dersom vi vil leve et sejrende kristenliv, må vi ikke bare "leve i Ånden". Vi må også "vandre i Ånden". "Dersom vi lever i Ånden, da lad os også vandre i Ånden." Gal.5,18.

   Vi står ikke i gæld til kødet, for Kristus "har korsfæstet kødet med alle dens lyster og begæringer." Gal.5,24.

   Den som vandrer i Ånden, har fået løfte om at han skal sejre over synden. Dette er ikke noget tomt løfte, men det er en realitet. "men jeg siger: Vandre i Ånden, så skal i ikke fuldbyrde kødets begæringer." Gal.5,16.

 

   Vi må bede om at vi ved Den Hellige Ånds hjælp må magte at FREMSTILLE VORE LEGEMER SOM ET LEVENDE, HELLIG, GUD VELBEHAGELIG OFFER, således at vi kan blive FORNYET I VORE SIND. Dette er  VOR ÅNDELIGE GUDS-TJENEST. "Jeg formaner jer altså brødre, VED GUDS MISKUNDHED (Ordet står i flertal. "Miskund" er det samme som "nåde") at i fremstiller jeres legemer som et levende, hellig, Gud velbehagelig offer. Dette er jeres åndelige Guds - tjeneste, og skik jer ikke lige med denne verden, men bliv forvandlet ved FORNYELSEN AF JERES SIND, så i kan prøve hvad som er Guds vilje, det gode og velbehagelige og FULDKOMNE." Rom.12,1-2.

   "Sindet" er det samme som "det indre menneske". Det består af ånd og sjæl. Det er i vor ånd og sjæl at denne fornyelse begynder. Når dette sker, vil det vise sig i vor ydre livsførelse. "Derfor taber vi ikke modet, men om også vort udvortes menneske går til grunde, så FORNYES DOG DET INDVORTES DAG FO DAG." 2.Kor.4,16.

   "at han efter sin herligheds rigdom må giver jer at styrkes ved kraft VED HANS ÅND i jeres indvortes menneske." Ef.3,16.

   "art i efter jeres forrige færd har aflagt det gamle menneske (den gamle natur), som fordærves ved de dårende lyster, men fornyes i jeres SINDS ÅND og har iklædt jer DET NYE MENNESKE, som er skabt efter Gud i sandhedens retfærdighed og hellighed." Ef.4,22-24.

 

   Denne renselse af ånd, sjæl og legeme må ske HVER DAG i den kristnes liv. Vi kalder den for "DEN DAGLIGE OMVENDELSE."

   Det er Guds ønske at både vor ånd, sjæl og legeme skal være helt igennem helliget ved Jesu komme. Dette er ikke bare et ønske, men det er også en mulighed. Det er Gud som gør det. "Men han selv, fredens Gud HELLIGE JER HELT IGENNEM, og må jeres  ÅND, SJÆL OG LEGEME BEVARES FULDKOMNE, ULASTELIGE ved vor Herre Jesu Kristi komme. Han er trofast som har kaldt jer. HAN SKAL GØRE DET." 1.Tess.5,23-24.

 

   Det som den kristne menighed trænger, er IKKE RETFÆRDIGGØRELSE og HELLIGGØRELSE, for det har den, men det er OMVENDELSE og en HELLIGJORT LIVSFØRELSE.

   Dette skete f.eks. med menigheden i Korint. Medlemmerne i denne menighed Var genfødt og herliggjort, men de var "småbørn i Kristus". De var kødelige kristne. Som vi ved havde den mange mangler. Den levede ikke efter Ånden, men efter kødet. Efter at Titus havde besøgt den, kunne han fortælle Paulus at den havde omvendt sig. 2.Kor.7,5-7.

   Denne menighed havde taget et OPGØR med sin TIDLIGERE LIVSFØRELSE. Den var blevet bedrøvet efter Guds sind. "så glæder jeg mig nu, ikke over at i blev bedrøvet, men over at i blev BEDRØVET EFTER GUDS SIND, for at i ikke skulle lide nogen skade ved os. For bedrøvelse efter Guds sind VIRKER OMVENDELSE TIL FRELSE, men verdens bedrøvelse virker død." 2.Kor.7,9-10.

 

   I den paulinske lære er det en umulighed at den som engang er frelst og sat ind i himmelen, kan falde ud af nåden, for han danner en ÅNDELIG ENHED med Jesus og er allerede sat ind i himmelen.

 

   Når mange i den kristne menighed ikke forstår og lærer dette, så har det to årsager:

 

   A   Man blander den paulinske lære med den messianske lære. I den paulinske lære er loven eller gerningerne taget helt ud at enhver frelsessammenhæng. Det er nåden som råder der.

   I den messianske lære har vi både nåde og lov. I denne lære er der mulighed for at en troende kan falde ud af nåden og gå fortabt for Guds rige. (Se Brevet til Hebræerne 6,5-6 og 10,26-31.

   B   Man sammenblander de forskellige NÅDEBEGREBER i den paulinske lære. Som vi har vist ovenfor, så virker nåden på mange forskellige måder i en kristens liv. Når vi træffer på ordet NÅDE i de paulinske breve, så må vi spørge os selv: HVILKEN TYPE NÅDE ER DER HER TALE OM?

 

   Vi skal i det følgende tage med 7 Skrift – steder fra de paulinske breve som bliver galt forstået:

 

   1. "Derfor står vi ikke i gæld til kødet, så vi skulle leve efter kødet, for dersom i lever efter kødet, da skal i dø, men dersom i døder legemets gerninger (den onde natur) med Ånden, da skal i leve." Rom.8,12-13.

   En kristen lever mere eller mindre efter kødet, mister ikke frelsen, men han mister den erfaring som det er at leve et liv i sejer over synden. Han mister HELLIGGØRELSENS NÅDE. Vi bliver ikke frelst ved at vandre i Ånden, men ved tro på Jesus

 

   2.   "for dersom nogen ser dig som har kundskab, sidde til bords i afgudshuset, vil da ikke samvittigheden hos ham som er skrøbelig, få dristighed til at spise afgudsofferet? Da går jo den skrøbelige FORTABT for din kundskabs skyld, den BRODER for hvem Kristus er død." 1.Kor.8,10-11.

   Denne kristne broder går ikke fortabt for Guds rige om end han spiser afgudsofferkød, for han er frelst af nåde ved tro, men han kan komme til at gøre noget som hans samvittighed ikke tillader ham at gøre. Han taber da – ikke frelsen – men frimodigheden i sit åndelige liv. Han mister HELLIGGØRELSENS NÅDE.

   Det verbe som er oversat med "at gå fortabt", er på græsk "apollumi". Det kan betyde "at gå fortabt", men det betyder også "at ødelægge", "at gå til grunde" og "at tilintetgøre"

 

   3.   "For om der kommer en til jer som forkynder en anden (gr.allos) Jesus, som vi ikke har forkyndt, eller i får en anden (gr.heteros) ånd, som i ikke før har fået, eller et andet (gr.heteros), evangelium, som i ikke før har modtaget, da vil i gerne tåle det. For jeg mener at jeg ikke i noget stykke står tilbage for de store apostle (de 12 apostle.) 2.Kor.11,4-5.

 

   Det er helt nødvendig at vi kender til betydningen af de græske adverbene "allos" og "heteros". Det første ord betyder "andet af samme slags", og det andet ord betyder "andet af anden slags".

   Når Paulus bruger verbet "allos" om "Jesus" i 2.Korinterbrev 11,4, så betyder det at der findes ikke nogen anden Jesus. Han er den samme i begge evangelier, men vi må alligevel skille mellem Jesus som Messias og Jesus som hovedet for menigheden.

   Vi skal ikke forkynde Jesus som Messias for den kristne menighed, men vi skal forkynde Jesus so m menighedens frelser og hoved for menigheden. Benævnelsen "Messias" har med "Riget for Israel" at gøre.

 

   I forbindelse med ordene "ånd" og "evangelium" er ordet "heteros" brugt. Det betyder at når judaisterne forkyndte Rigets evangelium for de kristne menigheder, så fik de troende der både "en anden ånd" og "et andet evangelium". Den "ånden" som der her er tale om, er "forvirringens ånd", og det evangelium som der her er tale om, er Rigets evangelium".

   Der er ikke tale om at de troende mister (mister) Den Hellige Ånd ved denne forkyndelse, men Den Hellige Ånd kunne (kan) ikke udfolde sig frit i et blandingsevangelium og en blandet forkyndelse. Dette er hovedgrunden til at der sker så lidt af posetive åndelige manifestationer i den kristne menighed.

   Dette betyder ikke at de troende er faldet ud af Guds frelsende og bevarende nåde, men det betyder at de blev FORVIREDE men hensyn til forkyndelsen. Det er menigheden også i dag.

 

   De to evangelier som er omtalt i N.T, er:

   A   "Omskærelsens evangelium" og

   B   "Uomskærelsens evangelium". "tvært imod: da de (apostlene) så at det var mig (Paulus) betroet at forkynde uomskærelsens evangelium, ligesom Peter omskærelsens (evangelium)." Gal.2,7. (Dette er galt oversat i vore Bibler.)

   "Uomskærelsens evangelium" er det samme som "den frie nådes evangelium". Dette er det paulinske evangelium o m at vi er frelst og bliver bevaret som troende i troen på Jesus. Det er baseret på Jesu forsoning. Dette evangelium skal forkyndes for den kristne menighed.

   "Omskærelsens evangelium"  var det evangelium som Peter og de messianske jøder skulle forkynde til de messianske menigheder. Det var baseret på Guds nåde og opfyldelsen af Jesu undervisning. Det har "riget for Israel" som sit sigtepunkt. Det er også baseret på Jesu forsoning.

   Når Paulus skrev i Galaterbrevet 1,7 at der ikke var noget andet (gr.allos) evangelium, som skulle forkyndes for den kristne forsamling, så betyder det ikke at der bare var et evangelium, og det var "evangeliet om Riget for Israel". Det skulle ikke forkyndes for den kristne menighed, men det skulle forkyndes for jøderne. (Se artiklerne: De 8 evangelier i N.T., hvor jeg skriver mere om ordene "allos" og "heteros".)

 

   4.   "I er skilt fra Kristus, i som vil retfærdiggøres ved loven. I er FALDET UD AF NÅDEN. Gal.5,4.

   Selv om mange i Galater menigheden ønsker at leve i samsvar med den jødiske lov, så mister de ikke RETFÆRDIGGØRELSEN. De var frelst, men dersom de holdt sig til loven i vandringen som troende, ville de miste de HELLIGGØRENDE NÅDE.

 

   5.   "For Den som sår i sit kød, skal høste fordærvelse af kødet, men den som sår i Ånden, skal høste tidsalderlig liv af Ånden." Gal.6,8.

   Paulus skrev her til troende mennesker. De var frelst, men til trods for det så levede de et kødeligt liv. De kunne ikke miste frelsen, men de kunne tabe et fuldværdig åndelig og hellig liv.

 

   6.   "Derfor siger Skriften: Vogn op , du som sover, og stå op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig." Ef.5,14.

   Paulus skrev her til de troende i Efesus. De var genfødt, men de levede et dårligt kristenliv. De kunne ikke miste genfødelsen, men de kunne miste helliggørelsen.

 

   7.   "Derfor mine elskede, ligesom i altid har været lydige, så ARBEJD ikke bare som i min nærværelse, men så meget mere i mit fravær. PÅ JERES FRELSE med frygt og bæven." Fil.2,12.

   Dette udsagn går ikke på GENFØDELSENS FRELSE, for den har vi i troen på Jesus, men det går på HELLIGGØRELSENS FRELSE (Se mine kommentarer over Rom.14,15. 1.Kor.15,1. Gal.5,4.

1.Kor.1,21-23. 1.Tim.4,1. 2.Tim.2,11-13 og 2.Tim.4,10 i artiklen: En genfødt kristen kan ikke falde ud af nåden .)

 

   Jeg vil i det følgende medtage nogle Skriftsteder fra de messianske Skrifter således at vi kan se forskellen på disse, og den paulinske lære. Paulus lærte at vi er frelst g bevaret af nåde alene, medens de jødiske Skrifter lære er, at de messianske jøder var frelst ved nåde plus gerninger. Gerningerne skulle vise sig i den troendes liv.

 

   1.   "Dersom i HOLDER MINE BUD, DA BLIV I MIN KÆRLIGH, ligesom jeg har holdt min Faders bud og bliver i hans kærlighed." Johs.15,10.

   I den messianske jødedom var det nødvendig at man holdt alle de bude som Jesus havde undervist jøderne om. Dersom de ikke gjorde det, fik de ikke del i frelsen og Guds kærlighed.

 

   2. "Jag efter fred med alle og efter helliggørelse, for UDEN HELLIGGØRELSE SKAL INGEN SE HERREN." Hebr.12,14.

   Dette Skrift – ord hører med til de messianske Skrifter. I den messianske jødedom var helliggørelsen nødvendig for at få del i frelsen, for her blev der stillet en række absolutte krav i vandringen for den troende.

 

   3.   "I ser at mennesker bliver retfærdiggjort ved gerninger, og ikke ved tro alene." Jakob 2,26.

   I den messianske jødedom var gerningerne nødvendige for at troen skulle være fuldkommen. Således er det ikke i den paulinske lære. Der er vi frelst af nåde ved tro og ikke af nåde plus gerninger.

 

   4.   "Og bliver den retfærdige vanskelig frelst, hvad skal der da blive af den ugudelige og synderen?" 1.Pet.4,19.

   I den messianske jødedom  bliver den retfærdige vanskelig frelst, for der kræves gerninger ved siden af  nåden. I den kristne menighed tid er det ikke vanskelig at blive frelst.

 

   5.   "Dersom vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han forlader os synderne og renser os fra al uretfærdighed." 1.Johs.1,19.

   I den messianske jødedom var det et krav om at man måtte bekende sine synder, for at blive frelst. Således er det ikke i den paulinske lære. Der er man frelst ved troen på Jesus.

 

   6.   "Bliv vågen og styrk de ting som er på vej til at dø! For jeg har ikke fundet dine GERNINGER FULDKOMNE." Johs. Åb.3,2.

   I den messianske jødedom var der et krav om at de troende måtte have etiske fuldkomne gerninger i deres liv for at blive frelst. (Se artiklen: En sammenligning mellem den messianske jødedom og den paulinske kristendom ud fra Johannes evangelium.)

 

   Der sker en GEDIGEN SAMMENBLANDING i fortolkningen af N.T. idet de aller fleste teologer og forkyndere ikke ser og forstår at der er TO FORSKELLIGE FORKYNDELSER og TO EVANGELIER I N.T. Det ene går på jøderne og "Riget for Israel" medens det andet går på den kristne menighed. I Paulus` forkyndelse er der ikke krav til gerninger for at blive frelst og for at blive bevaret som troende. I den messianske jødedom er der krav til gerninger for at blive frelst og bevaret som troende.

   Dette betyder at den som er genfødt og frelst i indeværende tidshusholdning og dermed sat ind i himmelen sammen med Jesus, den kan ikke miste frelsen. Det som vedkommende eventuelt kan miste er nådelønnen og et helliggjort liv sammen med Jesus.

   Dette betyder videre at der findes frelste mennesker også udenfor det kristne fælleskab. Dette er mennesker som lever på et minimum af Guds helliggørende nåde, men til trods for det er de frelst.

 

   Denne artikel er ikke en opfordring til at leve et dårligt kristenliv. Den er skrevet for at vise os DEN UFATTELIGE STORE NÅDE, som Gud viser de troende i vor tidsperiode. Dette fylder os med tak og glæde.

   Den som af en aller anden grund lever et dårligt kristenliv eller lever udenom det kristne fælleskab, skal også vide at de fortsat er Guds børn, men de trænger til OMVENDELSE i deres liv.

 

   Der er EN PRIS at betale for den kødelige kristen, og prisen er:

   A   Gud kan ikke bruge vedkommende i sit arbejde.

   B   Vedkommende er en dårlig repræsentant for Gud og den kristne menighed.

   Der bliver ingen åndelige vækster hos en kødelig kristen.

   D   Der bliver heller ingen nådeløn til disse mennesker.

 

   Vi har mange løfter i de paulinske Skrifter som fortæller os, at frelsen er sikret for en som er genfødt. Han er blevet genfødt til et HÅB SM LEVER.".. Jeg (Paulus) er FULD VIS på at han som  har begyndt en god gerning (retfærdiggørelsen) i jer, vil FULDFØRE DEN INDTIL JESU KRISTI DAG." Fil.1,6. og Rom.8,38-39.