Det er tid til at græde og sørge over hyrderne som tager hånd om Herrens får. Græd over evangelisterne, profeterne og lærerne - for Gud vil dømme dem som er blevet onde, vellystne og blinde. De gudfrygtige hyrder græder selv mellem porten og alteret over tilstanden i menigheden. Men de fordærvede selvcentrerede hyrder vil Herren selv tage sig af.
Lyt til denne ærefrygtindgydende profeti fra Jeremias: "Ve de hyrder, som leder vild, og som spreder de får, jeg har på græs, siger Herren. Derfor siger Herren, Israels Gud, om de hyrder, som vogter mit folk: I spredte mine får og fordrev dem, og I tog jer ikke af dem. Nu vil jeg straffe jer for jeres onde gerninger, siger Herren." (Jer. 23, 1-2).
Jeremias' hjerte var knust på grund af det fordærv han så blandt dem som var kaldet til at lede Guds folk. Den åbenbare synd og selvcentreretheden blandt pastorer på hans tid, knuste ham og fik ham til at ryste som en beruset mand. Han råbte, "Hjertet er knust i mit indre, mine knogler ryster! Jeg er som en beruset, som en, der har fået for meget vin... Både profeter og præster er gudløse, selv i mit hus har jeg mødt deres ondskab, siger Herren." (Jer. 23, 9, 11).
Så tilføjede profeten disse frygtindgydende ord - " Derfor siger Hærskarers Herre om profeterne: Jeg giver dem malurt at spise og gift at drikke; for gudløsheden har bredt sig fra Jerusalems profeter til hele landet." (Jer. 23, 15).
En frygtelig forbandelse var kommet over landet; der var utroskab alle vegne; Guds folk havde selv valgt denne onde kurs, og de var åndeligt udtørrede og nedtrykte. Men deres egne hyrder havde ikke medlidenhed med dem. Deres hyrder var blinde overfor den almægtige Guds dom, som var på vej. Mens fjendens hære samledes ved alle portene, prædikede de blinde hyrder et beroligende budskab om fred og fremgang. De overbeviste folket om at de gode tider aldrig ville få en ende.
Jeremias vidste hvorfor disse selvcentrerede hyrder, præster og profeter ikke prædikede mod synd eller advarede folket. Hans vidste hvorfor de kun sørgede for en overfladisk helbredelse af Guds folk. De var fordi de selv var bundet af de samme synder - de levede også på en løgn.
Lyt til Jeremias' anklage mod dem: "Blandt Jerusalems profeter har jeg set grufulde ting; de horer og farer med løgn, de opmuntrer forbryderne, så ingen vender om fra sin ondskab. De er alle blevet som Sodoma, byens indbyggere er som Gomorra." (Jer. 23, 14).
Stormen fra Herren var allerede brudt løs, og Gud havde advaret sit folk gennem sin profet om, at hans vrede ikke kunne slukkes og at dommen var uundgåelig. Men Jeremias kunne næsten ikke tro sine egne ører, da han hørte hvad de prædikede til folket. Disse hyrder stod foran et folk, som vandrede i stædighed, svælgede i hor og utroskab og levede under en forbandelse, og som snart ville komme ind under en knusende dom. Og alligevel løg de overfor Guds folk når de prædikede et budskab om falsk sikkerhed. "Til dem, der lader hånt om mig, siger de: »Herren har sagt: Nu bliver der fred«, og til alle, der vandrer i hjertets forstokkethed, siger de: »Ulykken rammer jer ikke.« (Jer. 23, 17).
Hvis de havde været bønnens mænd, hellige og udskilt fra verden - ville de have søgt Gud med hele deres hjerte. De ville have hørt tordenen i det fjerne, de ville have opdaget at dommen allerede var afsagt og de ville være blevet vækket og optaget af et ønske om at vække Guds folk. Gud sagde, "Jeg har ikke sendt profeterne, alligevel farer de frem; jeg har ikke talt til dem, alligevel profeterer de. Hvis de stod i mit råd, ville de forkynde mine ord for mit folk og få dem til at vende om fra deres onde vej og fra deres onde gerninger." (Jer. 23, 21-22).
Jeremias tordnede - " Lyt ikke til profeternes ord! De profeterer for jer, men de forblinder jer; syner forkynder de ud af eget hjerte og ikke af Herrens mund."(Jer. 23, 16). Og han tilføjede, " Profeterne taler hen i vejret, de har ikke ordet i sig. Men det skal gå dem selv på den måde!" (Jer. 5, 13).
Disse frafaldne hyrder var så indhyllede i deres egne drømme, at de forvekslede bedraget i deres egnes hjerter med det sande Ord. Der er så mange drømmere og bedragere på vores talerstole i dag. Pastorer, som går omkring og siger, "Jeg har en drøm." Gud sagde, "Jeg har hørt de profeter, der profeterer løgn i mit navn, sige: »Jeg har drømt, jeg har drømt!« ... Lad den profet, der har haft en drøm, fortælle drømmen; men den, der har mit ord, skal tale mit ord i sandhed. Hvad har strå med kerne at gøre? siger Herren. Er mit ord ikke som ild? siger Herren, som en hammer, der knuser klippen?" (Jer. 23, 25-29).