E-mail: admin@tro.dk

Guds skjulte hær til de sidste tider

af David Wilkerson 13 Juni 1994

Guds skjulte hær til de sidste tider

af David Wilkerson 13 Juni 1994

Dato for offentliggørelse
09 Nov 2013 01:53
Forfatter
David Wilkerson

Der foregår noget mægtigt og forunderligt i verden i denne tid! Gud arbejder stille og i det skjulte — og det er så overnaturligt, at det overgår enhver menneskelig forstand. Men det Gud gør lige nu, har indflydelse på hele verden i disse sidste dage.

Gud forbereder en lille men stærk hær af kristne! Denne hær vil blive den mest dedikerede hær i verden. Og Herren vil stå frem og lede dem til bedrifter som vil ryste helvede. Han vil slutte verdenshistorien med en ren, hengiven og frygtløs Rest!

Hele mit liv har jeg hørt beretninger om at vores gudfrygtige forfædre hadede synd. Disse var mænd og kvinder, som havde brugt timer, endog dage i bøn og faste. De kendte Guds stemme. De bad uden ophør. Og de havde kraften og evnen til at stå op mod umoral i deres tid.

Disse forfædre er forlængst døde og borte. Men Gud er lige nu i fuld gang med at rejse en ny hær. Men denne gang vil Hans krigere ikke kun omfatte ældre gråhårede krigere som Zions fædre og mødre. Denne nye hær vil blive sammensat af troende, både unge og gamle — almindelige kristne, som holder fast ved Gud. Et helt nyt område indenfor tjeneste vil vise sig.

Den evangeliske trosretning synes at være hensygnende, nærmest døende. Den har næsten ingen indflydelse i den verdslige verden. Ingen kraft i Kristus. Det voksende antal prædikanter snubler og falder alle vegne til hor, griskhed, stolthed og perversioner af alle slags. Pastorer i evangeliske kirker står for underholdning og showmanship. En pastor udbrød: " Vi vil give Broadway til folket". Jeg kender til evangeliske forsamlinger hvor mindst 50 procent af parrene er fraskilte. Nogle steder er det tal så højt som 80 procent, ifølge de tal jeg får fra kirkefolk, som skriver til mig.

Utroskab, hor og mennesker som har omgang med det okkulte — det kryber ind i Kristi kirke. Nogle anklager mig for at være hård ved pastorerne. Det er jeg, fordi jeg har kontakt med mange gudfrygtige pastorer, der ligesom jeg, sørger over den frafaldne kirke. Der er en hellig Rest af gudfrygtige pastorer i dette land, og jeg takker Gud for hver eneste af dem. Men det er et faktum, at flere og flere prædikanter og pastorer ræser ned ad kompromiets og korruptionens vej. Lige nu er verden ved at latterliggøre Guds Hus! Djævelen hoverer og udråber sejr gennem legalisering af abort, aggressiv homoseksuel adfærd, narkotika, alkohol, satanisme og islamistisk invasion.

Bibelen siger, at vi ikke skal jamre os! Gud har en plan, og Hans plan bliver manifesteret. Den er enkelt fremlagt i Skriften. Faktisk kender hver eneste dæmon i helvede til den.

Dokumenttype
Forkyndelse