E-mail: admin@tro.dk

 

Dit livs største gevinst

Frihed fra dødens magt

Dato for offentliggørelse
26 Oct 2013 01:28
Forfatter
Mathias Graul

Fri fra dødens magt

Dit livs største gevinst

I en science fiction novelle finder nogle kriminelle på at stjæle DNA koden (den del fra cellernes indre, som bærer et menneskets arvmasse, som er dets genetiske fingeraftryk) fra en multimilliardær som døde nogle uger forinden. Ved hjælp af en ny teknologi, som de tvinger en kidnappet videnskabsmand til at opfinde for dem, får de deres egne DNA koder transformeret således, at de nu tilsyneladende bærer præg på en fælles afstamning fra den afdøde. Så gør de krav på en del af arven, ved at hævde, at de er denne rige mands børn, som følge af et sidespring. De scorer flere hundrede millioner, indtil deres snydenummer afsløres af en modig detektiv.

I dag er det fortsat således, at man ikke kan forandre sin egen DNA på denne måde. Men Bibelen fortæller om en måde, hvorved man kan score en endnu højere gevinst. På denne måde er det nemlig muligt at blive indpodet i Guds familie og derved at få en endnu rigere far, dog på en fuldstændig reel og lovlig vis. Og det er ikke bare en fantastisk "fortælling", men noget som Gud tilbyder alle mennesker på en håndgribelig og nærværende måde, også dig.

Den store forvandling

"Evangeliet" (= det gode budskab) for dig er, at Gud byggede en 100 % pålidelig "DNA-forvandlingsmaskine" til dig. For at kunne gøre brug af den, skal man være åben for Guds budskab og dette indebærer, at man tror på Bibelens påstand om, at alle mennesker stammer fra den "første Adam" af. Faktisk siger også videnskabsmænd som beskæftiger sig med arkæologi og genetik, at menneskeheden afstammer fra et eneste menneskepar, som levede i Afrika. Uanset om dette skulle være sandt eller ej, så kan man i hvert fald ikke forstå evangeliet, hvis man stiller sig udenfor denne "første Adams" verdensomspændende familie, altså menneskeheden ifølge Bibelen. Først nu kan man drage nytte af det, den "anden Adam", også kaldet den "sidste Adam", nemlig Jesus Kristus, har at give som den mest fantastiske mulighed for mennesket nogensinde.

Skal man så blive til en slags "engel"?

Paulus skriver i sit første Korinterbrev om den "første" og den "anden" Adam. I vers 49 skriver han: Og ligesom vi har båret det jordiske menneskes (Adams) billede, skal vi også bære det himmelske menneskes (Jesus Kristus') billede. Det er ikke muligt, at kunne få del i "det himmelske menneske" uden først at have været en del af "det jordiske menneske". For at kunne forhindre det, at mennesker i første omgang identificerer sig med "det jordiske menneske", indfører djævelen, som er menneskehedens store fjende, diverse sabotage angreb mod mennesket. Nu skal mennesket blandes med dyret, med engle, med maskiner eller det skal blive en slags halvgud. Samtlige naturreligioner fører til menneskeofringer og til forvrængninger af "det jordiske menneskes billede". Nu skal mennesket slukke for sit forstand ved at falde i trance eller indtage bedøvende stoffer, man skal snakke med en unaturlig stemme, efterabe dyr, blive en del af en maskine, lave huller i sin krop, male på sin hud eller få et nummer indtatoveret. Bibelens gode budskab, evangeliet, går nu ud på, at den sande, levende, historiske Gud, denne "Abrahams, Jakobs og Isaaks Gud", slet ikke er interesseret i den slags religiøse forvrængninger af mennesket, men tværtimod gerne vil redde mennesket som det er, nemlig som menneske.

Når vi så har accepteret den kendsgerning, at vi er skabte af Gud, kan vi også acceptere den påstand, at vi alle er fortabte syndere i den "første Adam", på grund af dette første menneskets fald i synd. Apostelen Paulus udtrykker det således her: "... for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud" (Romerbrevet 3, 23). Gennem syndefaldet trådte døden ind i verden. Det var ikke en del af planen fra starten.

Den gode nyhed, evangeliet, er, at Gud har ikke givet op. Han vil arbejde videre med mennesket, med Adam Nr. 1. Dog skal der en forvandling til. En anden skal dø, således at vi kan gå fri fra døden. I Hebræerbrevet 2, 14b-15 læser vi: "...han (Jesus Kristus) med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig djævelen, og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom. "

Befrielsen fra dødens magt

Hvordan får man nu denne befrielse fra dødens magt? Skal man have nogen genetiske forudsætninger? Nej, bortset at man, som allerede skrevet, skal være del af den første Adams store familie. I Johannesevangeliet læser vi i det første kapitel i versene 12 og 13: "Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud." Det er altså gennem troen på Jesus Kristus, at man får "retten til at blive Guds børn". Denne tro indebærer, at jeg accepterer Guds dom over synden på korset. Det skulle have været mig, ikke Kristus, som hang dér på korset. Det var ikke jøderne, ikke romerne, ikke Pilatus, som korsfæstede ham, men mig og mine synder. Gud ser nu på korset og han ser alle mine synder. Samtidigt ser han på mig, som har givet ham ret i hans dom over synden, og han ser kun Jesus Kristus. Hvordan dette? Jo, fordi Gud dømte synden men valgte så i stedet for at dømme mennesket at tage dommen på ham selv. Dette kan man dog kun drage nytte af, hvis man tror på det personligt, ved at give Gud ret. Ellers forbliver man under Guds dom, som rækker ud over dette liv på jorden helt ind i evigheden. Hvis man fx hævder, at man er et godt menneske, der ikke behøver et indgreb fra Guds side, så er man netop derved afskyelig i Guds øjne. I Esajas 64,5 læser vi: "Vi blev alle urene af synd. Selv det bedste vi gjorde, var kun beskidte handlinger. Vi blev som visne blade, der blev fejet bort af vores synd som af vinden."

Guds "humanisme"

Gud skaber nu en ny prototype af det at være menneske, nemlig "menneskesønnen" Jesus Kristus. Jesus Kristus blev ikke født af Maria og Josef, men af Maria og Helligånden. Josefs slægtslinie går helt tilbage til Kong David, den konge, som Gud havde lovet skulle være den, af hvem "Messias", det vil sige Kristus, skulle stamme fra (2. Samuel 7,16). Men denne slægtslinie blev så afbrudt (se i Jeremias 22,30), fordi Davids efterfølgere var grusomme, korrupte og ugudelige. Derfor kunne Josef altså ikke være Jesus' biologiske far, men han måtte være til stede som Jesus' opdragelsesfar, fordi som sådan kunne han ifølge datidens lov faktisk give kongeværdigheden videre til Jesus, som jo var Jødernes Konge. Maria stammer dog også fra kong David af, nærmere bestemt fra en vis "Natan" (ikke profeten Natan, men en bror til Solomon, se 2. Samuel 5,14 og Lukasevangeliet 3,31), som ikke blev konge. Hendes slægtslinie løber altså parallelt med Josefs og på denne måde videregiver hun Davids "arvmasse" til Jesus på den biologiske måde. Derved er forjættelsen givet til kong David i 2. Samuel 7,16 alligevel opfyldt gennem Jesus. Helligånden giver nu "Guds DNA", hvis man kan sige sådan, til Jesus, og derved bliver Jesus en ny fader for menneskeheden, en Adam Nr. 2.

Alle de, som tror på Jesus Kristus som en historisk person, der har været "i kødet", det vil sige på en håndgribelig og reel måde levende som et menneske, og som beder ham at komme ind i deres liv, får Helligånden og dermed "førstegrøden". Ja, man kunne sige, at vi "gensplejses" med en usynlig "DNA information", som først ved døden (eller bortrykkelsen, for dem som oplever Jesu genkomst i fremtiden i live) kommer til udfoldelse; ligesom et sædkorn først skal dø for så at udvikle roden til en ny plante. Derom skriver apostelen Paulus i 1. Korinterbrev 15 således: " Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen. Fordi døden kom ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske. For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus. Men hver til sin tid: Kristus som førstegrøden, dernæst, når han kommer, de, som hører Kristus til. Derefter kommer enden, når han har tilintetgjort al magt og myndighed og kraft og overgiver Riget til Gud Fader. For Kristus skal være konge, indtil Gud får lagt alle fjender under hans fødder; som den sidste fjende tilintetgøres døden, for »alt har han lagt under hans fødder« ... Hvordan opstår de døde, og hvad slags legeme får de? ... Det, du sår, får ikke liv, hvis ikke det dør. Og det, du sår, er ikke den plante, der kommer op, men et nøgent korn, enten af hvede eller af en anden slags. Men Gud giver det den skikkelse, han vil, og hver slags korn sin skikkelse. ... Der findes både himmelske legemer og jordiske legemer; men de himmelske har én slags glans, de jordiske en anden. Således er det også med de dødes opstandelse. Hvad der bliver sået i forgængelighed, opstår i forgængelighed. Hvad der bliver sået i vanære, opstår i herlighed. Hvad der bliver sået i svaghed, opstår i kraft. Der bliver sået et sjæleligt legeme, der opstår et åndeligt legeme. Når der findes et sjæleligt legeme, findes der også et åndeligt legeme. Således står der også skrevet: »Det første menneske, Adam, blev en levende sjæl,« den sidste Adam blev en ånd, der gør levende. ... Det første menneske var af jord, jordisk, det andet menneske er fra himlen. Som det jordiske menneske var, sådan er også de jordiske, og som det himmelske menneske er, sådan skal også de himmelske blive. Og ligesom vi har båret det jordiske menneskes billede, skal vi også bære det himmelske menneskes billede. ... Vi skal alle forvandles, i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles. For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed. Og når dette forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt: Døden er opslugt og besejret..."

Hvis vi "hører Kristus til", som Paulus siger, kan vi også få denne "uforgængelighedsfaktor" "indsplejset" i vores DNA. Denne "uforkrænkelighedsfaktor" gør så, at vi ikke kan dø, men opstår med et opstandelseslegeme. Dette opstandelseslegeme er også et legeme, det er ikke et fantom, et spøgelse, som mange fejlagtigt forestiller det sig på græsk-platonsk vis. Men uden denne "himmelske gensplejsning" kan vi ingenlunde arve Guds rige, fordi kød og blod kan ikke arve Guds rige (1. Korinterbrev 15,50). Og uden at høre Kristus til, nytter det ikke noget, at vi har indset at høre til den "første Adams" familie. Det kristne budskab er således en slags radikal "humanisme", som fordømmer den "første Adam" og som peger mod "den sidste Adam", Jesus Kristus, som den måde at være menneske på, som gør én menneskelig efter Guds protokol.

Her en skematisk fremstilling på dette. Den øverste række beskriver mennesket, den nederste så at sige dets respektive "genetiske" sammensætning:

1) Den første Adam før faldet

2) Den første Adam efter faldet og hele menneskeheden uden for Kristus

 

3) Jesus Kristus, født af Maria og Helligånden - prototypen ("førstegrøden") af "Kristus-menneskeheden"

4) Menneske, som bliver Guds arving og barn gennem troen

 

5) Menneske, som dør i Kristus

 

6) Menneske, som opstår i Kristus

Jord DNA (1. Moses 2,7: "Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.")

Guds livsånd

 

 

 

 

 

Jord DNA - "legemet" bærer fortsat Guds billede i sig, fordi den var skabt "god".

Guds livsånd ødelagt i mennesket på grund af syndefaldet

"Kødslige" forsøg på at behage Gud (Religion) ved at efterabe andre, ved at kontrollere og manipulere andre og ved i det hele taget basere sig på andre end på Kristus.

Afstamning "efter kødet" fra David - Jesus som "Jødernes Konge"

 

 

Helligånden - Jesus som Guds søn

Jord DNA - det kristne menneske med fysiske behov såsom mad, bolig, partner - det "sjælelige legeme"

Helligånden

Det "kødslige" menneske - den "gamle Adam". En ond faktor, der trækker mennesket mod forkerte kopier af evangeliet, og som skal betragtes som død (Kolossenser-brevet 3,1-3)

Jord DNA - går i opløsning, giver vej til opstandelses-legemet

 

 

Det nye menneske, gemt hos Gud, Helligånden som pant, der indløses ved opstandelsen

Det "kødslige" menneskes endeligt i graven. Jord DNA'en ("legemet") forløses derved af denne onde faktor.

Opstandelses-legemet- det "himmelske legeme" (kød og blod arver ikke Guds rige!). Ligner jord-DNA, dog ej det samme! Ens personlige identitet er 100 % bevaret (Jov 19,26b-27: "Jeg ved, at selv om min krop går til grunde,... skal jeg se Gud... med mine egne øjne."Kolossenser 3,4: "Når Kristus, jeres liv, bliver åbenbaret, da skal også I blive åbenbaret sammen med ham i herlighed.")

Helligånden

En billig fortrøstning til et bedre liv i det hinsides, for at finde sig i øvrighedens uretfærdigheder?

Mange beskylder kristendommens og kirkens rolle i historien ved at den gav menneskene et håb om livet i det hinsides, som et slags "opium for folket", et bedøvelsesmiddel, der gjorde, at folk i stedet for at kæmpe for deres livsvilkår her og nu, bare fandt sig i alt, øvrigheden måtte finde på at gøre eller ikke gøre ved dem. Så måske når du nu læser dette traktat tænker du også: "Jeg skal da ikke forfalde til et billigt fortrøstningsmiddel." Det er rigtigt, at kirken har i historiens løb tit støttet grusomme og uretfærdige regeringer, diktatoriske konger fik lov til at stå frem som "Guds udvalgte" og på den måde blev Guds navn misbrugt. Det er også rigtigt, at Bibelen lærer, at man grundlæggende skal være en lydig borger og respektere myndighederne (Romer brevet 13. kapitel). Dog er Bibelen ikke blind for den uretfærdighed, der foregår og har derfor inspireret mange samfundsfornyere til at bekæmpe social ulighed, slaveri og anden uretfærdighed. I Jakobus 2, 5-7 læser vi: "Hør, mine kære brødre, har Gud da ikke udvalgt dem, som er fattige i denne verden, til at være rige i troen og arvinger til det rige, som han har lovet dem, der elsker ham? Men I ringeagter de fattige. Er det ikke de rige, der undertrykker jer og slæber jer for domstolene? Er det ikke dem, der spotter det gode navn, som er nævnt over jer?" Konteksten var her, at verdens måde til at gøre skel mellem rig og fattig havde fået indpas endog i kirken.

Dødens alvor - nu bliver det er altså dødsens alvorligt!

Uanset alt dette, og uanset hvor banalt det måtte lyde, så er det altså af en altafgørende vigtighed at du i dag, i dette øjeblik, mens du læser dette, kommer til at forstå, at vi alle en gang i fremtiden skal dø. I Hebræerbrevet 9, 27-28 læser vi: "Og ligesom det er menneskenes lod at dø én gang og derefter dømmes, sådan er Kristus ofret én gang for at bære manges synder og vil anden gang komme til syne, ikke for syndens skyld, men for at frelse dem, som venter på ham."Endnu er der tid til at søge efter sandheden, at søge efter Gud og at lade sig finde af ham. Men der er ikke tid for altid, på et tidspunkt i fremtiden kan  det være sent.

Gode gerninger - eller bare troen?

Gennem Helligånden får den, der tror på Jesus Kristus "uforgængelighedsfaktoren" og bliver del af Guds familie, men dette skal ikke forstås sådan at Helligånden udelukkende er en fribillet til himmelen og at de, som har fået den, nu får lov til at leve i en slags ghetto, hvor de bare sidder og venter på Jesu genkomst eller legemets forløsning gennem døden og opstandelsen på den sidste dag. Helligånden er også her for at give os åndelige gaver, som kan bruges for at gøre gode gerninger, som Gud leder én til at gøre og som Gud derfor også synes at de er gode. Man bliver ikke frelst af gode gerninger, ja faktisk er det sådan at Gud hader det, når folk gør gode gerninger, for at score points hos ham, uden at lade sig frelse først. Men når man så er kommet til at bekende Jesus som éns personlige frelser og ikke gør gode gerninger inspireret af Helligånden, så er der også noget galt - så er man måske slet ikke frelst alligevel men spiller bare fromt teater. Jakob siger det klart i hans brev, 2. kapitel, versene 14-19: " Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham? Hvis en broder eller søster ikke har tøj at tage på og mangler det daglige brød, og en af jer så siger til dem: »Gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt,« men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så? Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død. Nogen vil indvende: »Én har tro, en anden har gerninger.« Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro. Du tror, at Gud er én; det gør du ret i. Det tror de onde ånder også - og skælver."

Man bliver Guds barn uden nogen fortjeneste, i form af noget godt, man mener at have gjort. Paulus skriver i Romerbrevet 3,24: "... og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus. "Det at blive frelst og indpodet i Guds familie er en gave, som Gud frit giver til dem, der tror på evangeliet: "Har døden på grund af den enes (Adams) fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste, Jesus Kristus." (Romerbrevet 5,17). Alt du behøver at gøre, er at bekende for Gud, at du tror på hans evangelium: "For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse, for Skriften siger: »Ingen, som tror på ham, skal blive til skamme.« (Romerbrevet 10, 9-11).

Guds barn og arving i alle henseender, gennem Helligånden

Helligånden er den ånd, som rejste Jesus fra de døde, og også du kan få del i denne opstandelseskraft i dag, for al tid og evighed! I Romerbrevet 8,11 står der: "Og når hans ånd, han som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal han, som oprejste Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin ånd, som bor i jer." Videre i det samme brev læser vi også: "For alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn. I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader! Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn. Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt som vi lider med ham for også at herliggøres med ham."(Romerbrevet 8,14-17) og i Romerbrevet 8, 23: Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning.

Gennem troen bliver vi "Abrahams efterkommere" (Hebræerbrevet 2,16). Abraham troede på Gud, og det blev regnet ham for retfærdighed. Gud viste ham stjernerne en klar nat og sagde, at lige så talrige som disse er, skulle også antallet af hans "afkom" være. "For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus. Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte" (Galaterbrev 3, 26-29).

Dette "afkom" er alle de, som ved troens bekendelse bliver "omvendt" og dermed får retten til at være Guds arvinger. I Johannesevangeliet 1,13 så vi, at der ikke er tale om "genetisk" afkom (som jøderne i Jesu tid fejlagtigt troede, se i Johannesevangeliet kapitel 8), men om en familie, som kunne kaldes "Kristus-menneskeheden", som man bliver en del af udelukkende gennem troen og ved at lade sig genføde gennem Helligånden.

Ved troen bliver vi del af denne "afkom" som er ret og slet "Kristus"eller "Kristus-menneskeheden": "Ingen kan ophæve eller føje noget til et testamente, når det først er retsgyldigt, selv om det kun er et menneskes. Men hvad Abraham angår, blev løfterne givet til ham og til hans afkom. Det hedder ikke: »og til dine afkom« i flertal, men i ental: »og til dit afkom«, og det er Kristus. (Galaterbrev 3, 15b-16).

"Kristus" betyder her nemlig den del af menneskeheden, som er blevet "menneske" gennem den "sidste Adam", og dermed efter Guds ønske, fordi det eneste menneske, som Gud ikke fordømmer, er Jesus Kristus.

Det nytter ikke at følge en eller anden tradition, at kopiere andre menneskers fromhed. Gud ønsker noget som er fra Kristus selv og dermed 100 % autentisk. Den eneste mulighed til at kunne bestå foran Gud, er altså til at "iklæde sig Kristus", som vi så i Galaterbrev 3, 27. I Efeserbrevet 4,23-24 omtales dette som "at tage det nye menneske på": "I skal fornyes i sind og ånd og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede med sandhedens retfærdighed og fromhed"(noget som i øvrigt forklares nærmere i det 3. kapitel af Kolossenserbrevet). Jesus Kristus er "vejen, sandheden og livet" (Johannesevangeliet 14, 6), og kun gennem ham selv kan der opnås en "sandhedens fromhed", det vil sige autentisk kristendom.

Dette betyder i øvrigt også at deltage i Jesu lidelser i verden, ved at være loyale overfor den del af verden, som undertrykkes af arrogante magtmennesker. "Gud står de hovmodige imod, de ydmyge viser han nåde."(Jakobs brev 4,6). Hvis vi er loyale med den del af verden, som bare kører derudad ved hjælp af "elbuerne", drevet af verdens principper om "overlevelsen af den stærkere", så er vi nemlig Guds fjender (Jakobs brev 4,4). "For det, som sættes højt af mennesker, er afskyeligt i Guds øjne.(Lukas 16,15)

Kristus blev ikke kun et forbillede, en religionsstifter, hvis lære man skulle følge, men han blev vores bror. Dog er det kun ved troen, at man bliver en del af denne familie, ellers forbliver man bare i den "første Adam" og dømmes sammen med verden på den sidste dag. Gud taler i dag til dig, at du måtte lade dig føre ind i denne familie og få "Kristus-menneskeligheden" "indsplejset".

Herom læser vi også i Hebræerbrevet, 2. kapitel, versene 10 til 17: "For når Gud, for hvis skyld alle ting og ved hvem alle ting er til, ville føre mange sønner til herlighed, måtte han føre banebryderen for deres frelse til målet gennem lidelser. For den, der helliger, og de, der helliges, har alle samme fader; derfor skammer han sig ikke ved at kalde dem brødre, men siger: Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre, i menighedens midte vil jeg lovprise dig, og ligeledes: Jeg vil sætte min lid til ham, endvidere: Her er jeg og de børn, Gud har givet mig. Siden børnene alle er af kød og blod, måtte han også blive det ligesom de, for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen, og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom. Det er jo dog ikke engle, han tager sig af, men det er Abrahams efterkommere, han tager sig af. Derfor måtte han i ét og alt blive som sine brødre for over for Gud at blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst, der kunne sone folkets synder." og i Romerbrevet 8,29: "For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre."

Gud ja - men Jesus?

Ikke alene i samfundet men også i mange kirker tror man i dag, at Gud kan findes på andre måder end gennem troen i Jesus Kristus. Petrus prædikede dog i Apostlenes Gerninger 4,12: "... og der er ikke frelse i nogen anden; fordi der ikke er noget andet navn under himmelen, givet iblandt mennesker, ved hvilket vi skulle blive frelste." Mange tror at det er lige meget, hvordan man tror på Gud, bare man tror "et eller andet". Men så løber man fare for at man i virkeligheden er én, som slet ikke "har" Gud. Fordi det er det, det hele handler om, om man har eller ikke har Gud. Hvis man ikke har Gud, nytter det ikke noget at være religiøs eller at få sjove oplevelser med nogle ånder, som måske måtte udgive sig som "engle". Allerede i apostelen Johannes' tid var der nogle, som prædikede en Jesus, der bare havde været et fantom og dermed slet ikke menneske, som Bibelen siger. Der var også andre, som lærte, at Jesus bare var en politisk skikkelse, en revolutionær, og dermed slet ikke Gud. Derfor valgte kirken i oldtiden at slå det fast som en trosbekendelse, at Jesus er 100 % menneske og samtidigt 100 % Gud. Det lyder ikke særlig matematisk, men uden denne lære falder alt andet fra Bibelen sammen som et korthus. Johannes skriver i sit 2. brev i versene 7-9: "For der er gået mange bedragere ud i verden; det er dem, der ikke bekender, at Jesus er Kristus, kommet i kød. Det er bedrageren og Antikrist. Tag jer i agt, at I ikke skal miste det, vi har nået ved vort arbejde, men få den fulde løn. Enhver, som går ud over Kristi lære og ikke bliver i den, har ikke Gud; men den, der bliver i hans lære, har både Faderen og Sønnen."

Dit svar på Guds invitation

Ja, så er det nu op til dig at gøre brug af dette fantastiske tilbud fra Gud. Du kan bede noget eller alt fra det nedestående, nogenlunde som sådan her: "Far i himmelen, jeg bekender at jeg er en synder, som ville have fortjent at blive henrettet ved en korsfæstelse, fordi ingen af mine gode gerninger kunne udslette min synd, selv om den måske synes lille i forhold til andres synder. Men fordi du er en hellig Gud, kan jeg umuligt bestå foran dig. Derfor beder jeg dig, at frelse mig gennem din søns Jesus Kristus' blod, som han har udgydt for mig på korset. Jeg takker dig at jeg kan frelses gennem din søns sonoffer. Jeg beder dig om at give mig Helligånden og dermed det evige liv og kraften til at gøre gode gerninger som du synes om. Send mig til et fællesskab af troende kristne, hvor jeg kan vokse i Helligånden. Giv mig lys til at forstå dit ord og tag mit liv som et levende offer i din tjeneste. Amen."

Der findes måske frikirker eller kirkelige foreninger i din region, hvor folk tror på Jesus Kristus og hvor du ville kunne få et godt fælleskab. For at finde dem, tal med den person, som har givet dig denne skrift, eller se efter på www.frikirkenet.dk eller www.frikirke.dk. Må Gud velsigne dig!                             

Mathias Graul

 

Emner
Den frie nåde