E-mail: admin@tro.dk

 

Hvem kommer med ved bortrykkelsen

Dato for offentliggørelse
03 Mar 2013 00:03
Forfatter
Willy Griis

Det gør den kristne menighed, som er Kristi legeme. Mange vil sikkert svare sådan uden at tænke nærmere over det. Men lad os se nærmere på det. 

Der er ca. 2 milliarder kristne i verden som tilhører de kristne kirker. Den katolske kirke - de ortodokse kirker - de protestantiske kirker og alle frikirkerne. Alle bekender de sig til troen på Jesus som Guds Søn ved at lade sig døbe i Hans navn og lade sig betjene af kirkernes forskellige ydelser og tilbud. Hvis alle disse kommer med, når Jesus kommer igen, da vil der ske en verdenskatastrofe af format. Amerika, Europa, Rusland og en stor
del af Afrika ville blive mennesketomt. 
Johannes skriver i 1. Joh. 2:18-19: 

"Mine børn, nu er det de sidste tider, og som I har hørt, at antikrist kommer, således er allerede nu mange antikrister trådt frem, deraf ser vi, at det er de sidste tider. De er udgået fra os, men de hørte ikke til os, thi havde de hørt til os, var de blevet hos os. Dog, det skulle komme for dagen, at ingen af dem hørte til os." 

Johannes siger her, at tegnet på de sidste tider er, at der sker en udskillelse i den kristne menighed "de er udgået fra os". Paulus uddyber det nærmere i 2. Tim. 3:1-5 (læs dette). I vers 5 skriver han: "De har gudfrygts skin". De er altså stærkt religiøse, men meget kødelige og selviske, de kender ikke Kristi Ånd og liv. 

Johannes taler om, at antikrist kommer, det er ham, som skal blive verdenshersker ud fra det genopståede romerrige, EU, som vi ser blive dannet lige for vore øjne i dag. Hvis alle disse navnekristne kommer med i bortrykkelsen, da ville der ikke være noget verdensrige til Antikrist at regere over, da hovedparten af disse landes befolkninger ville være rykket ind i himlen i mødet med Jesus. 

Hvem kommer da med? "Hvorfor skal vi beskæftige os med dette spørgsmål", - siger mange, - "vi er ikke rede til, at han kommer, endnu, vore børn og børnebørn, som ikke er frelst, skal først tage imod Jesus som deres frelser". Andre siger: "Vi skal først være færdig med verdens evangeliseringen". Atter andre siger: "Hvad bliver det til med hans komme, som var forjættet?" (2. Pet. 3:4). 

En troende dame, som var meget optaget af dette spørgsmål spurgte sin ældstebroder i en pinsemenighed: "Hvem kommer med, når Jesus kommer igen?" Han svarede: "Det skal du ikke interessere dig så meget for, det er alligevel umuligt at finde ud af, så hvorfor interessere os for det." Jeg vil gerne sige til dig, hvis vi ikke interesserer os for dette spørgsmål, er der stor sandsynlighed for, at vi ikke kommer med. Apostlene og de første menigheder interesserede sig stærkt for dette, for det var en del af deres frelsesbevarelse (1. Joh. 3:2-3): 

"I elskede, nu er vi Guds børn, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi engang skal blive. Men vi ved, at når Han åbenbares, skal vi blive ham lige, thi vi skal se ham, som han er. Og enhver, der har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren." 

Paulus taler om, at Herren skal stige ned fra himlen, og vi, som lever, skal bortrykkes i skyerne for at møde Herren i luften og han føjer til :"Så trøst hverandre med disse ord!" (1. Tes. 4:15-18). Paulus siger, at de, der ikke interesserer sig for Jesu komme i skyen, sover(1. Tes. 5:4-6): 

"Men I, brødre, lever ikke i mørke, så dagen kan overraske jer som en tyv. Thi alle er I lysets børn og dagens børn, vi hører ikke natten eller mørket til. Så lad os da ikke sove som de andre, men lad os våge og være ædru". 

Hvad vil det sige at våge og være ædru, så vi er rede til at komme med, når Jesus kommer i skyen? 

Jesus siger det i Mat. 26:41:
"Våg og bed, for at I ikke skal falde i fristelse! Ånden er villig, men kødet er skrøbeligt". 

Det betyder altså at være vågen overfor kødets lyster og begær, som driver krig imod sjælen. Korintermenigheden var faldet i denne fælde (1. Kor.3:2-3): 

"Mælk gav jeg jer at drikke, ikke fast føde, thi I kunne endnu ikke tåle den; ja, I kan det ikke engang nu, fordi I endnu er kødelige. Når der nemlig er misundelse og splid iblandt jer, er I så ikke kødelige og vandrer på menneskevis". 

At vandre på menneskevis fører ikke frem til mødet med Jesus i skyen. Korinterne ønskede al den velsignelse, som kunne fås både timeligt og åndeligt, til deres selviske bedste. Denne ånds indstilling er direkte imod Jesu Ånd (Fil. 2:6-8): 

"Da Han var i guddomsskikkelse, holdt Han det ej for et røvet bytte at være Gud lig, men han gav afkald og tog tjenerskikkelse på og blev mennesker lig. Og da han i fremtræden fandtes som et menneske, ydmygede han sig selv og blev lydig til døden, ja, døden på et kors." 

Korinternes åndsindstilling og forståelse af at skulle være Jesus lig i alle ting, var skjult for dem på grund af deres kødelige sind. Der lød iblandt dem en forkyndelse om at være blevet rige og fået magt som konger. De var blevet noget, det passede kødet godt. Paulus skriver ironisk til dem i 1. Kor. 4:8: 

"I er allerede blevet mætte, I er allerede blevet rige, I er blevet konger uden os! Ja, gid I dog var blevet konger, så vi kunne være jeres medkonger!" 

Vi kender så godt denne forkyndelse i vor tid. En prædikant fra en trosmenighed indledte sin forkyndelse sådan: "Kom til tro på Jesus, og Han vil gøre jer stinkende rige". Paulus belærer Korinterne om den rette vej, som er det modsatte af kødets kongevej (1. Kor. 4:11-13 og 16): 

"Indtil denne stund har vi både sultet og tørstet og manglet klæder, vi bliver mishandlet, vi er hjemløse, vi arbejder hårdt med vore hænder. Skælder man os ud, velsigner vi, forfølger man os, finder vi os deri, spotter man os, svarer vi med gode ord, som verdens fejeskarn er vi blevet, i alles øjne et udskud indtil nu - så formaner jeg jer da, bliv mine efterfølgere". 

Kødets mætte rige konger ønsker ikke at tage del i dette Kristusliv, som Paulus levede. Men det er det liv, som fører frem til mødet med Jesus i skyen, og det er når trængslerne er størst, at vi skal trøste hverandre med disse ord: "Jesus kommer snart." 

Paulus viser vejen til opstandelsen og mødet med Jesus i Fil. 3:8-11: 

"Ja, jeg regner i sandhed alt for tab i sammenligning med det langt højere at kende Kristus Jesus, min Herre. For hans skyld har jeg lidt tab på alt og regner det for skarn, for at jeg kan få Kristus i eje og findes i ham, ikke med min egen retfærdighed, der fås gennem loven, men med den, der fås ved tro på Kristus, retfærdigheden fra Gud grundet på troen, og for at jeg må kende ham og kraften i hans opstandelse og fællesskabet med ham i hans lidelser, så jeg bliver lig med ham i hans død, om jeg dog måtte nå frem til opstandelsen fra de døde". 

Jamen er det da ikke givet på forhånd, at Paulus og alle vi, som tror, når frem til opstandelsen? Paulus var ikke selvsikker, men stræbte derefter. Kødet bryder sig ikke om sådanne tanker, men ånden elsker at leve Kristi liv (Fil. 2:5): 

"Lad det samme sindelag være i jer, som var i Kristus Jesus". 

Om vi dog måtte nå frem til opstandelsen. Er der da et opstandelses evangelium? Ja, evangeliet er et opstandelsesevangelium. Paulus taler om at findes i Ham (Gal. 3:27): 

"Thi alle I, som blev døbt til Kristus, har iført jer Kristus". 

Dåbens budskab er åbenbarelsen af opstandelsesevangeliet (Rom.6:6): 

"Vi ved jo, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet med Ham, for at det syndige legeme skulle miste sin magt, så vi ikke mere skulle trælle for synden". 

Hvad vil det sige, at det gamle menneske er blevet korsfæstet? (Gal. 5:24): 

"Og de, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet med dets lidenskaber og begæringer". 

Vil du vide, hvad lidenskaber er, så læs Gal. 5:19-21. Det er dette gamle liv, som er blevet begravet og nu skal vi vandre i et helt nyt liv, nemlig opstandelseslivet (Gal. 5:22): 

"Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, afholdenhed." 

Dette liv er Kristi opstandelsesliv i os, og det fører os frem til opstandelsen fra de døde. Dåben er ikke bare en fysisk handling, men en indvielse til at afgive det gamle liv og leve Kristi liv på jorden iblandt mennesker. Vi skal altså igennem døden over det gamle, for at nå en opstandelse der ligner hans. Når vi forstår dette ret ved Helligånden, da længes vi efter opstandelsen, hans tilsynekomst og mødet med ham i skyen. Paulus' ord: 

"Om jeg dog måtte nå frem til opstandelsen", - blev kort tid før hans martyrdød til fuld vished 2. Tim. 4:6-8: 

"Thi mit blod skal nu snart udgydes som drikoffer, og tiden er inde, da jeg skal bryde op. Den gode strid har jeg stridt, løbet har jeg fuldført, troen har jeg bevaret. Så venter mig nu retfærdighedens sejrskrans, som Herren, den retfærdige dommer, vil give mig på hin dag og ikke blot mig, men også alle dem, der har glædet sig til hans tilsynekomst". 

Hvem kommer med når Jesus kommer igen? Det gør den kristne menighed, som er Kristi legeme på jord. De i kirkeorganisationerne, som lever Kristus og glæder sig til hans tilsynekomst. 

Kære læser kommer du med?? Stræber du derefter, ligesom Paulus? Dette må godt skabe en æresfrygt hos dig. Det skader ikke, hvis det får dig til at leve Kristus mere intenst, så er du på rette vej.

 

Emner
Jesu genkomst