Dybt inde i min ånd hører jeg Herren sige, "Jeg har begunstiget dig mere end alle andre nationer. Men i årevis har du insisteret på at tilbede dine afguder af guld og sølv. Jeg har udholdt din skamløse sanselighed, din hån af alt hvad der er helligt, at du udgød uskyldigt blod, din utrættelige indsats for at fjerne mig fra dit samfund. Nu er tiden ved at løbe ud for dig."

"Jeg har sendt dig profet efter profet, vægter efter vægter. Du er blevet advaret igen og igen. Alligevel vil du ikke se dine onde handlinger i øjnene. Nu har jeg ramt dig, i håbet om at redde dig. Jeg ønsker at helbrede dit land og ødelægge dine fjender for at bringe dig tilbage til min velsignelse. Men du ser det ikke."

Hvis Gud ikke vil spare andre nationer, som har vendt sig bort fra ham, hvorfor skulle han så spare Amerika? Han vil dømme os nøjagtig som han dømte Sodoma, Rom, Grækenland og enhver anden kultur, som har vendt ryggen til ham.

Tænk på hvad Gud talte gennem profeten Ezekiel: "Kast jeres overtrædelser bort, skab jer et nyt hjerte og en ny ånd! Hvorfor vil I dø, Israels hus? Jeg ønsker ikke nogens død, siger Gud Herren. Vend om, så skal I leve!" (Ezekiel 18, 31-32).

For enhver, som tvivler på at Gud føler smerte, så er her beviset på hans store medfølelse. Også han føler sorg og smerte over død. Han siger til os i dette vers, "Jeg har ingen glæde af at se dig lide og dø. Det er derfor jeg trygler dig nu: Vend dig bort fra din synd så du kan leve."

Gud græder især over de katastrofer som rammer de uskyldige. I de foregående uger, kan du være helt sikker på, at Jesus har grædt over ofrene for disse terrorangreb. Det er sagt, at han 'gemmer de helliges tårer'. Faktisk tror jeg, at mange af de tårer, som de kristne græder, er Guds egne tårer, afstedkommet af hans Ånd i os.

Men engang imellem får Guds retfærdighed ham til at undertrykke sin medlidenhed. Og han er tvunget til at udføre sin retfærdige dom som en sidste mulighed. Det største eksempel på dette er ofringen af hans egen søn, Jesus. Retfærdighed krævede at hele verdens synder blev lagt på en uskyldig mands skuldre, og at denne mand ville være dømt til at gå i døden i alles sted. Sig mig, hvem kunne være mere uskyldig end Guds egen søn? Men Kristus gav villigt sig selv som sonoffer, for at give befrielse og frelse til hele menneskeheden.