En nation under revselse kan ydmyge sig og omvende sig, som Nineve gjorde. Eller de tjener Gud med læberne i det ydre, men i det indre forlader de sig på deres egen styrke og unddrager sig irettesættelsen. Der vil være et kampråb, som siger, "Vi har styrken til at udholde hver en katastrofe. Og vi har evnen til at løse hvert et problem. Vi er sandelig en stærk nation."

Jeg er lige så patriotisk som enhver anden amerikaner. Og jeg er så lykkelig for den enhed nationen oplever. Jeg takker Gud for den heroiske indsats og de store ofre, som vi har set efter terrorangrebene. Hele verden ærer den sjælestyrke og kærlighed som bliver vist af indbyggerne i New York, Washington D.C. og generelt i hele Amerika.

Men vi står overfor den samme fare som Israel gjorde. I vores glødende patriotisme, kan vi nemt gå glip af Guds budskab til vores nation. Og lige nu står vi ved den samme skillevej som Israel gjorde.

Jeg tænker, hvis vi har levet påEsajas' tid, ville vi så have lyttet til profeternes advarsler? Eller ville vi have vendt det døve øre til? Både Jerusalem og nationen Judæa nægtede at tro, at de kunne blive bragt til fald. Men Esajas profeterede, "... kan jeg så ikke gøre mod Jerusalem og dens gudestøtter, som jeg gjorde mod Samaria og dens afguder?« (Esajas 10,11). Det Gud sagde var, "Jeg har dømt andre nationer for den afgudsdyrkelse, som I praktiserer. Hvorfor skulle jeg ikke også dømme dig? Hvad gør at du skal undtages fra loven?"

I hele Amerika samles folk for at afholde mindegudstjenester. Det er rigtigt og ærværdigt (og helt åndeligt) at mindes de døde. Men hvorfor er vi så bange for at kalde disse møder for 'bøn og omvendelse'? Lige nu er amerikanerne fokuserede på at mindes og på at få hævn. Men hvor er kaldet i Amerika til at vende tilbage til Gud?

Vedrørende straffen over terroristerne, så sætter Esajas meget fint denne sag på plads. Han erklærer, "Men når Herren har fuldført hele sit værk på Zions bjerg og i Jerusalem, vil jeg straffe Assyriens konge for frugten af hans hjertes hovmod og for hans stolte øjnes pral." (Esajas 10, 12). Og ja, da Herren var færdig med at bruge Assyrien som tugtelsens stav, så ødelagde han dem. Ligeså vil han gøre med enhver terrorist, som angriber og myrder uskyldige mennesker. Det varer ikke længe før de møder deres skæbne i helvede.