E-mail: admin@tro.dk


Lektien, vi skal lære af denne lignelse, går videre end til den tragedie det er, at menigheden ødsler Kristi rigdomme bort på egne interesser; det går videre end til de fordærvede kristne forvalteres tankegang, de, som har mistet al deres åndelige autoritet. De forvaltere af evangeliet, som øder tiden, troen, kraften og andre guddommelige ressourcer, bort, vil til sidst miste deres åndelige autoritet i Kristus og vil blive overladt til af følge deres egne planer. De vil miste deres salvelse og fare af sted mens de opfinder et evangelium, som tjener deres egne interesser.
 

"Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig?" (Luk. 16, 6).

Forvaltere, som øder deres Herres ejendom bort og mister deres salvelse, vil til sidst blive fuldstændig overgivet til skulle beskytte sig selv.
Det vigtigste anliggende er da ikke, "Hvad kan jeg gøre for min Herre?" men, "Hvad kan jeg gøre for mig?" Dette inkluderer lægmænd såvel som pastorer.

Jeg spurgte Helligånden om, hvorfor denne forvalter ikke bare tilstod og kastede sig angrende for sin herres fødder. Hvorfor gik han lige ud og begyndte at lægge en plan for hvordan han kunne beskytte sig selv og sin fremtid? Svaret er, tror jeg, at han var gået for langt og var nogen vej tilbage. Egennytte havde forhærdet ham - han havde nu et delt hjerte. Hvis du tror, at selvcentrerede prædikanter og lægmænd ikke kan komme udenfor frelsens rækkevidde, så kender du ikke din Bibel. Det var tilfældet for Safira og Ananias, og ligeså Alexander og Hymenæus, som Paulus overgav til Satan, så andre måtte frygte. Det kan man også læse om i Romerbrevet, hvor nogle faldt fra troen og ud i forhærdet synd.

Jeg siger dig, med sorg i hjertet, i denne nation er der lige nu lægmænd, pastorer og kristne tjenere, som Gud har opgivet. Det er dem, som er blevet bedraget af løgneånder, dem, som er blevet advaret igen og igen af Helligånden og Guds profeter, om at angre og ydmyge sig. De blev optaget af sig selv; og begyndte at hore med afguder af sten og træ. De byggede templer og mindesmærker for egenvinding; og de afviste et liv i sønderbrudthed og ydmyghed. De svigtede lønkammeret til fordel for egne interesser og deres eget værk! De ødede hensynsløst Guds midler, Guds tid og Guds kraft, bort.

Fra hele nationen hører jeg det samme fra bedende, helligede mennesker, som jeg hører fra min himmelske Far. De, som vandrer med Gud, og som lever i Ånden, fornemmer instinktivt, at Gud har opdaget det og han dybt beklager al vederstyggeligheden i kirken, på talerstolen, i prædikanterne og i nogle populære præsteskaber.

Tak Gud, at ikke alle er fordærvede! Der er en voksende rest af omvendte hellige og præsteskaber, som er vendt tilbage til retfærdighed og bøn. Men Kristi sande legeme må bede for guddommelig visdom til at skelne mellem dem, som har mistet deres åndelige autoritet og salvelse. En stadig voksende skare af bedende kristne deler nu Guds sorg over kompromiset og den verdslige indblanding. Og deres hjerter råber Gud om snart at gøre noget ved det. Jeg er ikke i tvivl om, at det er lige præcis hvad han vil! Hvis Gud kan tilintetgøre Babylon på én time, så kan han bestemt også rense sit tempel på et øjeblik.

De fleste af vore dages forvaltere, som Gud har frataget al åndelig duelighed, er ikke så kloge som den uretfærdige forvalter - for de ved ikke, at løbet er kørt. De er ikke klar over, at de ikke længere forvalter noget. Men man kan se, at løbet er kørt på disse menneske-centrerede planer. Herrens interesser er ikke længere øverst på dagsordenen; det vigtigste for dem er nu deres næste projekt. De afslutter et menneskecentreret projekt for at igangsætte et nyt. Det ene mere spektakulært end det andet.

Mit hjerte råber, "Åh, min velsignede Frelser, hvornår vil Guds folk vågne op og erkende at dette vanvittige forbrug, disse prestigebyggerier og den verdslige indstilling er en lang soldetur blandt kristne og tjenester, som har mistet Helligånden, og som nu skal kaldes ind og stå til regnskab? Hvornår holder Guds folk op med at støtte denne tåbelighed? Hvornår vil Kristi legeme vågne, vende sig imod det og råbe, "Nu er det nok!?"

Er der ingen Guds profeter tilbage i dette land? Er der ingen pastorer tilbage, som kan skelne mellem tingene ved Helligånden, og som har nok åndelig autoritet til at vække dette folk, så de ikke længere ødsler Herrens ressourcer bort? Det er sørgeligt, men sandt, at nogle af de mest velkendte nationale tjenester i dag er udenfor Guds Ords rækkevidde. Jeg er ikke deres dommer, men nogle af deres handlinger viser tydeligt, at nogle ikke lader sig irettesætte. De er forblændede af deres egne rådgivere, af deres egne ambitioner og af succesens og magtens afguder.

Nogle af dem vil ikke engang modtage en profet nu - de er så magtfuldkomne, så selvsikre, så rige, så indflydelsesrige, så besluttet på deres eget og egne planer, drømme og intriger - at de ikke længere kan høre.

Deres øjne og ører er lukkede; og de ved ikke, at herligheden har forladt dem og der er skrevet Ikabod over deres døre! Lige så sikkert som den uretfærdige forvalter blev sat fra bestillingen, så vil de også blive det. Gud vil stoppe deres forsyninger og handle på en måde så alle, der hører om det, taber kæben og måber.

Jeg kalder på alle bedende hellige i dette land, om at de må begynde at faste og bede for en lutring i Guds hus og blandt tjenere og tjenester. Må det begynde med den tjeneste, som jeg har fået betroet. Jeg har lige så meget - eller mere behov for denne lutring, som alle andre. Bed om at Guds hellige ild vil ramme alle prædikestole. Bed om at Gud vil frelse de tjenester, som stadig kan frelses. At Gud vil ydmyge og nedbryde egocentrerede mænds stædige vilje, så der bliver anger og tilbagevenden til renhed og ærlighed. Bed om at de hurtigt vil reagere.

Slut dig sammen med alle andre bedende hellige og tag herredømme over disse vederstyggeligheder. Ikke mere ødslen med Herrens ressourcer! Ikke mere aftalt spil med nogen, som ikke har Herren vilje for øje, som kun udnytter andre til deres egen vinding. Ikke længere stole på nogen som tilbyder et discount-evangelium!

Gud, giv os nogle profeter, pastorer og evangelister som er rene, udskilte, sønderbrudte og fuldstændig overgivet til Jesus. Nogle som kan tordne mod synd og fordærv; og som kan få alle de utro og lunkne lægmænd og tjenere i Guds hus til at ryste! Jeg tror, at Guds folk råber efter ledere, som kan vise et helligt eksempel, og lede dem ind i et dybere fællesskab med Kristus. Jeg tror, at menigheden hungrer mere efter Gud end mange af dem på platformen gør. Unge Guds tjenere fortæller mig, at de ikke kan finde ældre Guds mænd, som de kan se op til som rollemodeller i hellighed og renhed. Folk ønsker, at vandre videre med Gud. De ønsker ild på prædikestolen og overbevisning på kirkebænken. De ønsker, at Guds Ånd vil vække deres menighed og drive fordærvet ud. I hvert fald er det, det jeg hører fra dem som skriver til mig.