E-mail: admin@tro.dk


Salvede pastorer, lærere og evangelister er lige så skyldige som de mange nydelsessyge mennesker på kirkebænken. Forvaltere af evangeliet skulle prioritere tiden, og ikke øde den bort på hobbies, sport, rekreation og fjernsyn. Vis mig en Guds mand, som sidder foran tv-alteret og spilder værdifuld tid, og besmitter sin sjæl og sit sind med helvedes fordærv - og jeg vil vise dig en uretfærdig forvalter, som Gud snart vil stille til regnskab og fratage al åndelig autoritet.

Denne forvalter forguder sig selv. Han har taget sin Herres midler og brugt dem på sig selv. Man skulle tro, al rigdommen alene var hans, på den måde han brugte den på i forhold til sig selv.

Vi ser den samme sørgelige situation i menigheden i dag, hvor kristne render rundt og ødsler med guddommelige ressourcer uden at ænse, at Gud vil stille dem til regnskab for det, der gik til spilde.