Når jeg tænker på vore åndelige fædre i den ny-testamentelige menighed, tænker jeg på tjenere, som gav deres liv i forsvar for evangeliet. Fra begyndelsen prædikede disciplene og apostlene Guds fulde budskab, mens de proklamerede Messias til den dag de døde. Herren udøste sine gaver og velsignelser over det første århundredes menighed; og den voksede og havde fremgang i ånd og sandhed. Snart havde den indflydelse på hedenske nationer verden over.

Ud fra det grundlag, som blev lagt af den tidlige menighed, voksede et træ med mange grene. Vi kalder disse grene forsamlinger, organisationer, fællesskaber og bevægelser; og de fremstår med mange udtryksformer: baptister, metodister, presbyterianere, pinsefolk, lutheranere, karismatikere og andre. Når vi studerer disse grenes oprindelse, finder vi, at de fleste af dem blev optændt af gudfrygtige Jesu tjenere. Mange af disse gudfrygtige grundlæggere led martyrdøden fordi de havde viet sig til det rene Guds Ord.

I mit kontor har jeg ni bind af John Wesley, grundlæggeren af Metodistkirken. Jeg tror, at Wesley var en af de mest gudfrygtige mænd, som har levet. Denne mand græd over den åndelige tilstand i England, Skotland, Irland og Wales. Han bad for dem uden ophør. Hans indvielse ledte til en af de mægtigste vækkelser i historien.

Wesley kunne rejse på hesteryg i mørket for at prædike for kulminearbejdere klokken seks om morgenen, inden han selv gik på arbejde. Han udholdt utrolige vanskeligheder i hans tjeneste. Sommetider fik han bank af pøbelen. Men Wesley arbejdede trofast indtil vækkelsen kom og forvandlede det britiske samfund helt fra samfundets bund til samfundets top.

I Amerikas tidlige dage, afholdte metodistprædikanter friluftsmøder ligesom Wesley. Disse mænd var opfyldt af Helligåndens ild og iver, ligesom Wesley, og arbejdede som omrejsende ryttere, rejsende på hesteryg helt til Kentucky, Tennessee og Midtvesten. Deres møder blev afholdt på landet, og tiltrak mennesker alle steder fra. Deres prædiken var så kraftfuld, med stor overbevisning om synd, at tilhørerne besvimede og råbte på tilgivelse.

Overvej begyndelsen for de moderne tiders pinsevækkelse. Denne bevægelse begyndte tidligt i forrige århundrede, i en lille klinkebygget kirke i Azusa Street i Los Angeles. Denne forsamling bestod af nogle få sorte og hvide mennesker, som havde dedikeret sig selv til bøn og faste. Og ud af dette manifesterede Den Hellige Ånd sig kraftfuldt. Overbevisningen i denne lille kirke var så stærk, at mange mennesker faldt næsegrus til gulvet i det øjeblik, de trådte ind ad døren.

Snart kom der besøgende fra hele byen for at opleve denne vækkelse. Derefter kom de langvejs fra, og Azusa Street vækkelsen spredte sig ud over hele verden. Ud af en lillebitte kirke fremstod mænd og kvinder fyldt af Helligåndens ild, tjenere, som ikke ville bøje sig for deres generations idealer. Og ud af denne vækkelse kom mange af de pinsekirker og frimenigheder, vi kender i dag: the Assemblies of God, the Church of God, the Foursquare Church og andre.

Som Herren sagde om det gamle Israel, kunne han sigel til de fleste af disse grupper: "Jeg fandt dig i nødens stund og samlede dig op. Jeg klædte dig i retfærdigheds klæder, elskede dig og velsignede dig. Du var fattig, men jeg gav dig fremgang, og din indflydelse spredte sig blandt nationerne."

"Men efter dette blev du blev stolt og opførte dig som en skøge. Du misbrugte de gaver, jeg gav dig. Du glemte hvordan jeg fandt dig nøgen, forladt og hjælpeløs", " Men i tillid til din skønhed og dit ry gav du dig til at hore. Mens du begik alle dine afskyelige handlinger og horede, glemte du din ungdom, da du var nøgen og bar og lå og sprællede i dit blod." (Ezekiel 16, 15+ 22).

Her er tale om frafald i den tydeligste form: Da Guds folk forlod den sandhed, som havde frelst dem. Essensen af det Herren sagde til Israel var: "Engang erklærede du og troede, men du er blevet en forræder af sandheden. Du har forladt de gamle stier, har opfundet menneskelige metoder. Du elsker mig ikke længere, og du er holdt op med at stole på mig. I stedet går du dine egne veje. Og dette har fremprovokeret min vrede."

"Som en hustru, der har begået utroskab, og har ligget med fremmede i stedet for sin mand." (16, 32). Her ser vi tydeligt tendensen hos Guds folk. Kort sagt vi er på vej mod frafald. Mange af os, har på et eller andet tidspunkt i vores vandring med Herren, glemt vores begyndelse. Vi glemte hvordan det var at blive fundet i synd, blive renset, elsket og velsignet af Gud. Og med tiden blev vi lunkne eller kolde i vores kærlighed til ham. Kærlighed til andre ting fandt vej ind til os.