Enhver Kristen kommer tilbage fra der, hvor al visdom er opbrugt, enten med tillid til mennesket eller med fuld tillid til Gud - det er enten forbandet eller velsignet. Hvilken måde vil du reagere på i dine problemer?

Jeremias skriver:

“Dette siger Herren: Forbandet den mand, som stoler på mennesker og søger sin styrke hos dødelige, men hvis hjerte viger fra Herren. Han bliver som en busk i ørkenen, han ser ikke lykken komme, han skal bo i stenørkenen, i saltlandet, hvor ingen kan bo."

"Velsignet den mand, som stoler på Herren og tager sin tilflugt hos ham. Han bliver som et træ, der er plantet ved bækken, det sender sine rødder mod vandløbet, det frygter ikke, når sommerheden kommer, dets blade er grønne. Det bekymrer sig ikke i tørkeår og holder ikke op med at bære frugt." (Jeremias 17, 5-8).

Den første person, som Jeremias taler om her, venter ikke på at Gud handler. Han tager sagen i sin egen hånd og laver sine egne planer. Han vender sig til mennesker, som han tror, kan hjælpe og tager en hurtig genvej. Han intrigerer altid, lægger planer og manipulerer. Hans filosofi er denne at, "Det er ikke hvad du ved, som tæller, det er hvem du kender." Han ser altid efter nogen, som kan løse hans problemer!

Skriften fortæller, at en åndelig ørken vil brede sig i sådan en persons liv:

“.., Han skal blive som en busk I ørkenen..." (vers 6).

Han ser ud som om han knap er i live, bærer ikke frugt, intet liv. Han står altid på dødens rand!

“... Han ser ikke lykken komme..." (samme vers).

Han har ingen del i glæden ved at blive udfriet af Guds hånd. Og alt, hvad han tror er godt, bliver til ulykke, Han er ensom, "bor i saltlandet, hvor ingen kan bo" (samme vers). Han visner bort, er altid hektisk.

Men se så på ham, som stoler på Gud i vanskelige situationer, der hvor al visdom er opbrugt:

"Velsignet den mand, som stoler på Herren og tager sin tilflugt hos ham." (vers 7).

Denne kristne er ‘plantet'. Han har rødder, stabilitet og et reservoir af Levende Vand. Hans blade er grønne og han bærer frisk frugt, siger Skriften.

“... han... bekymrer sig ikke i tørkeår..." (vers 8).

Når det bliver vanskeligt, bliver han ikke bange!

Denne person siger, “Jesus, jeg vil ikke lede efter noget menneske, som kan bringe mig ud af min prøvelse. Jeg vender mig kun til dig! Du er min eneste beskytter, mit eneste håb. Jeg vender mig til dig i denne sag!" Herren ønsker denne form for tro fra os i alle dagliglivets gøren og laden. Du opponerer måske, "Men David, jeg er stadig arbejdsløs, har stadigvæk problemer." Men jeg må tro Guds Ord: "Stol på mig, og du vil blive velsignet!" Du svarer måske, “Men jeg ved ikke hvad jeg skal stille op. Stormen raser. Det ser så håbløst ud. Jeg ser intet tegn på hjælp eller udfrielse!" Til alt dette siger Gud stadig, “Stol på mig, mit barn - og du vil blive velsignet!"

Det har ingen betydning om din prøvelse vedrører din familie, din forretning, eller det at få mad på bordet. Hvis du sætter din lid fuldstændig til hans Ord og hans trofasthed, så har Gud lovet at velsigne dig - og han kan ikke lyve! Når tørken kommer, bekymrer du dig overhovedet ikke. Når vinden blæser, står du fast - fordi du har lært at stole på ham på trods af omstændighederne. Du vil være et grønt træ, som bugner af tillidens frugter - og alle omkring dig får håb og opmuntring, når de ser din stille tillid.
 

Gud, hjælp os med at overgive vores vilje og vores personlige dagsordner, når vi kommer til det sted, hvor al visdom er opbrugt. Må det blive et sted med fornyet tillid til vores kærlige Far. Amen!