E-mail: admin@tro.dk


Ligesom sømændene om bord på det skib, er du ganske enkelt fortsat med dine opgaver, gået videre på din vandring med Jesus. Men så en dag, som et lyn fra en klar himmel, ramte stormen, og bølger af problemer væltede ned over dig fra alle sider!

Problemerne i livet kommer sjældent på én gang, De er som bølger i en storm - kommer ind den ene efter den anden, hurtigt og rasende, højere og højere. Det er ligesom solen er gået ned, luften er blevet iskold og vindene med problemer er begyndt at vælte alt omkuld. Som sømændene i Salme 107, som blev 'grebet af rædsel' (vers 26). (Det hebræiske ord for det er at 'besvime af rædsel').

Jeg må lige tilføje: Det er Gud selv, som har rejst denne storm! "...For han bød og et stormvejr rejste sig...) (vers 25). Han var Den, som bragte sømændene til dette sted. Han er Den, som rejser vindene som får bølgerne til at tårne sig op og skibet til at blive kastet rundt. Det er alt sammen hans værk!

Men det kan blive til stor opmuntring for vores tro når problemerne rammer os fra alle sider. Vi har en viden om at alle problemer og storme i livet er blevet bestemt af Gud, for de som vandrer i retfærdighed. De er ikke djævelens værk eller kommet på grund af en bestemt synd. Faktisk har Herren bragt os til det sted, hvor al visdom er opbrugt - og han har et formål med det!

“I kære, I skal ikke undre jer over den ildprøve, I er ude for, som var det noget fremmed, der skete med jer; men glæd jer, når I deler Kristi lidelser, så at I også kan juble af glæde, når hans herlighed åbenbares" (1. Peter 4, 12-13).

Dine prøvelser kommer ikke bag på Gud. Faktisk sker det fordi han ønsker at der skal ske noget i dit hjerte - at hans herlighed skal åbenbares i dig.

Men du føler det som den absolut værste storm i dit liv! Din prøvelse er måske af økonomisk art, forretningsmæssig, bagvaskelse, familieproblemer eller personlig tragedie. Du går i seng om aftenen med uro indvendig, med en sky hængende over hovedet. Og når du er vågen er smerten der stadig. Og den hænger ved indtil en dag, hvor du vågner og græder, "Gud, hvor meget mere skal jeg udholde? Hvor længe vil du tillade at jeg skal gå igennem dette? Hvornår slutter det?"

Hvornår stilnedes stormen for sømændene i Salme 107? Hvornår bragte Gud dem i sikker havn? Ifølge salmisten skete to ting:

• For det første, så kom sømændene til det sted hvor al visdom var opbrugt; hvor de havde opgivet alt menneskeligt håb eller hjælp. De sagde: "Der er ingen måde hvorpå vi kan frelse os selv. Ingen på denne jord kan få os ud af dette!"

• For det andet, så råbte de til Herren midt i krisen - vendte sig alene til ham for hjælp!

“Da råbte de til Herren i deres nød, og han førte dem ud af deres trængsler. Han fik stormen til at stilne, og havets bølger lagde sig; de blev glade, fordi det faldt til ro, og han førte dem til den havn, de ønskede. De skal takke Herren for hans trofasthed og for hans undere mod mennesker." (Salme 107, 28-31).

Hvis du er et sandt Guds barn, hvis du er besluttet på at tillade ham at forme dig sin Søns billede - så vil din kamp ikke stoppe før du opgiver at finde ud af det selv og forlader dig fuldstændigt på Guds omsorg. Indtil han har fuldført sine evige formål og planer med dig, vil dine problemer kun fortsætte!

Lige nu er du måske selv med til at stormen fortsætter og dine problemer hober sig op. Du savner måske den ro, som Gud ønsker at give dig. Hvorfor?

Det sker fordi du bliver ved med at sætte spørgsmålstegn ved Gud midt i din krise: Når du bliver ved med at klage og brokke dig når du ringer til en ven, som du mener, har en løsning for dig; når du vender dig til rådgivere, psykologer, advokater og eksperter. Når du går til kristne boghandler og køber stakkevis af 'gør-det-selv' bøger og CD'er; når du bliver ved med at lede efter hemmeligheden, planen, som skal hjælpe dig ud af dine problemer.

Kære ven, du forlænger kun dine trængsler! Det lyder så enkelt, men fra begyndelsen af har Gud ventet på din barnlige tillid. Og du får kun stormen til at fortsætte og bølgerne til at blive højere, når du nægter at råbe: "Gud, jeg har det forfærdeligt - og du er min eneste løsning!"