E-mail: admin@tro.dk


Jesus beskriver denne person i Matthæus 7:21-23: ...Ikke enhver som siger til mig: "Herre Herre!' skal komme ind i Himmeriget, men den , der gør min himmelske Faders vilje". Mange skal sige til mig på hin dag": Herre, Herre! har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn? Og da vil jeg sige dem rent ud: "Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig I som øver uret!"

Jeg kalder disse mennesker " I Jesu navn" mennesker. De kommer til at stå foran Guds trone og sige: "Herre i dit navn udkastede vi onde ånder, vi helbredte de syge, vi gjorde mange vidunderlige gerninger for dig!" Men den tragiske sandhed er, at de byggede deres hus på sand.

Disse menneskers hjerte var ikke delt, tværtimod. Deres hjerte var aldrig Herrens! Det kunne ikke blive delt, fordi det aldrig var givet til Ham fra begyndelsen!

Mange store gerninger er blevet begået af dem, som aldrig har levet nær Herren. De råbte: "Herre, Herre!" gennem hele deres liv - idet de kom til ham for lindring, kraft og belønninger. Men de blev aldrig længe nok i hans nærvær for at lære Ham rigtigt at kende! Jeg kan komme i tanke om mange kirker og kristne organisationer, hvor dette er tilfældet. De bruger Hans navn uden at kende ham!

De har travlt for Ham, men de adlyder ham ikke med en kærlighed, som flyder fra grebne hjerter. De har simpelthen ikke taget sig tid til at kende Hans hjerte, og finde ud af hvad der behager Ham. Jesus siger, at sådanne mennesker øver uret, fordi de bruger Hans navn uden nogensinde at komme Ham nær! Og han vil sige til dem: "Du sagde du gjorde alle disse ting for Mig. - Men du byggede dit hus på sand - fordi du aldrig kendte mig. Du var aldrig lydig overfor mig!"

Hvis du siger du er en kristen, - at du elsker Jesus. At dit hus er bygget på en klippe. At du vandrer i lydighed til Herren.  Og så alligevel - Du forsømmer Ham dag efter dag i bøn - så kender du ham ikke! Dit hus er ikke bygget på klippen. Det står på sand og det vil falde fuldstændig sammen i hårde tider!

Du kan ikke komme til at kende Jesus ved udelukkende at gå i kirke. Du er nødt til at have en dag for dag, time for time samtale med Herren. Du er nødt til at lære Ham at kende. At udvikle dig til at elske Ham. At stræbe efter at vide hvad der behager Ham!

Vi får Herrens befalinger til at se ud som en byrde, umulig, indskrænkende, skadelig til vores personlige frihed. Snarere end at gribe om Hans ord, søger vi efter måder at undgå at reagere på dem.

På denne måde fordrejer vi Guds nåde. Idet vi får det til at blive en slags tunnel som fører ud af Hans lovs fængsel. Men nåde er faktisk en lærer af hellighed: "For Guds nåde som bringer frelse, har vist sig for alle mennesker, idet den lærer os at nægte ugudelighed og verdslige lyster, vi skulle leve drueligt, retfærdigt og gudeligt i denne verden" ( Paulus' brev til Titus 2:2-3).

Manden på klippen griber om og med glæde opfylder Herrens befalinger. Han ser ikke Gud som en med et bælte i sin hånd altid rede til at tugte ham. Nej, han ser Herren som en med armene udstrakte til ham, idet Han siger: "Kom til mig og modtag liv - og modtag styrke. Jeg vil bære dig igennem!"