E-mail: admin@tro.dk


Jeg har advaret i mange tidligere budskaber: Amerika er på vej mod kaos og kollaps! Den hadefulde Louis Farrakhan er blevet mere populær i den sorte befolkning end nogen anden person, foruden Jesse Jackson. (Farrakhan er nu bedre kendt blandt sorte end Martin Luther King!). Og mange hvide radioværter, nogle her i New York, opildner til had mod de sorte.

Du har måske læst eller hørt mig prædike om kommende raceuroligheder. Lige nu ser det ikke ud til at ville ske. Men meget snart, når økonomisk kaos kommer, så pas på! Der vil komme "race-hære" — hvide mod sorte, sorte mod jøder, koreanere mod sorte osv.

Vi står overfor sådan en dommens tid, at ordet udfrielse vil give mening på en helt anden måde! Tidligere har kristne mest tænkt på udfrielse, som psykisk udfrielse, genoprettet syn og helbredelse af forkrøblede lemmer. Men snart vil der udøst sådan en vrede over os fra himlen, at den største udfrielse vil blive frafrygt og terror!

Udfrielse vil til den tid betyde at have “et sikkert ord fra himlen." Jesus sagde, at mænds hjerter vil svigte dem på grund af frygt, når de ser disse frygtelige ting ske på jorden. Og sandelig, mennesker vil højrøstet kræve at få at vide hvad Gud gør næstefter. De vil vende sig i alle retninger i håbet om at høre stemmen fra en eller anden, som er rolig og fredelig og som ikke er ved at gå fra forstanden. De vil råbe, "Sig mig, er det Guds dom? Hvornår vil det få en ende?"

Hvem tror du vil have svarene? Dig — den helt almindelige kristne, som har været i lønkammeret med Gud! Du vil være fuld af fred og ro mens alting falder fra hinanden — fordi Gud er med dig, og du hører stemmen fra himlen. Han advarede dig om at alt dette var på vej — og Han lovede at bevare dig!

Jeg har en vision i mit sind, som jeg tror er fra Herren. Den viser et billede af hundredevis af bilister, som flygter ud af New York... af autocampere i New Jersey og Pennsylvania ... af mennesker som sover i deres biler i uger i træk, bare for at komme væk fra kaos. Det samme vil også ske i andre byer. Det vil blive udover hvad nogen kan forestille sig.

Men Gud vil have sin hellige Rest rede — en gruppe af mennesker, som er klippefaste, overbeviste, urokkelige! Og ligesom for Samuel, vil deres ord ikke falde til jorden.

Samuel havde svarene for Israel; Han tilbød dem sand befrielse. Mere end halvtredstusinde var døde fordi de havde kigget ind til arken. Alle steder hvor arken var båret rundt, døde folk som fluer. Hele landet var i kaos — ingen anede deres levende råd.

Folket sagde, “Denne dom må være fra Gud! Hvem skal træde frem for Ham på vore vegne?" Så de sendte bud efter Samuel. Jeg vil have at I skal samles i Mispa sammen med mig. Der vil jeg gå i forbøn for jer hos Herren. Samuel havde det rette ord i denne krisetid.

“Samuel sagde da til hele Israels hus: »Hvis I vil vende tilbage til Herren af hele jeres hjerte, skal I fjerne de fremmede guder og Astarterne og af hjertet holde fast ved Herren og tjene ham alene. Så vil han redde jer fra filistrene.« Israelitterne fjernede så Ba'alerne og Astarterne og tjente Herren alene." (1 Samuel 7, 3-4).

Svaret ville ikke findes ved at bede for hvem som helst når som helst uden hensyn til deres syndige tilstand. Der var ikke et generelt løfte om udfrielse for alle som ønskede det. Nej — Samuel råbte, "Vend om af hele jeres hjerte, omvend jer fra synd, forbered jeres hjerter for Herren." I forhold til synd må der først formanes, dømmes og forlades.

“Israelitterne fjernede så Ba'alerne og Astarterne og tjente Herren alene. (vers 5). " ... De samledes i Mispa...fastede den dag og sagde: »Vi har syndet mod Herren.«." (vers 6). Og Samuel dømte israelitterne — han afslørede synden i lejren! En vækkelse af ægte anger fulgte Samuels irrettesættelse.

Gud fortæller os, at Hans “Samuel kompagni" vil medvirke til mægtig udfrielse gennem forbønnens kraft: "... Han råbte til Herren for Israel, og Herren svarede ham. Mens Samuel var i færd med at ofre, var filistrene gået til angreb på Israel. Men Herren sendte den dag et voldsomt tordenvejr over filistrene og skabte forvirring blandt dem, så de blev slået af Israel." (7, 9-10).

Der var torden fra himlen — filistrene blev slået — og Guds folk vandt en mægtig sejr! Det skete alt sammen fordi én mand kendte svaret. Samuel vidste hvad han skulle gøre — fordi han havde hørt fra Gud!

Jeg tror at Gud vil anvende sin hellige Rest i disse sidste dage for at vække røre blandt folkene, vække pastorer og menigheder. Denne armé vil vende folks hjerter tilbage til Gud med angers ord — gennem bønnens kraft og åndelig irrettesættelse af synd.

Dine naboer og kolleger vil alle efterspørge svar. De kender dig allerede for din fred og din ro — og en dag vil de komme til dig og råbe: "Hvad siger Herrens ord. Hvad siger Gud?"

Når jeg taler om en hellig Rest i lære, mener jeg ikke en har af prædikanter, evangelister og missionærer. Jeg taler om almindelige kristne, som elsker Jesus, og som i sig selv vil blive tegn og undere for verden, fordi er er fredfyldte og rolige. Gud ønsker ikke en professionel hær trænet med menneskelige metoder. Han ønsker mænd og kvinder som er trænede i bøn ledt af Den Hellige Ånd. Han søger troende, som er i Hans nærvær, mens de forbereder deres hjerte for Ham og lærer at høre Hans stemme.

Er det beskrivelsen af dig? Er dit liv lige nu et vidnesbyrd for en bange og rystet verden? Jeg opfordrer dig — gå i enrum med Gud og lad Ham begynde at tale til dig. Bed Ham om at afsløre synden i dit liv. Forsag alt det den Hellige Ånd viser dig du skal. Og stil dig til rådighed for Ham ved at give dig hen i bøn. Da vil du blive klar som soldat i Hans mægtige sidste-dages-hær.

Halleluja!