Gud talte ikke til Israel på denne tid, på grund af synden blandt præsteskabet og folket. Bibelen siger: " ...På den tid lød Herrens ord sjældent, og syner var ikke almindelige." (3,1). Og alligevel viste Herren sig for Samuel midt i alt denne åndelige hungersnød: "... Igen kaldte Herren: »Samuel!« ... Samuel kendte nemlig endnu ikke Herren, og Herrens ord var endnu ikke blevet åbenbaret for ham." (3, 6-7).

Samuel var kun tolv år på det tidspunkt. Selvom han var et inderligt barn, kendte han endnu ikke Herrens stemme. Så Gud stillede sig foran hans seng og kaldte på ham med en almindelig stemme. Først troede Samuel, at det var Eli der talte. Han vidste ikke at han var ved at blive trænet til at kunne høre forskel på stemmerne — at kunne høre direkte fra Gud!

Bemærk venligst dette: Gud talte ikke til Eli! Faktisk ser det ud til at på daværende tidspunkt, havde kun én profet hørt fra Gud — nemlig den unavngivne mand, som advarede Eli om at Gud havde droppet ham. Det var et menneskes stemme, der talte til Eli, den eneste stemme som Eli kunne høre — fordi han var blevet døv overfor Guds stemme!

Og sådan er det også i dag! En Eli-tjeneste, åndeligt død, fuld at kompromiser, som har mistet al dømmekraft, al autoritet, al berøring fra Gud. Der er i dag behov for mænd og kvinder, som kan stå op med åndelig autoritet — fordi det ord de prædiker er fulgt op af et liv i retfærd! Så mange af vores dages prædikanter kan ikke stille sig op foran folket og sige: "Så siger Herren!" fordi de er blevet tonedøve overfor Guds stemme!

At høre fra Gud, kræver mere end en stille stund alene. Det kræver mere end at sige, "Tal, Gud, din tjener hører!". Nej, der er ingen opskrift på hvordan man hører fra Gud — der er ikke en tipunkts-plan man kan følge. Ser du, for at du kan høre noget fra Herren, kræver det at Han taler til dig!

Eli kunne have brugt måneder alene med Gud, mens han råbte: “Herre, tal til mig!" Men han havde ingen chance for at høre Guds stemme — for Gud talte ikke til ham. Gud ønskede at tale til Samuel. Han taler nemlig kun til de, som har forberedt deres hjerte til at kunne høre!

Du kan glemme alt om ondsindede prædikanter, som påstår at have hørt Guds stemme. Glem enhver forsamling, som mener at kende Guds stemme, hvis de samtidig tillader promiskuitet, skilsmisse, utroskab, hor, overdreven deltagelse i sport, underholdning og forlystelser. Det eneste de vil høre fra Gud er: "Omvend jer!"

Samuel havde ingen dyb teologisk indsigt i Gud, da Herren talte til ham første gang. Men han havde et følsomt, rent, overgivent hjerte, som var åbent for Herren. Så hvad tror du var det første Gud lærte Samuel efter at have talt til ham?

“Jeg vil ikke acceptere synd i Mit hus! Jeg vil ikke se igennem fingre med uopgjort synd hos mine tjenere."

Essensen af det Gud sagde til Samuel var: "Jeg vil dømme Eli, fordi han kendte til sine sønners ondskab, og intet gjorde for at retlede dem! De skulle have haft inddraget deres tempeldragter og fået at vide, at de ikke længere skulle nærme sig det hellige sted! Men nu, Samuel, ønsker jeg at vise dig min afsky overfor synd i Mit hus. Jeg vil vise dig hvad der skal til for at kunne høre Min stemme og vandre med Mig!"

Samuel måtte have gyset ved at høre Herrens næste ord til ham: “ Jeg vil gøre noget i Israel, som skal få det til at runge i ørerne på alle, der hører om det." (3, 11). Det gik op for Samuel, at Herren ville forlade Eli, som han havde beundret så meget. Og drengen måtte have sørget, da Gud fortalte ham at " Jeg vil tilintetgøre disse onde og modbydelige præster, og Jeg vil rejse et folk, som vil længes efter Mig!"

Den hellige Rest i disse sidste tider ved, at dømmer Gud sin kirke lige nu. Og de kender Guds plan. De ved, at Han vil ødelægge og rive uhellige præsteskaber ned!

Det er ikke underligt, at Bibelen siger, at Samuel var sikker i sin sag — han havde hørt Guds stemme! Han havde tilbragt så meget tid i bøn med at søge Herren i lønkammeret — og Gud havde talt tydeligt til ham hver gang.

Lige nu er der også hellige mennesker, som er blevet trænet til at kende Guds stemme. Disse bedende hellige, udøser deres hjerte til Ham — og modsat udøser Han sit hjerte til dem!