Profeten Samuel er et eksempel på Guds hellige Rest. Gud udvalgte ham midt i en af de frygteligste perioder i historien og skjulte ham, mens han blev oplært til at fremkomme med det nye Gud ville gøre. Gud sagde til Samuel, “Jeg vil gøre noget i Israel, som skal få det til at runge i ørerne på alle, der hører om det!" (1. Samuel 3, 11).
Dette nye skulle forbavse og overraske alle som hørte det. Men hvad var det? Det var Guds dom over det gamle korrupte, frafaldne religiøse system — og oplæring, oprejsning og salvelse af en ny hellig Rest.
Vær opmærksom på at hvad Gud gjorde på Samuels tid, gør han i alle generationer. Hver gang den etablerede kirke bliver frafalden, går på kompromis eller bliver kold, opgiver Gud den, overlader den til sig selv og rejser en ny menighed.
Eli og hans to sønner, Hofni og Phinehas, repræsenterer den døende, korrupte kirke, der har forladt Guds vej. Bibelen fortæller os, " Elis sønner var ugudelige, så de ikke kendte Herren" (1. Samuel 2, 12). Disse unge mænd hånede hvad der var helligt for Gud. De syndede foran Herrens ansigt (1. Samuel 2,17). Når kvinder kom for at ofre til Herren, udvalgte Elis sønner nogle af dem og forførte dem. Disse mænd frygtede ikke Gud — de ofrede kun rutinemæssigt.
Værst af alt, deres fader vendte det blinde øje til deres synd. Eli var nu mere end halvfems år gammel og han var blevet fed, magelig og stivnakket. Han var blevet afhængig af fordelene ved det lækre røde kød, som hans sønner tog fra tempelofringerne. Eli vidste at dette kød var afskyeligt — men han gjorde intet for at forhindre hans sønner i at stjæle det. Han så igennem fingre med deres væmmelige handlinger.
Dette er et billede på hvor den organiserede kirke befinder sig i dag. Hele denominationer (kirkelige retninger) presser på for at ordinere homoseksuelle, hvorved de bringer en vederstyggelighed ind i Guds hus! Eli og hans sønner repræsenterede også det døde, kolde formelle præsteskab, som var eftergivende overfor synd. Ligesom Eli, er mange pastorer i dag kujoner når det drejer sig om at sætte navn på synd. De udfører blot tjenestens former og ceremonier, som giver indtryk af gudfrygtighed, men er uden kraft. Det er fordi de er blevet for magelige i deres positioner! De har mistet kontakten med Gud og kan ikke længere høre Hans stemme, fordi de indlader sig med det onde.
Gud sagde: "Jeg forkynder ham, at min dom over hans hus skal stå fast til evig tid på grund af hans skyld; han fik ikke sine sønner talt til rette, skønt han vidste, at de forbandede Gud." (1. Samuel 3, 13). Fordi Eli nægtede at dømme og retlede de onde, fjernede Gud hans åndelige autoritet. Og det er præcis det der sker i Jesu Kristi Kirke i dag!
For nogen tid siden talte jeg med nogle ledere af Pinsekirken, som besøgte vores kirke. Da jeg fortalte dem om min bekymring over alt den korruption, der lister sig ind i kirken og manglen på åndelig vejledning, hang lederen af gruppen bogstaveligt med hovedet. En anden pastor tilstod. "Broder David, jeg er bange for at sige tingene rent ud. Halvdelen af min menighed vil forlade os." Hver eneste i den gruppe af ledere var overbærende med deres menighedsmedlemmer — bange for at fornærme dem!
Jeg kan helt ærligt sige, at jeg ikke kan udpege ti gråhårede pastorer med mod til at tale imod synd. De fleste ældre Herrens tjenere er enten åndeligt døde eller åndeligt døende - parkerede foran fjernsynet, drænet for al kraft fordi deres sjæl er blevet overtaget af verdens ånd. De er udasede Eli'er, som luller sig selv ind i glemsel, mens de feder sig i velstand, bange for at tage hånd om synd!