E-mail: admin@tro.dk


Pludselig så jeg, englene hævede sig på deres vinger op mod himlen, og de sagde: "Al ære og pris til Herren Gud, himlens og jordens skaber. Nu er tiden kommet, og Han vil herliggøre sin Søn. Jorden skal brændes op og ødelægges. Alt det gamle skal forgå. En ny himmel og en ny jord skal komme. Gud skal ødelægge djævlens værk for altid. Jeg skal vise MIN kraft - hvordan JEG vil beskytte MINE børn midt i al ødelæggelsen. Vær rede for denne dag, for Herren Gud er kommet".

Mit værelse var fyldt med lys på grund af englenes strålende lys. Da med et, fløj de op til himlen. Som jeg så op, så jeg englene flyve i fem retninger, ud til de forskellige kontinenter.

Jeg vidste, at de allerede var startet på deres opgaver. I mere end en time kunne jeg ikke røre mig.

Jeg var lysvågen, skælvede over hele kroppen fra tid til anden. Jeg sagde så: "Herre, skal jeg nu rejse fra Patmos"? Han svarede mig: "Nej, JEG bragte dig hertil med hensigt". Jeg svarede: "Budskabet fra englene er jo ikke gode nyheder. Det er dom, straf, ødelæggelse, hærgen. Hvad vil mennesker sige om mig? Jeg har altid været en prædikant, der har forkyndt kærlighed, fred og gode nyheder.».

Englen sagde: "Dette er vort budskab. Du er instrumentet. Hvilket privilegium, at Gud har udvalgt dig til at bringe dette budskab til nationerne", Jeg svarede så: "Ske Din vilje Herre. Din er æren".