E-mail: admin@tro.dk


Det vigtigste er, at alt dette taler til enhver præsts og enhver kristent hjerte i denne bygning. Jeg ser, at mange af de ting, jeg har talt om her i aften, allerede er begyndt og kun er højdepunkterne af det, jeg har set. Jeg tror, at det alt sammen vil blive opfyldt i denne generation. Ikke alt på en gang, men nogle af disse ting begynder at ske netop nu.

Men en ting er allerede over os: Jeg ser noget tydeligt, jeg ser en sladderkrig. Jeg ved nu, at Satan har erklæret krig imod enhver sand Jesu Kristi tjener. Han vil ikke lade noget middel uprøvet i sine forsøg på at vanære og nedrakke enhver Guds mand, som er fast besluttet på at forblive sand.

De præster og prædikanter, som nægter at være deres hustru utro og løbe med i den nye moral, vil blive skydeskive for alle tiders mest ondskabsfulde og ondsindede sladder. Djævelen vil oprejse sladrekællinger til at plage og bagtale jer og lyve jer alt ondt på. Jeg tror, at Billy Graham og andre store prædikanter rundt om i verden må imødese mere og mere latterliggørelse, sladder og misforståelse fra pressen og fra liberale folk ved medierne.

Hvert motiv vil blive draget i tvivl, enhver erklæring vil blive undersøgt og gjort til genstand for krydsforhør, og de vil blive spottet og bagtalt af TV-komikere. Præster, som en gang troede, at de ikke havde nogen fjender i hele verden, vil en dag vågne op og opdage, at nogen taler om dem, og de vil ikke kunne forstå, hvorfra det kommer.

Præster og kirkerne må på en speciel måde imødese den mest ondsindede sladder af alle. Løgne og falske udtalelser vil florere i en sådan grad som kom det fra selve Helvede. Det vil blive en overnaturlig demonstration af dæmonisk magt. Ikke en eneste sand forkynder af evangeliet vil være immun.

Og hustruerne, - hør mig nu: hustruerne til disse prædikanter, som er gifte, vil også komme under angreb fra denne ondsindede sladder. Legioner af løgnedæmoner er blevet sluppet løs på verden med det ene formål at anklage kristne gennem sladder og bagvaskelse og at frarøve dem deres sejr, tro og tillid til Jesus Kristus. Deres sladderkrig vil ikke kun være rettet mod præster, men mod enhver sand og åndsfyldt troende i Jesus Kristus. Endog teenagere vil opleve, hvad det vil sige at være udsat for ondsindet sladder.

Og jeg kommer nu til mine afsluttende ord fra Herren: I har ingen ide om og kan slet ikke forestille jer hvilken kamp, jeg har haft med at stå her og sige, hvad jeg har sagt i aften. Fjenden har sagt til mig; "De vil kalde dig fanatiker! Hvorfor risikere 15 års anerkendt arbejde, som folk respekterer dig for, og rejse sig op som en nar?" Men venner, jeg kan ikke ærligt stå her i aften og blot kilde jeres ører. Verdens ende er kommet over os. Men jeg har altid været en positiv prædikant. Jeg har ikke prædiket meget om dom.

Men mine venner, I kan ikke tale om Jesu Kristi komme før I åbner øjnene og ser alt det, som sker rundt om os nu. Herren siger: "Men når dette begynder at ske, da skal I rette jer og løfte jeres hoveder, thi jeres forløsning nærmer sig." (Lukas 21:28 ).(Bifald)

Dette bringer mig frem til mine sidste ord: Da jeg modtog dette syn om katastroferne, gjorde det mig så bange, og jeg var så lamslået over for Gud, at han holdt mig vågen nat efter nat igen i går nat, - midt på natten. Og jeg spurgte Herren angående alle disse ting. Hvordan skal vi gøre alt det vi modsætter os at gøre, når så mange svigter, og folk går i skjul af frygt for at skibet er ved at synke.

Herre hvad skal vi gøre?

Skal vi frasige os sejren?

Skal vi overlade denne verden til Djævelen, og blot lade ham gøre, som han vil?

Skal vi betale vore regninger og opspare en reserve i banken?

Købe en lille bondegård og flygte, prøve at ride stormen af og ellers håbe på bedre tider?

Skal vi blot give op?

Hvordan kan du se på alle orkanerne 0g vejrmeldingerne og hvordan kan du se på alle ulykkerne, som enhver af Herrens profeter har forudsagt?

Hvordan kan den kristne forblive normal?

Hvordan kan han bevare sin holdning?

Hvordan kan han være objektiv?

Hvordan kan han være fornuftig i en tidsalder og en verden, som falder fra hinanden?

Herre, hvor står vi nu?.

Og kære venner, nu skal du høre, hvad Helligånden sagde til mig: blot 5 små ord, men så mægtige, at det vakte et strålende nyt håb og en ny tro, og jeg vågnede op med et råb! Og disse 5 små ord, som flammede i mit hjerte, var disse:

GUD - HAR - ALT -UNDER - KONTROL! (Bifald!)

Dette er hvad jeg fik: Hele naturen er under kontrol. Vi hører om jordskælv, hungersnød, pest, haglstorme, dødbringende hedebølge, oversvømmelse og radikale vejrforandringer, der slår alle rekorder, - det ser ud som om naturen er uden for al kontrol!

Men Guds ord har klart forudsagt, at det ville ske. Guds vrede skal udgydes over denne jord gennem naturens løsslupne rasen, fordi Gud advarer menneskeheden om, at dommen kommer. Dette er fødselsveerne, og jo nærmere vi kommer hans kongeriges fødsel, desto hyppigere og mere intense vil det blive, indtil Guds kongerige er født frem.

Det var Gud der fortalte Job, at han stængte for havet med porte. Havet kan ikke passere portene. Han indsatte port slå og døre til at standse de stolte bølger. Gud sagde, at han greb om jordens flige og gudløse rystedes bort. Han gemmer sne og hagl til kampens og krigens dag. Han åbnede regnen en rende og tordenens lyn en vej. (Job 38:8-25 ).

Hvem gør det? - GUD! Du Guds barn: i de dage der kommer, vil Helligånden sige til dig, "frygt ikke naturens rasen, Gud er stadig konge over syndfloden." Du ser på disse flodbølger, jordskælv og orkaner, og du siger til dig selv: Det er min Gud, som taler, han kalder og han tugter og han siger: "Bliv rede!" (Bifald).

Selv Djævelen er under hans kontrol. (Bifald).

Det kan godt være, at Gud tillader, at der røres ved de fysiske og materielle ting omkring dig i lighed med Job, men hør dette: Satan kan ikke besætte dig eller røve din tro på Gud fra dig. Djævelens magt har sin begrænsning, og bibelen siger, at selv en baby-kristen kan slå Satan på flugt, simpelthen ved at stå ham imod med ordet og blodet.

Bibelen siger: "Stå Djævelen imod, så skal han fly fra jer." (Jakob 4:7 ).

Lyder dette som nederlag? Antyder det en sejrrig Djævel? Aldrig! Gud har alt under kontrol, og vi er under hans kontrol, så vi er ikke bange for Djævelen. Herrens frygt er visdoms begyndelse (Salme 111:10 ). Og Guds budskab er dette: " Gud har ikke givet os fejheds ånd, men krafts og kærligheds og besindigheds ånd." (2.Tim. 1:7 ).(Bifald):

Du og jeg, og alt, hvad der rører os, er under hans kontrol, uanset, hvad der sker i denne fordrukne verden. Alle ting samvirker til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans beslutning er kaldede. Vel, lad dollaren falde, lad depression og lavkonjunktur komme. Lad der komme arbejdsløshed, forurening, inflation, krige og krigsrygter, lad samfundsstrukturen opløses. For et sandt Guds barn er alt under kontrol. Det betyder ikke noget, intet kan skade dig. Han sagde: "Se op, glæd og fryd jer!" (Bifald)

Afsluttende: Fremtiden er under hans kontrol. Gud har planlagt alt forud. Han kender det nøjagtige øjeblik, hvor Kristus kommer tilbage. Den sidste trængsel, dommen og slaget ved Harmagedon er alle med i hans kalender og han vil blokere dem, én ad gangen. Og den Gud, som kontrollerer både himmel og jord, siger til os: "Kristne, åndsfyldte: nationerne er som en dråbe i havet, og tilsammen er de kun støv på min vægt, - pust"

Verdensnationerne er som en dråbe i havet! Alle nationer er som intet stillet overfor mig. De er mindre end intet. I skal ikke bekymre jer om verdensmagterne. Jeg har alt med i programmet!" (Bifald).

Gud tæller stadig vore hovedhår, han tæller stadig hver spurv, der falder til jorden. Han hører os stadig, førend vi beder. Han svarer, førend vi kalder på ham. Han giver langt ud over det, som vi beder om eller forstår. Så sig til Gud:

Se, han er stadig den, som frelser, helbreder og døber i Helligånden. Og bringer sit hus i orden. Og at frygte er blasfemi. Og nu kan du lade denne aften bag dig, gå i seng og sige til dit hjerte: Gud har alting under kontrol. - Halleluja.