E-mail: admin@tro.dk


Der er for tiden en kolossal frihed til at forkynde evangeliet i radio og fjernsyn. Aldrig før har dørene været mere åbne end nu til at forkynde Kristus gennem disse medier. Netop nu ejer og driver kristne egne radio- og Tv-stationer, og de har fuld frihed til at bede for syge, rejse penge og fremme evangeliet på en hvilken som helst måde, de finder egnet.

Men pas på!

Forfølgelse og uro er allerede på vej. Der er tegn på forandring i luften. Kristus-centrerede radio- og Tv-programmer vil blive skydeskive for sataniske kræfter, som er fast besluttede på at tvinge dem alle væk fra radiobølgerne. Der er allerede bag kulisserne en bevægelse i gang med at oprette en slags vurderingssystem for al religiøs radio- og TV-programlægning.

De liberale ledere af dette superkirkeråd vil snart forsøge at etablere et bedømmelses udvalg og tiltvinge sig sæde i FCC (Federal Communikations Commision) som den endegyldige myndighed over al betalende støtte af religion i medierne. De ønsker intet program udsendt uden deres godkendelse. Dørene, som nu er vidt åbne, vil langsomt men sikkert blive lukket. Kristne radio- og TV-stationer kan nu begynde at vente forfølgelse og forstyrrelser.

Ateistiske og antikristne kræfter forbereder allerede nu proces mod visse religiøse stationer og jeg ser Satan forsøge at få disse stationer og programmer til at løbe ud i sandet gennem papirnusseri, sagsanlæg og skattemæssige problemer. Satan vil benytte enhver taktik, der står til hans rådighed, for at fjerne alle Kristus centrerede programmer fra medierne. Og det BUDSKAB, JEG HAR TIL ALLE JER, SOM HAR jeres tjeneste i medierne, er dette fra Helligånden:

"Arbejd, mens det endnu er dag, for natten kommer, da ingen kan arbejde. Dette er det budskab til medierne".