E-mail: admin@tro.dk


Jeg ser nu en forfølgelse komme, som menneskeheden aldrig tidligere har været vidne til. Det vil blive en forfølgelse af sande Jesus-troende. Den skal hæve sig som et mangehovedet uhyre op af havet, starte langsomt og pludselig, når der synes at være allermest religionsfrihed, spredes ud over U.S.A., Canada, ja den hele verden og til sidst blive en slags vanvid.

Vanviddet er allerede over os. Den antikristelige ånd baner sig allerede vej ind i hjerterne hos mænd i visse høje stillinger, i regeringen og domstolene, som en slags åndelig ondskab i de høje stillinger. Denne åndelige ondskab i de høje stillinger vil til sidst, og snart, blive en plage, ikke blot for officielle personer, men også de, der er knyttet til kirkerne, missionærer og præster.

Der er allerede nu tegn på denne plage. Jeg ser en tid komme, hvor næsten alle missions og evangeliske projekter, al religiøst radio- og TV-programstof og alle missionsselskaber vil blive så nøje overvåget, udspurgt og plaget af regeringens embedsmænd med den virkning, at de vil blive ængstelige for at bevæge sig eller ekspandere i nogen som helst retning.